Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte

AE har undersøgt, hvor mange nyuddannede faglærte, der går i gang med en videregående uddannelse inden for fem år efter, at de afsluttede deres erhvervsuddannelse. Det er undersøgt, hvor mange der går i gang med en videregående uddannelse, hvilken uddannelse der er tale om, samt hvilke typer af faglærte der oftest påbegynder en videregående uddannelse. Analysen er udført blandt alle nyuddannede faglærte i 2011.

Neden for omtaler vi nogle af hovedpunkterne fra undersøgelsen. Hele analysen kan ses her.

Det er undersøgt, hvor mange - samt hvilke - uddannede faglærte fra 2011 der er gået i gang med en videregående uddannelse inden for fem år. Der kan både være tale om en uddannelse, der påbegyndes i ordinært regi, dvs. fuldtidsuddannelse, eller der kan være tale om et deltidsstudium i voksen- og efteruddannelsesregi. Der er ikke skelet til, om den videregående uddannelse er færdiggjort.

Tabel 1. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, 2011

Antal Pct.
Ej begyndt 25.870 80,3
Begyndt 6.360 19,7
I alt 32.230 100,0

Ud fra tabel 1 ses det, at ud af de 32.230 personer, der færdiggjorde en erhvervsuddannelse i 2011, startede 6.360 personer, dvs. ca. 20 procent af dem, en videregående uddannelse inden for 5 år.

I tabel 2 ses, hvor mange der startede en videregående uddannelse, fordelt på hvilket fagområde på erhvervsuddannelserne. Det ses. at andelen, der begynder en videregående uddannelse, varierer imellem de forskellige områder. Det ses fx, at der, hvor den største andel læser videre er inden for grafisk teknik og medier, kontor, handel og forretningsservice samt faglærte uddannet inden for strøm og elektronik, hvor omkring hver tredje, der læser videre. Det er teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv., hvor færrest læser videre med kun 12,6 procent, der påbegynder en videregående uddannelse.

Tabel 2. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, fordelt på faglært uddannelsesretning, 2011

Antal Pct.
Ej begyndt Begyndt I alt Ej begyndt Begyndt I alt
Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) 7.130 1.260 8.390 85,0 15,0 100,0
Kontor, handel og forretningsservice (KHF) 5.220 2.070 7.290 71,6 28,4 100,0
Fødevarer mv. (FJO) 1.430 220 1.650 86,7 13,3 100,0
Jordbrug, natur og oplevelse (FJO) 2.030 390 2.420 83,9 16,1 100,0
Byggeriområdet og Transport & Logistik (TBT) 4.860 970 5.840 83,2 16,6 100,0
Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. (TBT) 1.480 610 2.090 70,8 29,2 100,0
Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion(TBT) 420 200 620 67,7 32,3 100,0
Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv.(TBT) 1.530 220 1.740 87,9 12,6 100,0
Teknologiområdet, maskinteknik og produktion(TBT) 1.510 340 1.840 82,1 18,5 100,0
Andre erhvervsfaglige uddannelser 270 80 340 79,4 23,5 100,0
I Alt 25.870 6.360 32.230 80,3 19,7 100,0

I tabel 3 ses, hvilket niveau der læses videre på. Det ses, at størstedelen af de uddannelser, der påbegyndes, er enten korte videregående uddannelser (41 pct.), der også kaldes akademiuddannelser, eller professionsbacheloruddannelser (51 pct.). Få læser videre på universitetsniveau (i alt ca. 8 pct.).

Tabel 3. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre, fordelt efter niveau for videregående uddannelse, 2011

Antal Pct.
KVU (akademiuddannelser) 2.610 41,0
MVU (professionsbacheloruddannelser) 3.250 51,1
Bachelor (universitetsniveau) 400 6,3
Lang videregående uddannelse 100 1,6
I alt 6.360 100,0

I tabel 4 ses, hvilke fagområder de nystartede uddannelser fordeles over. De mest populære fagområder er Erhvervsøkonomi, administration og jura med 29,4 pct. og Social, sundhed og service med 25,8 pct. Dernæst kommer uddannelser inden for ”industri og mekanik” med 12,3 pct. De resterende fordeler sig relativt jævnt og alle med andele under 10 pct.

