Forrige side (Udvikling i retspraksis) | Næste > (Flere afgørelser)

Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnets afgørelser i perioden den 1. januar 2013 til 31. december 2015

Afgørelse af 27. februar 2013, nr. 42 / 2013 (ikke i strid med ligelønsloven eller ligebehandlingsloven)

En kvindelig inspektørassistent ansat i et boligadministrationsselskab klagede over, at hun fik lavere løn end en mandlig kollega, som også var ansat som inspektørassistent i samme boligadministrationsselskab. Både klager og den mandlige kollega var uddannet murer og byggetekniker.

Indklagede anførte, at lønniveauet for klager og den mandlige kollega ikke var sammenlignelige, da den mandlige kollega havde væsentlig større erfaring indenfor området, og dels varetog andre arbejdsopgaver end klager, herunder udarbejdelse af tegningsmateriale og gennemførelse af byggesager.

Nævnet fandt på denne baggrund, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at lønforskellen var begrundet i forhold, der kunne relateres til klagers køn. Klager fik således ikke medhold.

Afgørelse af 27. februar 2013, nr. 45 / 2013 (i strid med ligelønsloven og ligebehandlingsloven)

Klager fik, som den eneste medarbejder ud af tre, sit funktionstillæg bragt til ophør, og var den eneste der ikke fik tildelt tillæg for almen apoteksvirksomhed fra 1. maj 2009, hvor hun var på barselsorlov.

Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klager ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af graviditet og fødsel. Nævnet lagde til grund, at klager, som den eneste medarbejder ud af tre, fik sit funktionstillæg bragt til ophør med udgangen af 2008, ligesom klager var den eneste medarbejder, der ikke fik tildelt tillæg for almen apoteksvirksomhed fra den 1. maj 2009, hvor hun var på barselsorlov. På disse tidspunkter var klager henholdsvis gravid og under de første 14 ugers fravær efter fødslen.

Endvidere fandt nævnet ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket i forbindelse med en påtale, som klager havde fået, idet klager var den eneste medarbejder, der havde fået påtalen, selv om klagers mail blev udsendt på hele gruppens vegne. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at påtalen blev meddelt få uger efter mødet vedrørende klagers manglende løntillæg, og at det ikke var dokumenteret, at der var behov for alene at meddele klager en påtale. Klager fik således medhold i begge forhold.

Indklagede skulle herefter betale et forskelsbeløb på 70.000 kr. Beløbet udgjorde efterbetaling for manglende udbetaling af tillæg beregnet fra det tidspunkt, hvor klagers funktionstillæg bortfaldt, og frem til klagers fratræden. Derudover skulle indklagede betale en godtgørelse efter ligelønsloven på 10.000 kr. og en godtgørelse efter ligebehandlingsloven på 10.000 kr. som følge af den meddelte påtale.

Afgørelse af 27. november 2013, nr. 243 / 2013 (ikke i strid med ligebehandlingsloven)

En ungdomskonsulent fik ikke forlænget sin åremålsansættelse efter sin barselsorlov. Ansættelsen ophørte ifølge ansættelseskontrakten uden yderligere varsel den 30. november 2012. Klager havde ikke modtaget nogen lønstigning i perioden.

Klager anførte, at der var sammenhæng mellem den manglende forlængelse af ansættelsesforholdet og hendes graviditeter, samt sammenhæng mellem hendes manglende lønstigning og hendes graviditeter.

Nævnet udtalte, at medarbejderne i stillingen generelt havde været ansat i tidsbegrænsede ansættelser. De personer, der tidligere havde haft stillingen, blev enten ansat i en anden stilling eller var fratrådt. En enkelt medarbejder havde fået forlænget den tidsbegrænsede ansættelse i stillingen med to år, inden han fratrådte. På den baggrund fandt nævnet ikke, at det var sandsynliggjort, at det var klagers graviditeter eller afholdelse af barselsorlov, der var årsag til, at klager ikke fik forlænget sin ansættelse eller blev tilbudt en anden stilling hos indklagede.

Ligeledes fandt nævnet ikke, at det var sandsynliggjort, at klagers graviditet og afholdelse af barselsorlov var årsag til klagers manglende lønstigning i ansættelsesperioden. Nævnet lagde her vægt på, at klager allerede fra begyndelsen af ansættelsesforholdet fik et kvalifikationstillæg svarende til yderligere to løntrin, og at hun dermed allerede fik en højere løn end det i ansættelseskontrakten aftalte. Klager fik således ikke medhold.

Forrige side (Udvikling i retspraksis) | Næste > (Flere afgørelser)

Denne side er senest opdateret 01.12.2016.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser

Som en del af regeringens reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, foreslår regeringen ændring af dagpengesatsen. Nyuddannede uden børn skal have mindre mens andre ledige skal have kr. 5.000 mere om måneden i de første 3 måneder med ledighed. Læs mere...