Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Stigende andel af job er på deltid

Dette tema er baseret på en analyse udgivet den 4. juni 2018 af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Der er kommet godt gang i beskæftigelsen i Danmark de senere år. Men mange af de nye job der skabes er kun deltidsstillinger.
Antallet af job er steget med ca. 150.000 de sidste fem år. Ud af de job er 80.000 deltidsjob. Langt størstedelen af disse arbejder under 20 timer om ugen.
Analysen fra AE viser at det især er studerende, kvinder, personer med ikke-vestlig oprindelse og ufaglærte, der arbejder under 20 timer om ugen.

Tabel 1 viser udviklingen i beskæftigelsen opdelt på arbejdstid. Der er 66.000 job med en arbejdstid på 20 timer eller mindre og 14.000 job med en arbejdstid på mellem 20-35 timer. Samlet betyder det, at knap 80.000 ud af de 150.000 er ansat på deltid.
Tabel 1. Udvikling i beskæftigelse opdelt på arbejdstid, 2. kvt. 2012 - 2. kvt. 2017

  2012 2017 Ændring 2012-2017
  1.000 personer   Pct.
0-20 timer 481,2 546,9 65,8 13,7
20-35 timer 593,5 607,3 13,8 2,3
Over 35 timer 1.460,4 1.532,0 71,6 4,9
I alt 2.551,9 2.703,1 151,3 5,9

Hvilke brancher har flest deltidsansatte?

Arbejdsmarkedsforsker og professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet har på LO’s foranledning undersøgt hvordan antallet af atypisk ansatte i Danmark reelt udvikler sig. Hele analysen der blev offentliggjort i 2017 kan ses her.

Rapporten har blandt en oversigt der viser i hvilke brancher deltidsansættelser er særligt udbredt. En fordeling på hovedbrancher viser således, at andelen af deltidsansatte er højest inden for blandt andet handel og transport mv. samt kultur, fritid og anden service, jf. figur 1.
Figur 1. Deltidsansatte, andel af beskæftigede, 2015 Figur 1 viser hvor deltidsansættelse er særligt udbredt

Udviklingen med flere og flere på deltid ses tydeligt i dagligvarebutikkerne. Ifølge Ugebrevet A4 siger Per Tønnesen, som er sektorformand for fagforbundet HK Handel, at næsten syv ud af ti medarbejdere i dagligvarehandlen nu er ansat på deltid. Også inden for hotel og restauration ses en stor andel deltidsbeskæftigede, iflg. en tidligere analyse fra AE, mens brugen af deltidsansatte er forholdsvis begrænset i fx byggeriet og industrien.

Flere studerende med studiejob og fleksjobbere er kun noget af forklaringen

I Danmark er der tradition for, at mange studerende arbejder ved siden af deres uddannelse. Tre ud af fire af de studerende, der arbejder ved siden af deres uddannelse, har en ugentlig arbejdstid på under 20 timer. Det er vist i figur 2.
Figur 2. Arbejdstid for studerende i beskæftigelse, 2017 Figur 2 viser arbejdstid for studerende i beskæftigelse

Fra 2012 til 2017 er der sket en stigning i antallet af studerende i deltidsbeskæftigelse, men denne stigning kan ikke forklare hele stigningen i antallet af deltidsjob. Stigningen i antallet af studerende med en arbejdstid under 20 timer er på 25.000.

Efter fleksjobreformen i 2013 er der sket en stigning i antallet fleksjobbere, som har en arbejdstid på under 20 timer om ugen. Fleksjobreformen gjorde det nemlig muligt for fleksjobbere på den nye ordning at få et fleksjob med en arbejdstid på helt ned til få timer ugentligt.

Figur 3 viser stigningen i lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 20 timer alt efter om de er studerende, fleksjobbere eller andet.
Figur 3. Lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 20 timer, 2017 Figur 3 viser lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 20 timer, fordelt på studerende, fleksjobbere eller andet.

Figuren viser, at selvom der fra 2012-2017 er sket en stigning i både antallet af studerende med deltidsjob og antallet af fleksjobbere med en lav arbejdstid, så kan disse to ting ikke forklare den stigning, som ses i antallet af job med en ugentlig arbejdstid under 20 timer.

Uddannelsesniveau giver stor forskel i andel af deltidsjob

Hver 5. ufaglærte arbejder under 20 timer om ugen
Der er væsentlige uddannelsesforskelle, når det kommer til andelen af lønmodtagerne, som arbejder deltid. Det gælder selv, hvis der ses bort fra studerende og fleksjobbere.

Ser man på personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse – dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse – arbejder 6-7 pct. af lønmodtagerne under 20 timer om ugen.

Blandt ufaglærte og personer med gymnasiale uddannelser er billedet et helt andet. 18 pct. af ufaglærte lønmodtagere arbejder under 20 timer om ugen, mens det gælder for 20 pct. af lønmodtagerne med en gymnasial uddannelse. Hver femte lønmodtager på det danske arbejdsmarked uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, arbejder altså mindre end 20 timer om ugen. Det fremgår af figur 4.
Figur 4. Andel lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 20 timer, 2017 Figur 4 viser andel lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 20 timer, opdelt efter uddannelsesniveau, 2017.

Mange af de deltidsansatte ønsker mere arbejdstid

I følge LO fakta fra november 2017 er der ca. 258.000 personer på arbejdsmarkedet, der i 2. kvartal 2017 har et ønske om at øge arbejdstiden. En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at 196.000 personer i den gruppe er ikke-studerende.

Gruppen af ikke-studerende beskæftigede, der vil arbejde mere, ønsker i gennemsnit at øge arbejdstiden med 10,1 timer.
Lidt over en tredjedel af gruppen er beskæftiget i den offentlige sektor, 6 ud af ti personer i gruppen har enten en ufaglært eller faglært baggrund, mens de resterende har en videregående uddannelse. I gruppen er 40 pct. beskæftiget i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed. Derudover er hver fjerde – svarende til 48.000 personer – beskæftiget i handel og transport, jfr. figur 5.
Figur 5. Personer med ønske om øget arbejdstid, fordelt på brancher, 2. kvt. 2017 Figur 5 viser personer med ønske om øget arbejdstid, fordelt på brancher, 2. kvt. 2017.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste indlæg om dagpenge

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

Udgivet den 30. Januar, 2023 af A-kasser.dk

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Udgivet den 30. November, 2022 af A-kasser.dk

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dk

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser

Udgivet den 7. September, 2021 af A-kasser.dk

Som en del af regeringens reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, foreslår regeringen ændring af dagpengesatsen. Nyuddannede uden børn skal have mindre mens andre ledige skal have kr. 5.000 mere om måneden i de første 3 måneder med ledighed. Læs mere...

Gå til bloggen