Den 31. december 2020 udløb den overgangsperiode, der blev aftalt i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU.
Gældende fra 1. januar 2021 kan britiske statsborgere derfor ikke længere bevæge sit frit i EU og skal som udgangspunkt opfylde de betingelser og vil få de rettigheder, der gælder for andre tredjelandsborgere, dvs. statsborgere fra lande uden for EU. Det samme gælder for danskere der ønsker at tage til Storbritanien for at arbejde efter den 1. januar 2021.

For så vidt angår retten til danske arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer af danske a-kasser, er der dog to aftaler mellem EU og Storbritanien, som i et vist omfang sikre fortsat rettigheder, dels for danskere der er i/skal til Storbritanien for at arbejde, og for britiske statsborgere der er i/skal til Danmark for at arbejde.

Det drejer sig om:

• udtrædelsesaftale, der blev indgået mellem EU og Storbritannien den 17. oktober 2019.
• Handels- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Storbritannien af 24. december 2020.

Der kan evt. senere blive indgået yderligere aftaler mellem EU og Storbritanien om retten til sociale ydelser. En sådan aftale kan ændre i det udgangspunkt der altså gælder fra 1. januar 2021.

Udtrædelsesaftale: Rettigheder opnået inden 31.12.2020 bevares

Hvis en person er flyttet mellem Danmark og Storbritannien før årsskiftet bevares retten til sociale ydelser, f.eks. pension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Det følger af udtrædelsesaftalen.
I relation til sociale ydelser er det Anden del i aftalen om borgerrettigheder, især afsnit II, kapitel 2, Artikel 24 om arbejdstageres rettigheder der er relevant.

Britiske statsborgere med bopæl eller arbejde i Danmark inden den 31. december 2020, er stillet som EU-borger i forhold til retten til ydelser i Danmark.
Deres familiemedlemmer, der ikke aktuelt har ophold i Danmark, kan tilslutte sig senere og vil også være omfattet af udtrædelsesaftalens princip om at videreføre rettigheder efter EU-retten. Britiske grænsearbejdere i Danmark kan fortsætte med at arbejde i Danmark.

En dansk statsborger med bopæl og arbejde i Storbritannien, er omfattet af reglerne om social sikring i Storbritannien.

Hvis man havde arbejde i Storbritannien den 31. december 2020, kan man fortsætte med at arbejde der, som om man var EU-borger.
Man skal dog søge om en opholdstilladelse efter reglerne i "EU Settlement Scheme" senest den 30. juni 2021. Bliver man arbejdsløs, har man ret til sociale ydelser i Storbritannien.

Særligt om arbejdsløshedsdagpenge for personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen

Eksport af dagpenge (Jobsøgningsophold)
Personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen, vil bevare retten til at medtage danske dagpenge til Storbritannien i op til 3 mdr. for at søge job i Storbritanien.

Dette gælder også for perioder, der begyndes efter den 1. januar 2021. Det gælder for britiske statsborgere med bopæl i Danmark, men det gælder også for EU-borgere med bopæl i Danmark, der har ret til ophold i Storbritannien i henhold til udtrædelsesaftalen, fordi de tidligere har opholdt sig i Storbritannien. Sidstnævnte gruppe vil skulle fremlægge dokumentation for retten til ophold i Storbritannien. Inden udgangen af juni 2021 skal EU-borgere med ret til ophold i Storbritannien søge om særligt bevis herfor i Storbritannien.

Grænsearbejdere
Personer, der har bopæl i ét land og arbejde i ét andet land (grænsearbejdere) vil fortsat være omfattet af principper svarende til artikel 65 i Europaparlamentets og Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Overførsel af forsikrings- og beskæftigelsesperioder
Personer har ret til at overføre optjente rettigheder i form af forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra/til Storbritannien. Det gælder både forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt før og efter den 1. januar 2021.
Læs mere om overførsel af optjente rettigheder til en dansk A-kasse fra et andet EU-land.

Særligt om arbejdsløshedsdagpenge for personer, der ikke er omfattet af udtrædelsesaftalen

Eksport af dagpenge (Jobsøgningsophold)
Personer, der ikke er omfattet af udtrædelsesaftale vil fra den 1. januar 2021 ikke længere have ret til at medtage danske dagpenge under arbejdssøgning i Storbritannien.

Grænsearbejdere
Personer, der har bopæl i ét land og arbejde i ét andet land (grænsearbejdere) vil ikke være omfattet af principper svarende til artikel 65 i Europaparlamentets og Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det betyder blandt andet, at grænsearbejdere ikke vil have mulighed for at bliver overflyttet til bopælslandets arbejdsløshedsforsikringssystem, men vil kunne overføre forsikrings- og beskæftigelsesperioder (se næste afsnit).

