Betingelser for at få dagpenge

For at kunne få dagpenge skal du opfylde en række betingelser:

• du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år
• du skal være registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret
• Hvis du er nyledig, skal du opfylde et særligt indkomstkrav, som betyder at du inden for de sidste 3 år skal have haft en vis indtægt.
  Har du en aktuel ret til dagpenge, evt. en forlænget dagpengeperiode eller har du optjente timer på din beskæftigelseskonto, skal du - for at genoptjene en ny dagpengeperiode - i stedet for opfylde et beskæftigelseskrav.
• du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Har du selv opsagt dit job uden en gyldig grund, eller er du blevet afskediget af en grund, som A-kassen vurderer væsentligst skyldes dig selv, har du stadig ret til dagpenge, men som "selvforskyldt ledig" får du 3 ugers karantæne, inden du kan begynde at få dagpenge.

Hvor meget kan du få i dagpenge?

Dagpengene kan maksimalt være på 90 pct. af din tidligere lønindtægt og aldrig højere end maksimumsatsen. Maksimumsatsen er pr. 1. januar 2023 kr. 19.728 pr. måned for et fuldtidsforsikret medlem.
Fra 1. maj 2023 er det blevet muligt at få et nyt beskæftigelsestillæg på op til kr. 3.721 pr. måned i de første 3 måneders ledighed, hvis man opfylder nogle betingelser. Du vil dermed kunne komme op på at få kr. 23.449 pr. måned i dagpenge. Læs mere om beskæftigelsestillæg.

Det er dine bedste 12 måneder med A- og B-indkomst, inden for de sidste 24 måneder, der vil danne grundlag for beregningen af din dagpengesats.
Har du haft måneder med merarbejde, eller har du fået bonus, kan det altså hjælpe dig til en højere sats.

Har du ikke haft 12 måneder med indtægt, beregner din A-kasse din dagpengesats på baggrund af alle måneder med indtægt indenfor 24-månedersperioden.
Har du ikke haft indtægt i de seneste 2 år, beregnes din sats ud fra alle måneder, hvor du har haft indtægt i de seneste 3 år. Altså inden for en periode på 36 måneder i stedet for en 24 måneders periode.

Ikke ny sats, så længe du er ledig
Du beholder din dagpengesats i hele ledighedsperioden. Du kan altså påtage dig alle typer vikariater og småjob, mens du er ledig, uden du går ned i dagpengesats. Også selv om du tager job til en lavere løn, end du har været vant til. Du skal først have beregnet en ny dagpengesats, når du har optjent en helt ny dagpengeret på 2 år.
Dette gælder dog ikke dimittender. Er du nyuddannet og får dimittenddagpenge, kan du stadig få beregnet en højere dagpengesats efter 6 måneder. Se særkilt sektion om dimittendreglen.

Selvstændige

Når du søger om dagpenge, efter du er ophørt som selvstændig, skal du have beregnet en dagpengesats.
Her gælder som udgangspunkt samme beregningsgrundlag som for lønmodtagere, nemlig de bedste 12 indtjeningsmåneder inden for de sidste 24 måneder.
Bemærk, at fra 01.01.2018 har selvstændige kunnet medregne al A- og B-indkomst til opfyldelse af indkomstkravet og samtidig indgår samme indkomst til beregning af dagpengesatsen.

Overskud fra selvstændig virksomhed bliver fordelt på det antal kalendermåneder, som indkomståret består af.

Hvis du har fået ret til dagpenge udelukkende på baggrund af indkomst fra selvstændig virksomhed for de seneste 5 års afsluttede årsopgørelser, beregnes dagpengesatsen som et gennemsnit af de 2 bedste indkomstår inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår.

Bemærk at kun overskud fra afsluttede årsopgørelser i virksomheden kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet og beregning af dagpengesatsen.
Får du A-indkomst (løn) fra et selskab, hvor du har afgørende indflydelse, kan dette medregnes fra 1. maj året efter regnskabsårets afslutning.
Er der tale om en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, kan overskuddet først medregnes den 1. juli året efter regnskabsårets afslutning.

