Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Generation Next - trend 5

< Forrige | Indhold

TREND 5: PRÆSTATIONSORIENTERET LÆRINGSMOTIVATION – OG HELST EN KARAKTER

Generation next går op i uddannelse, og de fokuserer på deres karakterer og det gennemsnit, der skal bane vejen til en uddannelse eller job.

Konkurrencen er skærpet de seneste år i takt med, at karakterkravene til de videregående uddannelser er steget. Mens det i 2008 kun var én enkelt videregående uddannelse, der krævede et karaktergennemsnit over 10, var det 38 uddannelser, som krævede det samme i 2015. Det er vel at mærke kun 38 uddannelser ud af mere end 800 forskellige videregående uddannelser i hele landet, som kræver et karaktergennemsnit over 10. Ikke desto mindre er karaktererne det, de unge fokuserer på og stræber efter – måske som en måde at skabe sig selv flest muligheder – et frit valg på alle studiehylder. Det betyder, at generation next overvejende har fokus på præstationsmotivation – og gerne vil bedømmes med en karakter.

Sat på spidsen, så skal der følge en karakter i hælene på opgaveudførelsen, hvis man spørger de unge, hvad der motiverer til læring. Men med en uddannelsesmotivation anført af karakterer alene følger samtidig en risiko for at underminere de unges motivation for læring og uddannelse i det hele taget (Pless et al. 2015).

Unge er forskellige, men det kendetegnende for de unge i dag er, at de er enormt optagede af uddannelse – at præstere og klare sig godt. Læring og præstation hænger naturligvis sammen. Men hvis fokus entydigt ligger på at præstere karaktermæssigt, bliver eleverne optaget af en særlig form for læring – det handler om at bestå frem for at forstå.
- Mette Pless, lektor, Center for Ungdomsforskning (CeFU)

For nogle unge betyder karakterræset, at de mister motivationen for uddannelse og lysten til at lære. Der opstår derfor et dilemma mellem stræben efter karakterer og faren for at miste motivation for læring og uddannelse.

Præstationsmotivationen kobler sig overvejende til karakterer

Præstationsmotivation er ikke den eneste motivationsform, som driver generation next – men den er fremtrædende (Pless et al. 2015). Præstationsmotivationen er kendetegnende ved at være koblet til “… individuelle præstationer og placeringer i elev-hierarkiet” og indeholder ofte et konkurrenceelement (Pless et al. 2015). Kendetegnende for generation next er, at karakterer kommer til at fylde meget, fordi præstationsmotivationen er det fremtrædende. De unges vurdering af karakterers betydning fremgår af figur 12.

Figur 12. Generation next om karakterer

To ud af fem unge (40 pct.) siger, at karakterer i høj grad er vigtige for dem – 80 pct., hvis man medtager både “i høj” og “nogen” grad. Og når man spørger de unge, hvad der motiverer dem til at gå i skole, så er det at få gode karakterer en lige så stor motivationsfaktor som det at lære noget hver dag. 40 pct. af de unge svarer, at gode karakterer i høj grad motiverer dem til at gå i skole, mens 36 pct. af de unge svarer, at det at lære noget hver dag i høj grad motiverer dem til at gå i skole. Samtidig med, at karakterer tyder på at have en stor betydning for generation next, spiller andre motivationsfaktorer som sociale relationer altså også en vigtig rolle. I figur 4, kan du se, i hvilken grad de unge motiveres af karakterer sammenlignet med andre faktorer.

De unges fokus på at præstere gennem karakterer kan tyde på, at de er bevidste om, hvilken betydning karaktergennemsnittet har for deres videre uddannelses- og jobmuligheder. Pless et al. beskriver det som “… den “store uddannelsesfortælling”, der handler om at få gode karakterer for senere at få en god uddannelse.” (Pless et al. 2015). Dette kan give sig udslag i et oplevet karakterpres og hos nogle unge også et strategisk fokus ift. at opnå et højt karaktergennemsnit, hvilket bl.a. har været en af forklaringerne på den stigende brug af gymnasiale suppleringskurser de senere år (DEA 2015).