Overførsel af forsikrings- og beskæftigelsesperioder
Det fremgår af Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger (se mere neden for) i Handels- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Storbritannien af 24. december 2020, at der også i de tilfælde, hvor personen ikke har gjort brug af retten til fri bevægelighed inden den 31. december 2020 og dermed ikke er omfattet af udtrædelsesaftalen, vil kunne overføre forsikrings- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i Storbritannien både før og efter den 31. december 2020.

Indtil videre anvendes protokollen foreløbigt, da aftalen endnu ikke er godkendt af Europa-Parlamentet. Det har imidlertid ikke betydning for, at protokollen skal anvendes, indtil en endelig aftale gælder. Protokollen har direkte virkning, jf. artikel 67.

Handels- og samarbejdsaftale af 24. december 2020

Aftalen indeholder regler, der koordinerer de sociale sikringsordninger mellem EU og Storbritannien ”protokol om koordinering af sociale sikringsordninger”. Protokollen finder anvendelse på personer, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere stater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte, og finder blandt andet anvendelse på arbejdsløshedsydelser.

Protokollen indeholder blandt andet regler om lovvalg og ligestilling af forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt i EU eller Storbritannien.

Lovvalg

Reglerne om hvilken lovgivning der skal anvendes findes i afsnit II i protokollen ”Fastlæggelse af hvilken lovgivning der skal anvendes”.

Det følger af artikel 10 i protokollen blandt andet, at
- En personer, som er omfattet af protokollen, alene er undergivet lovgivningen i én stat.
- En personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge i kraft af eller som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, anses for at udøve nævnte aktivitet.
- En person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en stat, omfattet af denne stats lovgivning.
Det betyder, at pågældende under beskæftigelse skal være arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien og vil ikke kunne opnå eller bevare medlemskabet af en dansk a-kasse.

Det er, som efter EU-retten, muligt at blive udstationeret til Storbritannien i op til 2 år og forblive omfattet af dansk lovvalg, herunder forblive medlem af a-kassen. Dannmark har således besluttet af benytte denne mulighed i protokollens artikel 11, hvilket vil komme til at fremgå af et bilag til protokollen.

Overførsel af forsikrings- og beskæftigelsesperioder

Personer, der har tilbagelagt en forsikrings- og beskæftigelsesperiode fra Storbritannien vil i medfør af protokollens artikel 6 (SSC.6) og 7 (SSC.7) kunne medregne denne forsikrings- og beskæftigelsesperiode til at opfylde retten til danske dagpenge.

For personer der dermed kan få overført optjente rettigheder fra Storbritannien (eller fra Danmark) fastslår protokollens artikel 57 (SSC.57) at hvis størrelsen af arbejsløshedsydelsen er afhængig af hiditidig indtægt skal den kompetente stat lade personens indtægt optjent i den anden stat indgå ved beregningen.

Eksport af dagpenge (Jobsøgningsophold)

Der er ikke efter protokollen ret til eksport af arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet land, der henvises til protokollens art. 8. Eksport af dagpenge vil derfor kun kunne finde sted, hvis det sker i henhold til udtrædelsesaftalen, jf. oven for.

Grænsearbejdere

Protokollen indeholder ingen regler om grænsearbejdere. Grænsearbejdere, der efter lovvalgsreglerne i protokollen har været forsikret i beskæftigelseslandet, vil ikke umiddelbart have mulighed for at modtage dagpenge fra bopælslandet.

Det betyder, at en ledig grænsearbejder med bopæl i Danmark, som ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark og få danske dagpenge, skal tilmelde sig et dansk jobcenter og anmode om optagelse i en dansk a-kasse.

Medlemmet skal endvidere opfylde de danske regler for overførsel af perioder fra Storbritannien.

Det betyder, at en person, som ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, men som har været arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien, kan medregne forsikringsperioder fra Storbritannien til at opfylde kravet om medlemsperiode, hvis personen inden 8 uger efter, at personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien, søger om optagelse i en a-kasse. Et fuldtidsforsikret medlem skal forud for ledigheden have haft mindst 296 løntimer inden for en sammenhængende periode, som dækker 12 uger eller 3 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal forud for ledigheden have haft mindst 148 løntimer inden for en sammenhængende periode som dækker 12 uger eller 3 måneder.

En person, som har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, og som har været arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien, kan genoptages i en a-kasse og medregne forsikringsperioder fra Storbritannien til at opfylde kravet om medlemsperiode, hvis personen inden 8 uger efter, at personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Storbritannien tager bopæl/ophold i Danmark og søger om optagelse i en a-kasse. Der stilles ikke krav om arbejde som betingelse for sammenlægning.

Dette svarer til de gældende regler om medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder ved overførsel inden for EØS. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2018 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser

Som en del af regeringens reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, foreslår regeringen ændring af dagpengesatsen. Nyuddannede uden børn skal have mindre mens andre ledige skal have kr. 5.000 mere om måneden i de første 3 måneder med ledighed. Læs mere...

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...