A-kasser for ledere
Som leder er du jo lønmodtager, og ønsker du kun A-kasse (og ikke samtidig fagforening), kan du vælge en hvilken som helst A-kasse du kan blive medlem af.
I vores oversigt over alle A-kasser fremgår kontingentpris, og hvem der kan blive medlem. Nogle A-kasser optager kun bestemte faggrupper, mens andre er tværfaglige og optager alle uanset job eller uddannelse.
Den billigste A-kasse kan være et godt valg
A-kasse medlemskab er ligesom en forsikring, og da vilkårene/betingelserne for at få dagpenge er fastsat i lovgivningen, er det efter vores opfattelse især prisen man bør fokusere på.
Man kan dog også lade indgå i sit valg, hvilke A-kasser der har færrest klager fra deres medlemmer.
Endelig kan det være især som leder at man har en relativ høj indtægt, og ikke synes dagpenge ved ledighed er nok. Derfor kan det være relevant at se på hvad en A-kasse tilbyder med hensyn til lønsikring. Lønsikring er en ekstra forsikring som du køber udover dit normale A-kasse medlemskab. Her er der - som med A-kasse kontingentet - også forskel på prisen mellem de forskellige A-kasser.
Vi vil i det følgende omtale nogle af de bedste tilbud, udfra ovennævnte forudsætninger, og målrettet forskellige ledergrupper. Ønsker du fagforening sammen med dit A-kasse medlemskab, skal du vælge en af dem der tilbyder det. Af de A-kasser vi omtaler nedenfor tilbyder Lederne og ASE også fagforening. Ellers kan du få billig fagforening sammen med A-kasse i "Det Faglige Hus".
Vi omtaler herunder følgende A-kasser:
1. Lederne A-kasse (for ledere, selvstændige og funktionærer)
2. ASE (for ledere og selvstændige)
3. CA A-kasse (målrettet højtuddannede, der arbejder inden for "business".)
Overvejer du lønsikring sammen med dit A-kasse medlemskab?
Du skal være opmærksom på at i de fleste A-kasser kan du kun købe lønsikring, hvis du samtidig er medlem af den fagforening der er tilknyttet A-kassen. Det gælder f.eks. i Lederne A-kasse/Lederne.
Men der er dog få A-kasser hvor du kan købe lønsikring, hvis blot du også er medlem af A-kassen. Det gælder f.eks. i CA A-kasse og ASE. Ase har efter vores mening den mest fleksible lønsikring på markedet.
Ønsker du også lønsikring, så se vores sammenligning af lønsikring i de forskellige a-kasser inden du beslutter dig. Her kan du også se hvad der kræves af medlemskab for at kunne købe lønsikring.
400.000 danskere har tegnet en lønsikring.
Lønsikring som supplement til A-kasse medlemskab er blevet populært de senere år. Se artikel...
Lederne A-kasse
Lederne A-kasse er en A-kasse for ledere og kommende ledere. Pris for A-kasse er 542 kr. pr. mdr. i 2026. Du kan få fagforening/organisation med oveni til kr. 101 pr. md. Den samlede pris for A-kasse og organisation bliver dermed kr. 643 pr. md.
Bemærk: Lederne er på organisationssiden delt op i 3 søsterorganisationer - LEDERNE for ledere og særligt betroede medarbejdere, "Lederne Virksom" for selvstændige, og "Lederne Spring" for dig, der ønsker at blive leder, og dig, der har været leder, men lige nu er specialist.
Indmeldelse i Lederne A-kasse kan ske på deres hjemmeside. Link til indmeldelse i A-kasse og fagforening. Du kan når du udfylder online tilmelding vælge kun at blive medlem af A-kassen eller A-kassen med fagforening. Du kan også skifte A-kasse til Lederne A-kasse.
ASE A-kasse
ASE A-kasse er en A-kasse der tidligere var kendt for at være de selvstændiges A-kasse. I dag er de også for lønmodtagere, herunder ledere. Pris for A-kasse er 560 kr. pr. mdr. i 2026. Du kan få fagforening med oveni til kr. 74 pr. md. Den samlede pris for A-kasse og fagforening bliver dermed kr. 634 pr. md.
Indmeldelse i ASE A-kasse kan ske på deres hjemmeside. Link til indmeldelse i A-kasse og fagforening. Du kan når du udfylder online tilmelding vælge kun at blive medlem af A-kassen eller A-kassen med fagforening. Du kan også skifte A-kasse til ASE A-kasse.
CA A-kasse
CA A-kasse er den rigtige, hvis du er en højtuddannet leder inden for "business-området". Du er leder i det private inden for f.eks. økonomi, finans, kommunikation, HR mv.
Udover at tilbyde A-kasse, har CA også et billigt alternativ til fagforening for kun 60 kr. pr. måned ("CA Advokathjælp"). Ordningen omfatter kun juridisk bistand inden for ansættelsesret for lønmodtagere. Ordningen omfatter derfor ikke sager vedrørende arbejdsskader og andre advokatydelser, fx oprettelse af testamente.
Bemærk at der er 6 måneders karenstid, det vil sige at du skal have betalt til "CA Advokathjælp" i 6 mdr. før du kan gøre brug af hjælpen. Du kan dog undgå karantænen, hvis du frem til din tilmelding til "CA Advokathjælp" har været uafbrudt medlem af en fagforening i mindst 6 måneder.
A-kasser for selvstændige
se vores guide
- A-kasse oversigt (forside) →
A-kasse for ledere
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om A-kasse
Seneste nyheder om A-kasse
Danmark har færrest langtidsledige i EU
En ny opgørelse viser at Danmark er det land i EU der har færrest langtidsledige (med en ledighed over 24 mdr). Se undersøgelse.
Stor forskel i ledighed blandt nyuddannede
En ny opgørelse viser stor forskel i ledighed blandt dimittender med en lang videregående uddannelse. Se undersøgelse.
Mere fleksibelt kontaktforløb fra 1. juli 2026
Som led i beskæftigelsesreformen bliver kontaktforløbet for ledige tæt på arbejdsmarkedet fra 1. juli mere fleksibelt. Det giver kommuner og a-kasser bedre mulighed for at tilrettelægge den enkelte persons forløb og vælge de indsatser, der giver bedst mening.
Stigning i ledigheden på 800 fuldtidspersoner i maj 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i maj 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 400 fuldtidspersoner fra april til maj 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 400 fuldtidspersoner.
EU på vej med opdatering af regler om koordination af social sikring
Reglerne om koordinering af social sikring (herunder arbejdsløshedsunderstøttelse), når en person arbejder i et andet EU-land end sit hjemland er på vej til at blive opdateret.
Se alle nyheder