Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Generation Next - trend 1

TREND 1: HØJE KRAV SKABER EN POLARISERET GENERATION

Danmarks deltagelse i internationale PISA-tests siden 2000 kan ses som udtryk for, at vi i højere grad sammenligner vores uddannelsesresultater på tværs af landegrænser. Samtidig er uddannelse med begrebet om konkurrencestaten blevet beskrevet og håndteret som en konkurrencekraft (Pedersen 2011). I forlængelse heraf debatteres det, hvordan Danmark kan sikre sig en position på det internationale marked, hvor BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) er i hastig økonomisk fremvækst.

De internationale sammenligninger siden 00’erne har givet den danske selvtillid et hak, og fokus på Danmarks fremtidige konkurrenceevne er blevet skærpet.
Det mærker de unge, og det afspejles i den måde, hvorpå de håndterer de krav, der stilles til dem.

Det er ikke noget nyt, at der stilles krav til de unge. Det nye er, at kravene på den ene side handler om uddannelse – og på den anden side handler om langt mere end uddannelse. De unge skal i lige så høj grad præstere socialt ved at have mange venner, gå til de rigtige fester, have lækre gadgets og et godt udseende.

De unge kæmper både med at leve op til høje krav på alle parametre og frygten for at sige eller falde fra – og det skaber en polarisering i generationen, hvor nogle unge formår at få succes, mens andre hægtes af.

Vil præstere på alle parametre

Normen om at klare sig godt på alle parametre er blevet en del af generationens selvforståelse (Koch 2010). Det kommer til udtryk i de forventninger, de har til sig selv.

Det, medierne har gjort, er, at man viser mange flere sider af sig selv, så man bliver målt og vejet på mange flader. Man bliver ikke bare målt på, om man har et godt job, men også på om man har mange venner osv. Det gode liv er ikke bare et godt job, det er jo også at blive anerkendt som menneske.
– Jan Svendsen, afdelingsleder, Studievalg København

Brugen af sociale medier har ført til, at mere i dag udstilles, vises frem og bedømmes på Facebook, Twitter, Snapchat, Instagram osv. Den private sfære bliver i dag bedømt i lige så høj grad som den formelle professionelle sfære, og de unge opfatter grænseløsheden mellem de to sfære som naturlig (Hansen 2015).
Sociale medier er blevet en platform for anerkendelse, og generation next forventer at få feedback på deres præstationer fra venner, bekendte eller fremmede.

Følelsen af at kunne leve op til de krav, der stilles, er afgørende for de unges trivsel (Nielsen, Sørensen og Osmec 2010). Og at sige nej til en biograftur, badminton eller til at lave lektier kan derfor have indflydelse på, hvordan den enkelte unge bliver opfattet af andre og opfatter sig selv. De mange krav, der stilles, både socialt og i uddannelsessammenhænge og den større platform for anerkendelse, betyder derfor, at de unge skal agere i et komplekst præstationspres. Og det er nemmere for nogle at leve op til kravene end for andre. Man kan på den måde tale om, at nogle unge trives godt med vilkårene, mens andre unge udfordres af de mange krav.

Forskellige reaktioner på krav

De unge, som formår at honorere kravene, bliver enormt dygtige og ambitiøse. Men samtidig bliver de unge, som ikke kan leve op til kravene, koblet af i en tidligere alder.
Polariseringen viser sig også i de unges oplevelse af de krav, der stilles på deres uddannelse. For nogle er kravene alt for meget, mens de for næsten lige så mange slet ikke er høje nok. Ifølge DEAs spørgeskemaundersø- gelse er 27 pct. af de unge enige i, at der stilles for høje krav på uddannelsen, mens 19 pct. omvendt mener, at der stilles for lave krav på uddannelsen.

Polariseringen er en af de ting, vi ser som en generel tendens i ungdomsgenerationen. Nogle unge oplever meget tidligt i deres liv at blive koblet af – allerede som 17-årige. Hvis de hele tiden knokler, men oplever at blive overhalet, mister de motivationen.
- Mette Pless, lektor, Center for Ungdomsforskning (CeFU)

Polariseringen skaber i den ene ende front runners, og i den anden ende unge, som har det svært med samfundets vilkår – og så findes der naturligvis en stor mellemgruppe, som løber i hælene på fakkelbærerne i håbet om at kunne følge med og præstere lige så godt.

Derudover er der unge med modkulturer, som vælger at gå deres egne veje. Lektor ved Roskilde Universitet, Lene Larsen, beskriver, at det typisk er unge fra kreative miljøer, som vælger at gå imod samfundets normer om uddannelse og karriere. De går ikke nødvendigvis imod kravet om at gennemføre en uddannelse – men de vælger uddannelse med hjertet frem for hjernen. De frasiger sig i højere grad frygten for ledighed og forsøger i stedet at etablere et liv, hvor de er mere økonomisk uafhængige.

Vi oplever, at der er de her målrettede unge, som stormer igennem grundskole og skal videre i gymnasiet og får høje karakterer. Og så er der dem, der ikke kan følge med. De virker fortabte og har svært ved at navigere i valg og forventninger. Og det er både personligt og fagligt.
– Stine Pilsmark Kaldahl, uddannelsesvejleder, UU Lillebælt

Behov for anerkendelse og feedback

Måske netop fordi der stilles så høje krav til de unge – og fordi de unge derigennem stiller høje krav til sig selv – har de unge et stort behov for feedback, opmærksomhed og anerkendelse. De har behov for at vide, om “de gør det godt nok”. På de sociale medier er de forvænte med at få konstant feedback på deres præstationer og fremtræden – og det har de også behov for at få i deres uddannelses- og arbejdsliv.

Generation next har dermed et stort behov for at blive set, anerkendt og accepteret. Det er vigtigt at have for øje, når man skal udvikle motiverende uddannelse for og sammen med disse unge, og det skaber nye forventninger til, hvordan man bør agere som leder i arbejdslivet. Erhvervsforskeren Søren Schultz Hansen introducerer begrebet om tiltideværende ledelse som en måde til at imødekomme de unges behov for feedback i arbejdslivet. Den nye ledelsesform handler grundlæggende om at skabe ledelsesmæssigt nærvær gennem løbende dialog og kontakt, frem for planlagte samtaler hvert halve år. Hellere mødes fem minutter, når der er behov for det (Hansen 2015).

De unge har brug for at få anerkendelse og blive bekræftet i, at de er okay. Også fordi de har enormt høje forventninger til sig selv på alle flader. De er superambitiøse i forhold til arbejdet, men også i forhold til det at være individ og lykkes.
– Jan Svendsen, afdelingsleder, Studievalg København

< Forrige | Indhold | Trend 2 >

Denne side er senest opdateret 05.08.2016.

Kilde: Tænketanken DEA.

Mere om A-kasse medlemskab