Overenskomst

Danske
Model

Den Danske Model

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske model bygger på tre dele:

  • Trepartssamarbejde
  • Kollektive overenskomster
  • Høj organisationsgrad

Trepartssamarbejdet dækker hele arbejdsmarkedspolitikken
Statens samarbejde med arbejdsmarkedets parter er i dag en integreret del af hele beskæftigelsespolitikken. Også på de områder, som især reguleres ved lovgivning, fx arbejdsmiljø, jobformidling og arbejdsløshedsforsikring, er der et udstrakt samarbejde og inddragelse af parterne.

Lovforslag, som berører arbejdsmarkedet, bliver sendt til høring hos parterne, før Folketinget vedtager dem. På mange områder er det centrale eller lokale råd, hvor også arbejdsmarkedets parter deltager, som træffer afgørelser. Også på det uformelle plan er der løbende kontakter mellem statsadministrationen og arbejdsmarkedets parter.

Løn og arbejdsvilkår reguleres gennem kollektive overenskomster
Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde. Det er noget særligt for det danske arbejdsmarked.

Den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter stærke og repræsentative organisationer, og at parterne udviser ansvarlighed over for de aftaler, de indgår.

Reguleringen af løn- og arbejdsvilkår sker gennem kollektive overenskomster. Aftaleparterne i en overenskomst vil på arbejdstagerside altid være en kollektivitet af lønmodtagere ofte i form af fagforeninger, mens det på arbejdsgivers side kan være den enkelte arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation.

I de kollektive overenskomster reguleres lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår inden for de forskellige brancher. Overenskomsterne fastlægger altså regler, som har betydning for den enkelte lønmodtagers ansættelsesforhold. Arbejdsgivere, som er omfattet af en overenskomst, vil være forpligtet til også at overholde overenskomstens regler for lønmodtagere i virksomheden, som ikke er organiseret.

Kollektive overenskomster er hensigtsmæssige, fordi arbejdsmarkedets parter hurtigere og bedre selv kan tilpasse aftalerne til den enkelte branche eller den enkelte virksomhed, end staten kan. Parterne accepterer også i højere grad vilkår, som de selv har været med til at fastsætte.

Det er fx fagforeningen, som bestemmer, om der skal anlægges sag mod arbejdsgiveren, hvis der opstår uenighed om rettigheder efter overenskomsten. Det foregår i det fagretlige system. Den enkelte lønmodtager kan dog i visse tilfælde indbringe sin sag for de almindelige domstole.

Høj organisationsgrad på det danske arbejdsmarked
For at et overenskomstsystem som det danske skal fungere, er det selvfølgelig væsentligt, at der er en høj organisationsgrad på både lønmodtager- og arbejdsgiverside.

Hovedaftalen mellem DA og FH
Hovedorganisationerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har vedtaget en række grundregler om forholdet mellem parterne på det danske arbejdsmarked.

Hovedaftalen indeholder blandt andet regler om:

  • Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
  • Retten til at tage kollektive kampskridt, fx strejke, blokade, sympatikonflikter, lockout og boykot.
  • Fredspligten, som betyder, at det ikke er lovligt at lave arbejdsstandsninger, så længe der er en kollektiv overenskomst i kraft.
  • Tillidsrepræsentanter.
  • Afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter.
  • Overenskomstens varighed og opsigelse.
  • Brud på overenskomsten, som skal indbringes for Arbejdsretten.

Hovedemner om A-kasse

Nemt at skifte til en anden A-kasseØnsker man at skifte A-kasse skal man blot tilmelde sig den nye A-kasse man ønsker at skifte til. Der er ikke nogen opsigelsesperiode, og har du forudbetalt kontingent vil det blive tilbagebetalt. Din anciennitet vil blive overført til den nye A-kasse. Læs mere..
Hvad kan du få i dagpenge?Du kan få 90% af din indkomst, dog maksimalt den højeste dagpengesats som i 2026 er kr. 22.041 pr. måned. De første 3 måneder har du mulighed for at få beskæftigelsestillæg så din maksimale dagpengesats kan komme op på kr. 26.198. Læs mere..
Indmeld dig i A-kasse under studietEr du studerende på en videregående uddannelse, er det en fordel at tilmelde dig A-kasse senest 1 år før du er færdig med uddannelsen. På den måde undgår du 1 måneds venteperiode med dagpenge. Læs mere..
Særlige regler for nyuddannedeSom færdiguddannet fra en videregående uddannelse, kan du få dagpenge, uden at opfylde de normale krav for at kunne få dagpenge. HUSK der er en frist på 14 dage til at tilmelde dig A-kasse som nyuddannet. Læs mere...
Optjening af dagpengeretDer er to hovedkrav for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 286.632. Læs mere..
Kontingent og skatDu får automatisk fradrag for dine kontingenter til fagforening og A-kasse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse, hvorimod du maksimalt kan få fradrag for kr. 7.000 til fagforening.

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog
Esspass gør det lettere at udøve ret til social sikring

Det kommende ESSPASS skal gøre det lettere at udøve ret til social sikring, når man befinder sig i et andet europæisk land end sit hjemland
læs om ESSPASS

Disse job søger ledige A-kasse medlemmer

Se opgørelse af de 50 mest søgte job blandt ledige A-kasse medlemmer..
læs mere

Stor forskel i medlemsudvikling hos A-kasserne

Stor forskel mellem A-kasserne på hvordan deres medlemstal har udviklet sig de sidste 5 år..
læs mere