Tendenserne fra tabel 4 er i overensstemmelse med, at faglærte inden for KHF er den gruppe, der hyppigst læser videre, i og med at ”erhvervsøkonomi, administration og jura” er en af de mest populære efteruddannelsesretninger.

Tabel 4. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre, fordelt efter fagområde af ny uddannelse, 2011

Antal Pct.
Undervisning og læring 200 3,1
Humanistisk 170 2,7
Kunstnerisk 90 1,4
Samfundsvidenskab 150 2,4
Erhvervsøkonomi, administration og jura 1.870 29,4
IT og Naturvidenskab 170 2,7
Industri og Mekanik 780 12,3
Bygge- og anlægsteknik 630 9,9
Jordbrug, skovbrug og fiskeri 120 1,9
Social, sundhed og Service 1.640 25,8
Forsvar, politi og sikkerhed 50 0,8
Transport 380 6,0
Studiefag uoplyst 130 2,0
I alt 6.360 100,0

I hvilket regi foregår videreuddannelsen?

Det ses i tabel 5, at blandt alle typer af faglærte bortset fra KHF-uddannede, så vælges en ordinær videreuddannelse af over 70 procent af de faglærte, der læser videre. Specielt blandt TBT-uddannede er andelen, der bruger det ordinære system høj og tæt på 90 procent. KHF er den retning, hvor flest vælger voksenuddannelsesvejen (VEUV) med næsten hver anden af dem, der påbegynder en videregående uddannelse.

Tabel 5.Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 5 år, fordelt efter faglærtes uddannelsesretning, struktur af videreuddannelse, 2011

Antal Pct.
VEUV Ordinær I alt VEUV Ordinær I alt
Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) 210 1.050 1.260 16,7 83,3 100,0
Kontor, handel og forretningsservice (KHF) 1.010 1.060 2.070 48,8 51,2 100,0
FJO og Andet 180 500 690 26,1 72,5 100,0
Andre TBT 120 1.400 1.520 7,9 92,1 100,0
Metal TBT 110 710 820 13,4 86,6 100,0
I Alt 1.640 4.720 6.360 25,8 74,2 100,0

7 procent går i gang med at læse videre med det samme

I tabel 6 ses, hvor mange der påbegynder deres videreuddannelse allerede inden for et år efter gennemførelsen af deres erhvervsuddannelse. Det ses i tabel 6, at 2.180 personer eller knap 7 procent af de uddannede begyndte en videregående inden for 1 år. Det er ca. 34 pct. af de samlede 6.360 personer, der påbegyndte deres videreuddannelse inden for 5 år, jf. tabel 1.

Tabel 6. Andel nyuddannede faglærte, der læser videre inden for 1 år, 2011

Antal Pct.
Ej begyndt 30.050 93,2
Begyndt 2.180 6,8
I alt 32.230 100,0

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg for studerende

Et studiejob øger chancen for at få job efter uddannelsen

Udgivet den 5. November, 2020 af A-kasser.dk

Analyser viser at studerende der har haft et studiejob under uddannelsen øger deres chancer for at komme hurtigt i job som nyuddannet Læs mere...

Optagelse på videregående uddannelser 2019

Udgivet den 29. Juli, 2019 af A-kasser.dk

65.714 unge får tilbudt en plads på en videregående uddannelse, det er 1 pct. flere end sidste år. Der er især optaget flere på Læs mere...

Regeringen havde planer om at halvere dimittendsatsen

Udgivet den 15. Maj, 2018 af A-kasser.dk

Dokumenter som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse viser at Regeringen i november 2017 under forhandlingerne om en erhvervs- og iværksætterpakke Læs mere...

Danske unge med videregående uddannelse må vente længere på job end i nabolandene

Udgivet den 21. September, 2017 af A-kasser.dk

OECD udarbejder hvert år statistik og analyser på uddannelsesområdet for alle OECD-landene og udgiver resultaterne i publikationen ”Education at Læs mere...

Gå til bloggen