< Forrige | Indhold

Udviklingens effekt på forskellige jobtyper

Som beskrevet oven for er arbejdsmarkedet under hastig forandring grundet et stigende antal robotter og avanceret software, som overtager forskellige arbejdsopgaver. Robotterne har allerede gjort deres indtog i industrien, hvor de ofte overtager rutineprægede opgaver, men udviklingen går hurtigt og robotterne mestrer i stigende grad komplekse arbejdsopgaver. Indeværende afsnit dykker ned i tallene og undersøger, hvor mange job, der er i højrisiko for automatisering. Ydermere undersøges hvilke typer job, der er mest udsatte, og hvilke karakteristika disse har.

Overordnet risiko for hele det danske jobmarked

Figur 1 ANDEL STILLINGER EFTER RISIKONIVEAU

Note: et job kategoriseres som værende i lav risiko hvis sandsynligheden for automatisering er 30 pct. eller derunder. Er sandsynligheden mellem 30 pct. og 70 pct. kategoriseret jobbet som værende i medium risiko og er sandsynligheden over 70 pct. er jobber i høj risiko for automatisering. Datagrundlag: Pajarinen, Rouvinen & Ekeland (2015) samt Danmarks Statistik

I Danmark er 31 pct. af alle job i højrisiko for at blive automatiseret (jf. figur 1). Det er svært at vide, hvor hurtigt udviklingen vil gå, og om disse jobfunktioner vil være fuldt automatiseret om 10 eller 50 år. Dog vælger Frey & Osborne (2013), at komme med et forsigtigt bud på en tidshorisont, som hedder 10 til 20 år. I andet kvartal 2015 bestod arbejdsstyrken af 2.852.000 mennesker i alderen 15-64 år. 31 pct. af disse, svarende til 876.689 mennesker, er dermed i høj risiko for, at deres job forsvinder grundet automatisering. På trods af at hele 876.689 mennesker er i høj risiko for at miste deres job på grund af automatiseringer, er andelen af job i høj risiko i Danmark mindre end i eksempelvis Norge og Finland, der henholdsvis har 33 pct. og 35 pct. stillinger som er i høj risiko for automatisering (Pajarinen, Rouvinen & Ekeland, 2015). Endnu værre står det til i USA hvor hele 47 pct. er i høj risiko for automatisering (Frey & Osbourne, 2013).

Vi har set på 2 forskellige analyser af det fremtidige danske arbejdsmarked og hvilke jobtyper der vil være mest truet af den teknologiske udvikling.

McKinsey, maj 2017: Kontoropgaver kan automatiseres ved hjælp af software

En rapport udarbejdet af konsulentvirksomheden McKinsey & Company, der i sidste uge blev præsenteret i samarbejde med Innovationsfonden, viser, at 40 % af vores arbejdsopgaver kan blive digitaliseret og automatiseret med den teknologi, vi kender i dag.

I rapporten analyserer McKinsey 400 forskellige erhverv på det danske arbejdsmarked og har brudt dem ned i 2000 arbejdsfunktioner og inddelt i 18 tekniske evner.

Hvilke typer opgaver/job er i fare? Generelt kan det siges, at opgaver med høj grad af forudsigelighed vil være mest udsat for automatisering. Som branche vurderes industrien naturligt nok at være mest udsat for automatisering. Men ser man på opgavetyper, så er det værd at bemærke, at mange almindelige kontorjob/-opgaver, hvor den ansatte sidder foran computeren det meste af dagen, i fremtiden vil kunne automatiseres ved hjælp af software. Dermed er det oftest de job der kræver lavere uddannelse som er udsatte. Men også personer med længere uddannelser som advokater og praktiserende læger må forvente at en hel del af deres mere rutineprægede opgaver i fremtiden erstattes af software.

Procent af arbejdsopgaver, der kan automatiseres inddelt på opgavetyper.

• Maskinoperatør: 73 procent kan automatiseres
• Håndværkere: 69 procent kan automatiseres
• Kontorassistenter: 66 procent kan automatiseres
• Ufaglærte: 49 procent kan automatiseres
• Landbrug, skovbrug og fiskeri: 49 procent kan automatiseres
• Service – og salgsarbejde: 43 procent kan automatiseres
• Teknikere (herunder ingeniører): 43 procent kan automatiseres
• Ledere: 24 procent kan automatiseres
• Højtuddannede (for eksempel lærere): 19 procent kan automatiseres.

Procent af arbejdsopgaver, der kan automatiseres inddelt på branchetyper

• Industri: 63 procent af aktiviteterne kan automatiseres
• Handel: 56 procent af aktiviteterne kan automatiseres
• Transport: 54 procent kan automatiseres
• Bygningsarbejde: 54 procent kan automatiseres
• Hotel og restaurant: 50 procent kan automatiseres
• Farmakologi /medicin: 40 procent kan automatiseres
• Information- og kommunikationsteknologi og andre service: 37 procent kan automatiseres
• Finansielle service: 35 procent kan automatiseres
• Forretningsservice: 34 procent kan automatiseres
• Offentlig sektor: 27 procent kan automatiseres

Hele rapporten fra McKinsey kan downloades fra innovationsfondens hjemmeside.

