Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Generation Next - trend 3

< Forrige | Indhold | Trend 4 >

TREND 3: FÆLLESSKABSORIENTEREDE INDIVIDUALISTER

Generation next er en social generation – og udadvendtheden og den sociale omgang foregår både i det fysiske og det digitale rum. Samtidig er de orienteret imod deres eget liv og deres nære relationer – men det betyder ikke nødvendigvis, at de er egoistiske.

Generation next kan godt lide at få feedback og anerkendelse for deres arbejdsindsats, og deres egen fremtid er betydningsfuld for dem. Men de unge er samtidig en vi-generation, som bekymrer sig om, hvordan deres venner og familie har det. Der opstår altså en dobbelthed i de unges netværksorienterede fællesskabsånd og deres orientering mod deres eget liv. De unge er både orienteret imod fællesskabet og dem selv på samme tid.

Sociale relationer motiverer

Venner og fællesskaber betyder rigtigt meget for generation next, og mange unge har i dag et stort netværk. De unge er meget sociale og har brug for at omgås andre mennesker – både fysisk og online.

Netværket er vigtigt for de unge. Man har brug for at være sammen. Venner og familie er absolut vigtigt.
– Jan Svendsen, afdelingsleder, Studievalg København

Venner og familie er det vigtigste for generation next i deres hverdag – og vigtigere end både arbejde, fritidsinteresser og sociale medier. Samme tendens viser sig, når man spørger de unge, hvad der motiverer dem til at gå i skole – her er gode relationer til lærere og venner det mest afgørende. Figur 4 viser de unges motivation til at gå i skole.

Figur 4. Generation nexts motivation for at gå i skole

Gode lærere og gode venner i klassen er de to største motivationsfaktorer til at møde op i skolen – også mere motiverende end gode karakterer, at lære noget og gode fester. Knap halvdelen af generation next (48 pct.) bliver i høj grad motiveret af gode lærere og gode venner i klassen. Men det betyder ikke, at generation next går i skole for at hygge sig med en lærer, der udelukkende lægger vægt på at skabe gode relationer til eleverne. For når man spørger generation next, hvad en god lærer er, så er høj faglighed hos læreren, frem for lærens evne til at skabe gode relationer til eleverne, det vigtigste. I figur 7 (neden for) kan du se, hvad der ifølge generation next kendetegner en god lærer.

Jeg tror, at mange unge bliver motiveret af, at de skal over til deres venner. At de har et godt fællesskab på uddannelsen. De er også motiveret af at ville noget med deres liv. De er superambitiøse, og der er ikke ret mange, der bare laller rundt.
– Jan Svendsen, afdelingsleder, Studievalg København

Familien har også stor betydning for de unge, når vi beder dem vurdere, hvad der er vigtigst for at få et godt liv. Figur 5 viser de unges holdninger til, hvad der er vigtigt for at få et godt liv.

Figur 5. Generation nexts definition af et godt liv er afhængig af køn

Ud over tid til familien mener generation next, at egen sundhed, at udleve sin passion og at få en succesfuld karriere er de vigtigste ting i et godt liv. Det er altså de nære relationer og de forhold, som vedrører de unge selv, der betyder noget. Mindre betydningsfuldt er det at rejse, ændre samfundet til det bedre og at tjene mange penge.

Flere piger end drenge vægter tid til familien som vigtigst, mens flere drenge end piger vægter en succesfuld karriere som vigtigst. Lidt mindre end én ud af tre piger (28 pct.) synes, at tid til familien er vigtigst, mens kun én ud af fem drenge (19 pct.) gør det samme. Omvendt vægter én ud af fem drenge (19 pct.) en succesfuld karriere som vigtigst, mens kun én ud af ti piger (10 pct.) gør det samme. Det tyder derfor på, at de stereotype forventninger til kønsrollemønstre stadig lever blandt generation next – selv om det ikke er til at sige, om de er mere eller mindre udbredt end tidligere.

Generelt betyder sociale relationer og menneskene omkring generation next altså meget for de unge. Men der ses også en tendens til, at generation next bekymrer sig mest om sig selv og deres nære relationer. Det bliver også tydeligt, når vi spørger generation next, hvilken ting, de bekymrer sig mest om i fremtiden.

Figur 6. Generation nexts bekymringer om fremtiden

Som det fremgår af figur 6, bekymrer generation next sig mest om egen uddannelse, eget job og egen familie. Større samfundsudfordringer som fattigdom, terrorisme, indvandring og klima ligger de unge mindre på sinde. De unge har kun haft mulighed for at vælge én ting, de bekymrer sig mest om i deres fremtid, og her er det altså i højere grad de nære forhold, snarere end de samfundsmæssige udfordringer, der slår ud. Det betyder ikke, at de unge er ligeglade med samfundsmæssige eller globale udfordringer, men at de nære forhold betyder mest.

