Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

FTF's initiativer for at opnå ligeløn

< Forrige | Indledning | Næste >

FTF

FTF påpeger, at en af arbejdsmarkedets store udfordringer er det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor nogle fag og sektorer er associeret med et bestemt køn. Herudover er der en glidende kønsopdeling, der betyder, at kvinder og mænd med samme uddannelse og job ofte ender med at arbejde med forskellige arbejdsopgaver.

Ligeløn og opbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked er et vigtigt indsatsområde for FTF, og FTF fremhæver for perioden 2012 – 2015 følgende initiativer:

  • Deltaget i udvalgsarbejdet om øremærket barsel til mænd.
  • Gennem kronikker med fx LO og AC organisationer har FTF påpeget behovet for opgør med uligelønnen, det kønsopdelte arbejdsmarked og manglende barselsrettigheder til mænd.
  • Medlemsmøder om løn og ligeløn i samarbejde med LO i forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2015.
  • På Folkemøderne på Bornholm har FTF haft fokus på ligestilling, senest om myterne om ligestilling og under overskifterne:
    • Vi har ligeløn i Danmark
    • Rigtige mænd gider ikke arbejde med omsorg
    • Mænd gider ikke være sammen med deres børn
    • Kvinder gider ikke at bestemme
  • Produceret debatfilmen ”Det kan blive endnu bedre” i anledningen af 100 året for kvindernes stemmeret. Filmens omdrejningspunkter er ligeløn, barsel, lederposter og det kønsopdelte arbejdsmarked 100 år efter at kvinder fik stemmeret. Filmens målgruppe er fortrinsvis unge.
  • Afholdt kurser for valgte ansatte i FTF og andre faglige organisationer om personalejura, diskrimination og forskelsbehandling, samt om seksuel chikane og ligebehandlingsloven.
  • Arbejdet med ligelønsproblematikken i FTF begrænser sig ikke kun til nationale kontakter, men omfatter også løbende dialog med EU-systemet, herunder EU-parlamentarikere og Europaparlamentet, for at forbedre den europæiske retstilstand omkring ligeløn og øremærket barsel til mænd.
  • Vedtaget en prioriteret indsats på ligelønsområdet og det kønsopdelte arbejdsmarked i kongresperioderne 2012-2015.

< Forrige | Indledning | Næste >

Denne side er senest opdateret 05.12.2016.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Mere om A-kasse medlemskab