Cevea, december 2015: Rutinejob er i høj risiko for automatisering

Figur 2 SANDSYNLIGHED FOR AUTOMATISERING

Datagrundlag: Pajarinen, Rouvinen & Ekeland (2015) samt Danmarks Statistik

Som det fremgår af figur 2, er sandsynligheden for automatisering størst, hvis man arbejder indenfor kontor- og kundeservice. Her er den gennemsnitlige sandsynlighed for automatisering hele 92 pct. Faktisk er hele 87 % af alle stillinger i denne stillingskategori i høj risiko for at blive automatiseret. Den næstmest udsatte stillingskategori er operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. Den gennemsnitlige sandsynlighed, for at et job automatiseres i denne stillingskategori, er 74 pct., mens hele 78 pct. af alle stillinger indenfor operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde er i høj risiko for automatisering.

Cevea har i deres rapport lavet en TOP-10 for henholdsvis de mest udsatte og mindst udsatte stillinger
TABEL: TOP 10 OVER MEST UDSATTE STILLINGER

Ser man på hvilke typer stillinger, der kan automatiseres, er det tydeligt at rutineprægede stillinger, hvor arbejdsopgaverne kan kodes i en algoritme, er meget udsatte. Til gengæld er særligt lederjob i meget lille risiko for automatisering, da en leders arbejdsopgaver er komplekse og ikke rutineprægede. Ydermere, kræves der af en god leder at vedkommende har en god social forståelse og interagerer på fornuftig vis med sine ansatte. Det tyder på, at stillinger, hvor social interaktion er en vigtig del af arbejdet, generelt er meget lidt udsat overfor automatisering. Dette gælder for eksempel almen undervisning, arbejde indenfor psykologi og sygeplejearbejde. I netop disse typer af stillinger er social interaktion og den menneskelige omsorg essentiel, hvilket er noget en computer endnu ikke er i stand til at levere.

Rutinejob er i høj risiko for automatisering

Figur 3: JOBTYPE OG GENNENSNITLIG RISIKO

Datagrundlag: Pajarinen, Rouvinen & Ekeland (2015) samt Danmarks Statistik og Valletta (2015).

Som det fremgår af figuren ovenfor, er den gennemsnitlige sandsynlighed for automatisering højest for kognitive rutinejob. Kognitive rutinejob har en gennemsnitlig sandsynlighed for automatisering på hele 80 pct. Manuelle rutinejob har den næsthøjeste sandsynlighed, denne er på 73 pct. De stillinger, der har de laveste sandsynligheder er dermed ikke-rutinejobbene. Et manuelt ikkerutinejob har en gennemsnitlig sandsynlighed på 35 pct., mens et kognitivt ikke-rutinejob har en sandsynlighed på 15 pct., og er dermed den type job med den laveste sandsynlighed.

Uddannelse og risiko for automatisering

Figur 4: GENNEMSNITLIG RISIKO EFTER UDDENNELSESNIVEAU

Datagrundlag: Pajarinen, Rouvinen & Ekeland (2015) samt Danmarks Statistik Luxembourg income survey.

I figur 4 er lavtuddannede defineret som personer, hvis højeste gennemførte uddannelse er gymnasiet, en erhvervsfaglig gymnasie uddannelse eller en lavere uddannelse. Medium uddannede dækker over personer med erhvervsuddannelse, korte- eller mellemlange videregående uddannelser som højeste gennemførte uddannelse. Mens højtuddannede er personer hvis højeste uddannelse er en bachelor, kandidat eller ph.d..

Af figur 4 fremgår det, at den gennemsnitlige risiko for automatisering er 65 pct. for lavtuddannede, 45 pct. for medium udannede og kun 9 pct. for højtuddannede. Der er dermed et tydeligt, negativt forhold mellem uddannelsesniveau og risiko for automatisering.

Kilder: Tænketanken Cevea (Rapporten "Digitale trends & det danske arbejdsmarked"), McKinsey & Company samt dr.dk.

< Forrige | Indhold

Forlængelse af aftale om arbejdsfordeling

Midlertidig arbejdsfordeling forlænges til at gælde for hele 2021 Læs mere...

Midlertidig arbejdsfordeling erstatter lønkompensation i resten af 2020

Midlertidig arbejdsfordeling erstatter lønkompensation i resten af 2020 Læs mere...

Coronakrisen kan forventes at give varigt tab af ufaglærte job

I følge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er faldet i ufaglærte job siden 1990 især sket i krisetider. Mens den samlede Læs mere...

De sidste forlig om overenskomsterne 2020 er indgået

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er den 22. marts 2020 blevet enige om en mæglingsskitse i Forligsinstitutionen. Den 17. marts 2020 indgik Dansk Byggeri og 3F forlig om en Læs mere...