En undersøgelse fra DEA viser, at antallet af kursister på gymnasiale suppleringskurser (GSK) er mere end fordoblet siden 2009, og de unges fokus på karaktergennemsnit kan være én af grundene til, at flere unge prioriterer de fag, de er dygtige til, på deres ungdomsuddannelse og supplerer med GSK (DEA 2015). For mens de fag, der gennemføres på GSK, kan bruges til at få adgang til videregående uddannelser, tæller karakteren fra kurserne ikke med i de unges karaktergennemsnit.

De unge er udmærket klar over, at der er skarp konkurrence om uddannelserne. Der bliver regnet meget på gennemsnit, og der bliver grædt mange tårer undervejs.
- Claus Ankjær Andersen, studievejleder, Studievalg Fyn

Mens de unge selv vurderer, at karakterer virker motiverende, fremmer karakterer samtidig en type læring, hvor de unge ikke nødvendigvis lærer at forstå, men snarere lærer for at klare sig godt til eksamen. Et fokus på karakterer fører altså ikke nødvendigvis til læring og motivation hos den enkelte unge – og nogle unge kan blive tabt i forbifarten, hvis de oplever præstationspres over længere tid (Pless et al. 2015).

Når vi stiller øgede præstationskrav, lærer nogle unge mere for at bestå end for at forstå. De unge udvikler strategier for, hvordan man får gode karakterer, frem for hvordan man lærer bedst og mest.
- Lene Larsen, lektor, Roskilde Universitet

Pressede unge med risiko for at miste lysten til læring

En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) blandt mere end 6000 gymnasieelever viser, at knap én ud af tre gymnasieelever siger, at de er bange for at række hånden op af frygt for at sige noget, som kan påvirke deres karakterer negativt (Mainz & Fals 2016). De unges fokus på karakterer medfører altså også en risiko for at miste nysgerrigheden og lyst til læring, som kan være medvirkende til, at de unge bliver mindre aktive i undervisningen.

For en gruppe af de unge udvikler præstationspresset sig til stress og angst. DEAs spørgeskemaundersøgelse viser, at knap halvdelen (48 pct.) af de adspurgte ofte føler sig stressede i forbindelse med deres uddannelse. Knap én ud af tre unge (29 pct.) fra generation next tilkendegiver tilmed, at de ofte føler angst i forbindelse med deres uddannelse. Undersøgelsen viser samtidig, at flere piger end drenge oplever stress og angst i forbindelse med deres uddannelse. Mere end halvdelen af pigerne (55 pct.) angiver, at de ofte er stressede til sammenligning med “kun” én ud af tre drenge (32 pct.).

I tråd med det er flere piger end drenge usikre på, hvorvidt de kan leve op til de krav, deres uddannelse stiller. Én ud af tre piger (34 pct.) føler sig usikre på, om de kan leve op til de krav, den kommende uddannelse stiller, mens “kun” to ud af fem drenge (20 pct.) føler det samme.

Det er svært at opnå objektiv viden om, hvorvidt de unge i dag er mere stressede end tidligere, eller om vi blot anvender begrebet stress oftere. Men der er ingen tvivl om, at presset fra uddannelserne i dag opleves markant af de unge.

De unge er måske ikke mere eller mindre stressede end tidligere, men de er mere stressede af krav fra uddannelserne. Tidligere var man presset af familiens traditioner og normer, økonomisk pres eller pres, når det kom til kærlighedslivet. I dag er presset fra uddannelse og præstationer blevet meget mere markant.
- Lene Larsen, lektor, Roskilde Universitet

Det er kendetegnende for en del af de unge i generation next, at de oplever usikkerhed og pres i forbindelse med gennemførsel og valg af uddannelse. For nogle kan det betyde, at de mister motivationen til at gennemføre en uddannelse og lysten til at lære. Derfor er det afgørende, at vi ruster de unge til at håndtere det pres, de oplever og møder i deres uddannelses- og arbejdsliv.

< Forrige | Indhold

Denne side er senest opdateret 05.08.2016.

Kilde: Tænketanken DEA.

Mere om A-kasse medlemskab