Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Generation Next - trend 4

< Forrige | Indhold | Trend 5 >

TREND 4: MÅLRETTEDE OG SVÆRT VED AT VÆLGE

Generation next er en generation med mange muligheder – hele verden ligger åben, og antallet af nye uddannelser har været stigende. De unge møder dette virvar af muligheder med et ønske om at træffe “det rigtige og sikre valg” – og uddannelsesvalget er bare ét af de mange valg, der skal træffes (Sørensen et al. 2011).

De er på den ene side målrettede mod deres fremtidige job, og på den anden side bange for at vælge forkert. Der opstår på den måde et paradoks mellem den beslutsomhed, der følger med den målrettede indsats og den tvivl, der følger med frygten for at vælge forkert.

I overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse står mange unge over for deres første store uddannelsesvalg – hvad skal jeg vælge efter grundskolen? Nogle unge oplever uddannelsesvalget som svært, mens andre bare glæder sig til at komme videre. Nedenstående figur hentet fra en undersøgelse af CeFU viser, hvordan unge i 8. og 9. klasse oplever det at skulle vælge, hvad de skal efter grundskolen.

Figur 8. Udskolingselevers oplevelse af det første store uddannelsesvalg


Kilde: “Unges motivation i udskolingen” af Pless et al., 2015

Som det fremgår af figuren, er der mere end én ud af tre unge (36 pct.), der oplever valget som enten et stort pres, en udfordring eller prøver at lade være med at tænke på det, allerede når de går i udskolingen (Pless et al. 2015). Der er altså behov for, at de unge bliver rustet til at foretage et bæredygtigt uddannelsesvalg, som sender dem ud på den rigtige uddannelsesrejse.

Når vi spørger generation next, hvem der har haft betydning for deres uddannelsesvalg i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, er forældre den mest anvendte inspirationskilde. Det fremgår af nedenstående figur.

Figur 9. Generation nexts inspirationskilder til valg af ungdomsuddannelse

Næsten to ud af fem unge (38 pct.) er blevet inspireret til valget af ungdomsuddannelse af deres forældre. Omtrent én ud af fire unge er blevet inspireret af besøg på uddannelsesinstitutionen (24 pct.), en uddannelsesvejleder (23 pct.) og deres venner (23 pct.). Derimod har lærere i grundskolen, digitale vejledningsværktøjer og uddannelsesinstitutionernes hjemmeside spillet en mindre betydelig rolle for de unges valg af ungdomsuddannelse.

Interesse betyder mest – men beskæftigelsesmuligheder betyder også noget

Når man spørger generation next, hvad der er vigtigst for deres valg af videregående uddannelse, er svaret, for en stor del af de unge, interesse. Følgende figur viser, hvad de unge prioriterer, når de kun må vælge den ene faktor, der er vigtigst.

Figur 10. Generation nexts valg af videregående uddannelse

Det mest afgørende for tre ud af fem unge (62 pct.) er at vælge en uddannelse, de synes er interessant. På den anden side er dét at tjene mange penge, geografisk placering af uddannelsesstedet og at spilde sit gennemsnit mindre betydningsfuldt for generationen.

Selv om det, der betyder mest, er interesse, er beskæftigelsesmuligheder og fremtidsperspektiver ikke ligegyldige. Knap én ud af fem (17 pct.) af de unge har svaret, at en uddannelse med gode jobmuligheder er det vigtigste for deres uddannelsesvalg.

Ser man på kønsforskelle, tegner der sig et billede af, at interesse er vigtigst for flere piger end drenge, mens gode jobmuligheder og det at tjene mange penge er vigtigst for flere drenge end piger. Knap tre ud af fire piger (72 pct.) vægter interesse som det vigtigste, mens knap to ud af fire drenge (44 pct.) mener det samme.

Mens interesse betyder mest, har fremtidige muligheder altså også en betydning. Den fremsynethed afspejler sig også i de unges overvejelser om deres fremtidige job.

Tre ud af fem unge (58 pct.) ved i høj eller nogen grad allerede, når de går på deres ungdomsuddannelse, hvilket job de gerne vil have, når de er færdiguddannede. Det tyder derfor på, at de unge tidligt tænker langt ud i fremtiden.

Vi ser en tendens til, at de unge er interesserede i, hvad de kan bruge uddannelsen til – om de kan få job, når de er færdige.
– Gitte Dybdal, studie- og karrierevejleder, Studievalg Midt- og Vestjylland

Studievejledere fortæller i forlængelse heraf, hvordan de unge har et særligt fokus på, hvad uddannelsen kan bruges til i sidste ende – altså hvilket job de enkelte uddannelser fører til, og hvordan beskæftigelsesmulighederne forventes at være. Selv om jobsikkerhed ikke står øverst på de unges prioriteringsliste, peger studievejledernes perspektiv på, at det har betydning for de unge. Det tyder derfor på, at de unge samtidig med prioriteringen af interesse går målrettet og ansvarsbevidst til uddannelsesvalget.

