Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Stadig flere dagpengemodtagere er nyuddannede

Dagpenge til nyuddannede

Denne artikel er baseret på en analyse fra april 2018 udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Download analyse i pdf.

Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har søgt aktivt efter et job i månederne op til uddannelsens afslutning. Men der er også mange nyuddannede, som forlader uddannelsen uden at have et job på hånden og starter erhvervskarrieren med at være ledig.

Næsten halvdelen af alle nyuddannede gør brug af muligheden for dimittenddagpenge

I Danmark har nyuddannede ret til dagpenge (dimittenddagpenge) på betydeligt mere lempelige vilkår end andre, idet dagpengeretten ikke er forbundet med et beskæftigelseskrav. Mange nyuddannede gør brug af muligheden for dimittenddagpenge. Af alle nyuddannede i 2015 modtog 47 pct. dimittenddagpenge på et tidspunkt i løbet af det første halve år, efter uddannelsen var afsluttet.

Nyuddannede med videregående uddannelser, herunder især mellemlange og lange videregående uddannelser, modtager i højere grad dimittenddagpenge end nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser. Af alle nyuddannede i 2015 med en mellemlang eller lang videregående uddannelse modtog godt 6o pct. dagpenge på dimittendsats, mens det kun gjorde sig gældende for knap 30 pct. blandt nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Billedet har været det samme gennem en årrække, hvilket peger på, at brugen af dimittendreglerne adskiller sig strukturelt på tværs af uddannelsesniveauer, hvor højtuddannede benytter dimittendreglerne mest.

Der er ikke tegn på, at fænomenet skyldes, at nyuddannede med videregående uddannelser har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Efter et forløb med dimittenddagpenge vender få højtuddannende tilbage til dagpengesystemet og færre end andre, der har været ledige. Nyuddannede med videregående uddannelser har også en lige så stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, i året efter uddannelsen er afsluttet, som nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser.

Flere færdiggør en uddannelse

Ca. 87.000 unge afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse (ekskl. bachelor og Ph.d.) i perioden oktober 2016 til september 2017. Det årlige antal af nyuddannede har været stigende siden 2010 og toppede med 92.000 i 2016. Stigningen kan alene tilskrives flere nyuddannede med videregående uddannelser, jf. figur 1.

Figur 1
Nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse
Nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse

Mange nyuddannede har allerede fundet et job, inden de afslutter deres uddannelse. Det kan være, at de i løbet af deres uddannelse har knyttet kontakter til arbejdsmarkedet, fx i forbindelse med praktik og studiejobs. Det kan også være, at de aktivt har søgt efter et job i månederne op til færdiggørelsen af uddannelsen. Men der er også mange nyuddannede, som starter deres erhvervskarriere med at være ledig.

Nyuddannede har ret til dagpenge på mere lempelige vilkår end andre, der bliver ledige. Nyuddannede (dimittender), der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan få dagpenge på dimittendsats, hvis de melder sig ind i en a-kasse senest 14 dage efter dimission. Dimittender skal hverken opfylde et forsikringskrav (minimumsperiode) eller et beskæftigelseskrav som andre ledige. Har de været medlem af en a-kasse i mindst ét år inden dimission, kan de modtage dagpenge fra første ledighedsdag. Hvis ikke, er der en karensperiode på en måned. Siden august 2009 har det været gratis for studerende at være medlem af en a-kasse, jf. boks 1.

Boks 1
Regler for dimittender i dagpengesystemet

Der gælder de samme krav til jobsøgning og rådighed for dimittender som andre ledige. Derimod skal dimittender ikke opfylde et beskæftigelseskrav for at få ret til dagpenge.

Nyuddannede, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan få dagpenge på dimittendsats, hvis de er indmeldt i en a-kasse senest 14 dage efter dimission. For dimittender uden forsørgerpligt er satsen 71 pct. af højeste dagpengesats, mens den er 82 pct. for dimittender med forsørgerpligt. Dimittender er omfattet af en karensperiode på en måned. Dimittender kan dog få dagpenge fra første ledighedsdag, hvis de har været medlem af en a-kasse i mindst ét år inden dimission. Det er gratis for studerende under 30 år at blive medlem af en a-kasse.

