< Forrige | Indhold | Næste >

Digitale teknologier kan øge produktionen og den overordnede velfærd, men kan også føre til mere ulighed mellem forskellige befolkningsgrupper.

De mange muligheder som de nye teknologier giver, kommer hånd i hånd med fundamentale og hurtige ændringer på arbejdsmarkedet, da digitale teknologier øger efterspørgslen efter avancerede kompetencer hos ansatte, mens andre kompetencer bliver forældede.

Udfordringen for politikerne er at sikre, at alle nuværende og fremtidige arbejdstagere kan udnytte de voksende økonomiske muligheder, der ledsager udbredelsen af digitale teknologier.
Der er en risiko for at den hurtige teknologiske udvikling vil ende med at øge uligheden, og efterlade mange bagved.

Hvem bliver tabere og vindere på fremtidens arbejdsmarked?

Forskellige underøgelser tyder på at det er "middelklassen", der vil blive ramt hårdest af robotternes og computersoftwarens indtog på de danske arbejdspladser.
Det skyldes, at de job som middelklassen ofte har er job der kræver en kort til mellemlang uddannelse, og jobbene indeholder typisk mange af de jobfunktioner som forventes at blive overtaget af robotter og software i fremtiden.
F.eks. Maskinoperatører og kontormedarbejdere udfører mange "rutineopgaver", som nemt vil kunne automatiseres.

Digitalt kyndige og digitalt fattige

Vinderne fremover bliver de digitalt kyndige som kan bruge digitale teknologier på en produktiv måde, og som har de nødvendige kompetencer der skal bruges.
På den anden side vil der være de "digitalt fattige" som ikke kommer "med på vognen" og ikke har de nødvendige kompetencer.

At give nuværende og fremtidige medarbejdere de kognitive, tekniske og socioemotionelle færdigheder, der forstærkes af teknologi - og ikke erstattes af det - er vigtigt i fremtiden for virksomheder og uddannelsessystemet.

Højtuddannede de største vindere

Højtuddannede arbejdstagere er de største vindere, når man parrer det med den teknologiske udvikling.

Den øgede produktion vil i høj grad gå til såkaldte ”superstjerner” eller dem på den økonomiske top. Det skyldes, at såkaldte ”winner-takes-all” markeder bliver normaliteten. Denne tendens beskriver, hvordan personen med den bedste kode eller anden digitale vare, der kan duplikeres i det uendelige, altid vil vinde, da ingen er interesserede i den 10. bedste vare. Eksempelvis kunne den bedste murer før i tiden måske lægge 1000 murbrikker på en dag, og den 10. bedste 900. Der var dog stadig et behov for den 10. bedste murers ydelser, om end det måske har været til en lavere løn, da den bedste ikke kan være alle steder på en gang. Samtidig, hvor der før har været mange mindre fysiske markeder, er der i dag i højere grad store globaliserede digitale markeder.

Generation cvr

Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf kom i et debatindlæg i Politiken d. 7. august 2016 ind på begrebet "Generation CVR"
Det siger sig selv, at de mange ændringer også får betydning for, ikke kun hvad vi laver, men også hvordan vi arbejder. Uber er et godt eksempel på, at nye forretningsmodeller udfordrer kendte og velprøvede forretnings-og aftalemodeller. Vi vil opleve, at den teknologiske udvikling med deleøkonomi og nye organisationsformer kommer til at påvirke den måde, vi er ansat på.

Vi kan meget vel stå med en "cvr-generation" i løbet af en kortere årrække. Dvs. arbejdstagere, der er deres eget selskab og arbejder freelance - frivilligt eller nødtvungent. I USA forventes det, at 4 ud af 10 arbejdstagere om få år er helt eller delvis ansat som freelancere.

Ved at sænke informationsbarrierer og omkostninger øger internettet eksperimentering og giver anledning til nye muligheder for iværksætteri og selvstændig virksomhed.
Mange af de start-ups vi ser er i IT-branchen, mens andre er knyttet op på IT-teknologi i form af f.eks. online platforme. Inden for online handel er det f.eks. Alibaba og Etsy.
Ligesom online handel, er også firmaer baseret på deleøkonomi blomstret op i takt med den digitale udvikling. F.eks. Airbnb og i Danmark var GoMore en af de første.

Dagpengesystemet må tilpasses udviklingen

I betragtning af det hurtige tempo i teknologisk forandring - med mere intens jobskabelse, jobtyper der forsvinder og ændringer af jobindhold, der forventes - er det vigtigt at arbejdsmarkedslovgivningen - herunder dagpengesystemet - understøtter arbejdskraftens mobilitet og tilpasser sig arbejdets skiftende karakter.
På fremtidens arbejdsmarked vil mange have skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer, og det skal dagpengesystemet kunne favne.
I april 2017 aflagde Arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet rapport til Regeringen med deres anbefalinger til et nyt dagpengesystem, der i højere grad kan favne nye beskæftigelsesformer. Du kan læse hele rapporten her.

Kilder: Tænketanken Cevea (Rapporten "Digitale trends & det danske arbejdsmarked"), Verdensbanken (Rapporten "Digital Dividends" fra 2016) samt ”The Second Machine Age” af Erik Brynjolfsson, Andrew McAfee & Jeff Cummings (2014),

< Forrige | Indhold | Næste >

Forlængelse af aftale om arbejdsfordeling

Midlertidig arbejdsfordeling forlænges til at gælde for hele 2021 Læs mere...

Midlertidig arbejdsfordeling erstatter lønkompensation i resten af 2020

Midlertidig arbejdsfordeling erstatter lønkompensation i resten af 2020 Læs mere...

Coronakrisen kan forventes at give varigt tab af ufaglærte job

I følge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er faldet i ufaglærte job siden 1990 især sket i krisetider. Mens den samlede Læs mere...

De sidste forlig om overenskomsterne 2020 er indgået

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er den 22. marts 2020 blevet enige om en mæglingsskitse i Forligsinstitutionen. Den 17. marts 2020 indgik Dansk Byggeri og 3F forlig om en Læs mere...