A-kasse - Den Danske Model

Den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske model bygger på tre dele:

  • Trepartssamarbejde
  • Kollektive overenskomster
  • Høj organisationsgrad 

Trepartssamarbejdet dækker hele arbejdsmarkedspolitikken
Statens samarbejde med arbejdsmarkedets parter er i dag en integreret del af hele beskæftigelsespolitikken. Også på de områder, som især reguleres ved lovgivning, fx arbejdsmiljø, jobformidling og arbejdsløshedsforsikring, er der et udstrakt samarbejde og inddragelse af parterne.

Lovforslag, som berører arbejdsmarkedet, bliver sendt til høring hos parterne, før Folketinget vedtager dem. På mange områder er det centrale eller lokale råd, hvor også arbejdsmarkedets parter deltager, som træffer afgørelser. Også på det uformelle plan er der løbende kontakter mellem statsadministrationen og arbejdsmarkedets parter. 

Løn og arbejdsvilkår reguleres gennem kollektive overenskomster

Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde. Det er noget særligt for det danske arbejdsmarked.

Den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter stærke og repræsentative organisationer, og at parterne udviser ansvarlighed over for de aftaler, de indgår. 

Reguleringen af løn- og arbejdsvilkår sker gennem kollektive overenskomster. Aftaleparterne i en overenskomst vil på arbejdstagerside altid være en kollektivitet af lønmodtagere ofte i form af fagforeninger, mens det på arbejdsgivers side kan være den enkelte arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation.

I de kollektive overenskomster reguleres lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår inden for de forskellige brancher. Overenskomsterne fastlægger altså regler, som har betydning for den enkelte lønmodtagers ansættelsesforhold. Arbejdsgivere, som er omfattet af en overenskomst, vil være forpligtet til også at overholde overenskomstens regler for lønmodtagere i virksomheden, som ikke er organiseret.

Kollektive overenskomster er hensigtsmæssige, fordi arbejdsmarkedets parter hurtigere og bedre selv kan tilpasse aftalerne til den enkelte branche eller den enkelte virksomhed, end staten kan. Parterne accepterer også i højere grad vilkår, som de selv har været med til at fastsætte. 

Det er fx organisationen, som bestemmer, om der skal anlægges sag mod arbejdsgiveren, hvis der opstår uenighed om rettigheder efter overenskomsten. Det foregår i det fagretlige system. Den enkelte lønmodtager kan dog i visse tilfælde indbringe sin sag for de almindelige domstole.

Høj organisationsgrad på det danske arbejdsmarked

For at et overenskomstsystem som det danske skal fungere, er det selvfølgelig væsentligt, at der er en høj organisationsgrad. Knap 80 procent af de danske arbejdstagere er medlem af en faglig organisation. 

Hovedaftalen mellem DA og LO

Hovedorganisationerne, Landsforeningen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har vedtaget en række grundregler om forholdet mellem parterne på det danske arbejdsmarked.

Hovedaftalen indeholder blandt andet regler om:

  • Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
  • Retten til at tage kollektive kampskridt, fx strejke, blokade, sympatikonflikter, lockout og boykot.
  • Fredspligten, som betyder, at det ikke er lovligt at lave arbejdsstandsninger, så længe der er en kollektiv overenskomst i kraft.
  • Tillidsrepræsentanter.
  • Afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter.
  • Overenskomstens varighed og opsigelse.
  • Brud på overenskomsten, som skal indbringes for Arbejdsretten.

 

Mere om A-kasse og dagpenge

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Forenkling af reglerne om rådighed og sanktioner

Forenkling af reglerne om regulering og tilbagebetaling

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Udgivet den 10. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Udgivet den 27. Maj, 2020 af A-kasser.dk

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...

Lediges dagpengeperiode forlænges med 3 mdr. p.g.a. corona-krise

Udgivet den 19. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en markant hjælpepakke, indeholder hjælp til store som små virksomheder, almindelige Læs mere...

Ændrede regler om dagpenge under arbejdsfordeling

Udgivet den 14. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge ændres, så det bliver lettere at tilrettelægge en arbejdsfordeling, der giver mulighed for dagpenge til Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?