Dimittendreglerne er blevet justeret i de seneste år:

  • Med virkning fra 1. januar 2017 blev dimittendsatsen gjort afhængig af forsørgerpligt. Tidligere var satsen 82 pct. af højeste dagpengesats for alle dimittender. Ændringen var en del af dagpengereformen fra oktober 2015.
  • Med virkning fra 1. maj 2011 blev feriedagpenge for dimittender afskaffet. Ændringen var en del af genopretningsaftalen fra maj 2010.
  • Med virkning fra 1. august 2009 blev det muligt for studerende under 30 år på en erhvervskompetencegivende uddannelse at blive fritaget for medlemsbidrag i en a-kasse.

Mange nyuddannede benytter sig af muligheden for dimittenddagpenge. Af den samlede dagpengeledighed på ca. 80.000 fuldtidspersoner udgør dimittendledigheden omkring 20.000 fuldtidspersoner, jf. figur 2.

Figur 2
Dagpengeledighed og ledige med dimittendsats
Dagpengeledighed og ledige med dimittendsats

Dimittendledigheden har ligget stabilt på omkring 20.000 fuldtidspersoner siden 2013, hvilket skal ses i lyset af modsatrettede effekter. På den ene side er beskæftigelsesmulighederne blevet gradvist bedre i de seneste år. Det har isoleret set trukket i retning af lavere ledighed, herunder dimittendledighed. På den anden side er antallet af nyuddannede steget i samme periode, hvilket har trukket i den modsatte retning.

Udviklingen har betydet, at dimittendledighed i dag spiller en væsentlig større rolle i dagpengesystemet. Hver fjerde dagpengemodtager modtager i dag dagpenge på dimittendsats. I perioden fra 2004 til 2010 var det kun omkring hver tiende dagpengemodtager, jf. figur 3.

Figur 3
Ledige med dimittendsats relativt til dagpengeledighed
Ledige med dimittendsats relativt til dagpengeledighed

Karakteristik af nyuddannede

Godt halvdelen af de nyuddannede, der modtager dimittenddagpenge, er mellem 25 og 29 år. Alderskoncentrationen er afspejlet i uddannelsessammensætningen. 70 pct. af de nyuddannede, der modtager dimittenddagpenge, har således afsluttet en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det kun gælder 43 pct. af de nyuddannede, der ikke modtager dimittenddagpenge, jf. tabel 1.

Omkring to tredjedele af forældrene til nyuddannede, der modtager dimittenddagpenge, har selv en erhvervskompetencegivende uddannelse. Deres uddannelsesniveau adskiller sig ikke fra forældrene til nyuddannede, der ikke modtager dimittenddagpenge. Der er således ikke tegn på, at nyuddannede, der modtager dimittenddagpenge, kommer fra meget anderledes kår end nyuddannede, der ikke gør brug af dimittendordningen.

Der er heller ikke stor forskel på timelønsfordelingen for nyuddannede, når man sammenligner dem, der har modtaget dimittenddagpenge med dem, der ikke har. I begge grupper har hovedparten en timeløn på mellem 150 og 250 kr.

Tabel 1
Karakteristik af nyuddannede

Pct.

Nyuddannede med dimittenddagpenge

Nyuddannede uden dimittenddagpenge

Alle nyuddannede

Alder

 

 

 

Under 25 år

17

23

21

25-29 år

53

38

45

30-34 år

18

16

17

Over 34 år

12

23

18

Uddannelse

 

 

 

Erhvervsfaglig

22

49

37

KVU

7

8

7

MVU

35

18

25

Bachelor

4

5

5

LVU, inkl. Ph.d.

31

20

25

Timeløn

 

 

 

Under 150 kr.

15

14

14

150-200 kr.

46

51

49

200-250 kr.

32

24

28

Over 250 kr.

6

11

9

Forældres uddannelse

 

 

 

Uoplyst/ukendt

13

13

13

Grundskole

22

25

24

Erhvervsfaglig

35

37

36

Videregående

29

25

27

Side 2 ("Brugen af dimittendordningen")

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste indlæg om dagpenge

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

Udgivet den 30. Januar, 2023 af A-kasser.dk

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Udgivet den 30. November, 2022 af A-kasser.dk

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dk

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser

Udgivet den 7. September, 2021 af A-kasser.dk

Som en del af regeringens reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, foreslår regeringen ændring af dagpengesatsen. Nyuddannede uden børn skal have mindre mens andre ledige skal have kr. 5.000 mere om måneden i de første 3 måneder med ledighed. Læs mere...

Gå til bloggen