De er godt syltet ind i konkurrencestaten. Dannelsesbegrebet ændrer sig. Det bliver mere og mere, at man tager en gymnasieuddannelse og herefter en videregående uddannelse for at få et job. Dannelse snakker de ikke så meget om mere.
– Jan Svendsen, afdelingsleder, Studievalg København

Billedet af en generation af målrettede og ambitiøse unge kommer også til syne ved, at de unge stiller høje krav til deres egne præstationer, og de motiveres af, at omverdenen stiller krav til dem. Mere end tre ud af fem unge (65 pct.) er enige i, at det er motiverende, når uddannelsen stiller krav til deres indsats. Det billede tegner sig også, når man ser på de unges opfattelse af sig selv, hvor de beskriver sig selv som nogen, der kan lide at tage ansvar. Næsten halvdelen (47 pct.) af de unge kan lide at tage ansvar.

Samtidig med, at nogle unge beskrives som målrettede og fremadsynede, oplever UU-vejledere, som vejleder de unge, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate i grundskolen, at denne gruppe unge er meget lidt fokuserede på, hvad de vil, og hvilket job deres uddannelse skal ende ud i.

Billedet er derfor ikke entydigt. På den ene side tyder det på, at der er en gruppe unge, som orienterer sig i forhold til fremtiden og på den anden side en gruppe unge, som har svært ved at navigere i ræset. Det understreger pointen om, at generation next er en polariseret generation.

Trods den store interesse for beskæftigelsesmuligheder oplever mange studievejledere også, at de unge i dag ikke har særlig stor viden om udvalget af jobs eller indsigt i, hvad det enkelte job indebærer. Ofte har de unge kun ringe begreb om, hvad et job går ud på – og der ligger en opgave i at skabe nogle mere klare billeder af jobmulighederne. Det er især vigtigt, fordi der i dag findes et stort antal uddannelser. Samtidig er der mange uddannelser, som ligner hinanden, hvor jobmulighederne kan være svære at gennemskue. Det har også betydning for, at nogle unge ifølge studievejlederne har svært ved og er bange for at vælge uddannelser, som de ikke umiddelbart kan se, hvad kan bruges til.

Valget kan være svært

Mens valget af videregående uddannelse for nogle er problemfrit, er det svært for andre at håndtere. Figur 11 viser, hvordan de unge fra generation next, som går på en ungdomsuddannelse, har det med at skulle vælge, hvad de skal efter deres ungdomsuddannelse.

Figur 11. Generation nexts oplevelse af uddannelsesvalget

Man kan opdele generation next i en gruppe af unge, som er positivt stemte over for at skulle vælge, hvad de skal efter deres ungdomsuddannelse, og en gruppe, som synes, valget er svært. To ud af fem unge (41 pct.) oplever, at valget er et stort pres, en udfordring eller prøver at lade være med at tænke på det.

Det er svært for de unge at finde ud af, om de gør det rigtige. Det er svært for dem, at de ikke kan få lovning på, at det, de gør, er det rigtige. De har svært ved at håndtere usikkerhed.
– Gitte Dybdal, studie- og karrierevejleder, Studievalg Midt- og Vestjylland

Usikkerhed omkring uddannelsesvalget kommer også til udtryk ved, at de unge, som går på en ungdomsuddannelse, i højere grad end tidligere føler sig usikre på, om de kan leve op til de krav, der stilles på de videregående uddannelser. Næsten én ud af tre unge (29 pct.) fra generation next føler sig usikre på, om de kan leve op til de krav, deres kommende uddannelse stiller.

Jeg tror, at de unge tidligt bliver vant til, at der bliver stillet høje krav. De motiveres af høje krav, men jeg tror også, at vi skal passe på med at stille for høje krav.
– Gitte Dybdal, studie- og karrierevejleder, Studievalg Midt- og Vestjylland

Nogle studievejledere oplever også, at netop fordi uddannelsesvalget opleves som svært og usikkert, vælger mange unge “lige som de andre”.

De unge er på den ene side bange for at vælge “ved siden af” og samtidig har de et stort behov for at være selvstændige.
– Maj-Britt Pia Larsen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt

< Forrige | Indhold | Trend 5 >

Denne side er senest opdateret 05.08.2016.

Kilde: Tænketanken DEA.

Mere om A-kasse medlemskab