Det er ikke længere (fra 01.10.2018) muligt for selvstændige med en meget lav indtægt at få udbetalt en fast minimumsats. Der gælder således nu det samme som for lønmodtagere, at der ikke er nogen minimumgrænse for din dagpengesats.

Du kan højst få 90% af gennemsnittet af de 12 bedste måneder, dog ikke højere end maksimumsatsen på kr. 19.728 pr. måned (i 2023).

Hvordan optjener du ret til dagpenge som selvstændig? - se vores artikel om dagpengeret for selvstændige.

Nyuddannede

Er du nyuddannet afhænger din dagpengesats (dimittendsats) af 3 ting, nemlig om du er forsørger, om du er over eller under 30 år og endelig af længden af din ledighedsperiode. Er du ikke-forsørger får du en lavere sats efter 3 måneders ledighed. Dimittendsatsen for ikke-forsørgere er i de første 3 måneder kr. 14.106, svarende til 71,5% af højeste dagpengesats.
Er du dimittend med forsørgelsespligt er du berettiget til kr. 16.177 svarende til 82% af højeste dagpengesats.
Er du nyuddannet anbefales du at læse vores guide for nyuddannede.

1 karensdag hver fjerde måned

Hver gang du har været ledig i en 4-måneders periode, vil der være en karensdag. Det er en nedsættelse af dine dagpenge, som svarer til værdien af 1 dags dagpenge. Du undgår en karensdag, hvis du arbejder mere end 148 timer inden for 4-måneders perioden.

I hvor lang tid kan du få dagpenge?

Dagpengesystem er månedsbaseret og udbetalingerne af dagpenge for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast timetal.
Dagpenge udbetales pr. kalendermåned og ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede mens det for deltidsforsikrede ydes for indtil 130 timer pr. måned.

Udgangspunktet er en toårig dagpengeperiode (3.848 timer) med mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden med op til et år (med 1.924 timer).
Forlængelsen af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2. En måneds arbejde giver to ekstra måneder med dagpenge. En times arbejde giver 2 ekstra timer med dagpenge o.s.v. På den måde kan man arbejde sig til en længere dagpengeperiode, også ved selv meget kortvarige arbejdsforhold.
A-kassen holder styr på dine arbejdstimer på din beskæftigelseskonto. Det er alle de arbejdstimer der er registreret på beskæftigelseskontoen, som danner grundlag for forlængelse af dagpengeperioden.
Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden. Du bruger kun af dine dagpenge for de timer, du reelt får udbetalt.

Den 2-årige dagpengeperiode (3.848 timer) skal være forbrugt inden for en 3-årig periode, som kaldes referenceperioden.
Arbejdstimer der medfører forlængelse af dagpengeperioden, betyder også at referenceperioden forlænges. Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, dog maksimalt med 1,5 år.

Den samlede maksimale dagpengeperiode kan således udgøre 3 år (svarende til i alt 5.772 timer for fuldtidsforsikrede og 4.680 timer for deltidsforsikrede) indenfor en periode på 4 år og 6 måneder (svarende til i alt 54 måneder).

Læs mere og se eksempel i vores artikel "Kan man få forlænget sin dagpengeperiode?".

Nyuddannede har siden 1. maj 2023 kun haft ret til en 1 årig dagpengeperiode (1.924 timer), der skal være brugt inden for 2 år. Nyuddannede kan dog også ved at arbejde forlænge deres dagpengeperiode med op til 1 år, og få forlænget referenceperioden til 3,5 år.

Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug

Der sker afkortning af medlemmets dagpengeperiode, hvis pågældende inden for de seneste 96 måneder har modtaget dagpenge i sammenlagt 7.696 timer for fuldtidsforsikrede og for deltidsforsikrede 6.240 timer.
Afkortningen sker med 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og med 130 timer for deltidsforsikrede.

Genoptjening af ny dagpengeperiode

Et medlem kan genoptjene retten til dagpenge på grundlag af løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Det bemærkes altså at det ved genoptjening af dagpengeretten er antal løntimer ("beskæftigelseskravet") der er afgørende, hvorimod det ved nyledige er indkomsten inden for de seneste 3 år ("Indkomstkravet") der er afgørende for om medlemmet har ret til dagpenge.