En undersøgelse af udviklingen i den frivillige indsats viser i forlængelse heraf, at andelen af yngre frivillige mellem 16 og 36 år er faldet i 2014 sammenlignet med 2004. Det er på trods af, at skiftende regeringer siden årtusindskiftet har betonet værdien og nødvendighe- den af civilsamfundets indsats gennem frivilligt arbejde (Friedberg & Henriksen 2014).

Motiveres af relevans

Generation next motiveres af virkelighedsnær undervisning, hvor relevans er kodeordet. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den virkelige verden, og de unge skal derfor kunne forstå den sammenhæng, det faglige indhold indgår i – hvorfor skal vi lære det her? (Pless et al. 2015). I tråd med det viser Figur 3, at generation next i højere grad motiveres af undervisningsformer, der har kontakt med verden uden for skolen, frem for lærerstyret undervisning i klassen.

Det motiverer de unge, at de kan se en mening med det, de lærer – at de kan se, hvad det skal bruges til.
– Gitte Dybdal, studie- og karrierevejleder, Studievalg Midt- og Vestjylland

Relevans i undervisningen stiller krav til, at lærere og undervisere undervejs understreger målet med undervisningen, og tydeliggør, hvordan det, eleverne lærer, kan bruges i virkeligheden. Det viser sig også, når vi spørger generation next, hvilke tre karaktertræk der er de vigtigste for at være en god lærer eller underviser. Figur 7 viser, at en god lærer eller underviser for generation next er én, der er fagligt dygtig, kan skabe relevans, ro og struktur i undervisningen.

Figur 7. Generation nexts definition af en god underviser

Som det fremgår af ovenstående figur, er en god lærer eller underviser én, der overvejende er fagligt dygtig. Næsten én ud af tre unge (30 pct.) vurderer denne kvalitet som det vigtigste karaktertræk ved en underviser.

Prioriteringen af en fagligt dygtig lærer eller underviser kan vidne om, at generation next netop har brug for én, der kan skabe retning og være et holdepunkt i den massive mængde viden, som der er adgang til online. Relateret til de unges prioritering af relevans, tyder det også på, at der er et opgør med forestillingen om en lærer eller underviser, der henter sin legitimitet udelukkende i læreplaner og faglige mål. Underviseren skal kunne formidle stoffets relevans.
Næsten én ud af fem unge (18 pct.) vurderer dette som det vigtigste karaktertræk ved en god lærer eller underviser. De unge har behov for at kunne se, hvordan det, de lærer, giver mening i verden uden for skolen.

Som underviser er det super vigtigt, at man på den ene side er meget kompetent, da de unge hurtigt opdager, hvis man ikke er fagligt kompetent, og på den anden side møder de unge og gør det tydeligt, hvad man gerne vil med undervisningen.
– Maj-Britt Pia Larsen, UU-vejleder, UUV Køge Bugt

Ingen automatisk respekt for autoriteter

De unge har ikke en automatisk respekt for autoriteter – man skal gøre sig fortjent til at være en autoritet som lærer eller underviser (Tronmand 2013). Alder, titler eller kroner på kontoen er ikke nødvendigvis noget, der udløser en naturlig respekt fra generation next. Men det betyder ikke, at man ikke kan opnå de unges respekt. De unge har en naturlig tro på, at de har noget at byde ind med, selv om de er fra en yngre generation. Generation next er vokset op med forhandlingspædagogik og er vant til at blive spurgt til råds om det meste som en naturlig forlængelse af, at deres svar er lige så betydningsfulde som andres. De unge forventer at blive inddraget og taget med på råd – både i undervisningen og på arbejdspladsen.

Hvis vi kan dyrke det, at de unge ikke bare tager autoriteter ind, så kan vi få meget igen. De unge har selv gode idéer og meget at komme med. Vi skal holde igen med at rådgive og vejlede og i stedet skabe en ramme, de unge selv kan udfylde med hjælp fra os som facilitatorer i deres udviklingsproces.
– Stine Pilsmark Kaldahl, uddannelsesvejleder, UU Lillebælt

< Forrige | Indhold | Trend 4 >

Denne side er senest opdateret 05.08.2016.

Kilde: Tænketanken DEA.

Mere om A-kasse medlemskab