Forenkling af reglerne og administrationen af G-dage

De nuværende regler om G-dage

Arbejdsgivere betaler som udgangspunkt dagpengegodtgørelse (G-dage) for 1. og 2. ledighedsdag til et medlem, der bliver afskediget eller hjemsendt. Ordningen administreres i dag af virksomhederne, men involverer a-kasser og stat i forbindelse med opkrævning/afregning.

Ordningen om G-dage

Reglerne vedrørende dagpengegodtgørelse blev indført i 1989. Reglerne indebærer, at en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender et medlem af en a-kasse, som udgangspunkt skal betale dagpengegodtgørelse svarende til dagpengebeløbet for 1. og 2. ledighedsdag (de såkaldte G-dage).

Intentionen med ordningen om G-dage er:

  • At ordningen skal afholde virksomheder fra at hyre og fyre medarbejdere, ved at skabe et økonomisk incitament til at forbedre produktionsplanlægningen, og dermed medvirke til at nedbringe den andel af ledighedens omfang, der skyldes midlertidige hjemsendelser.
  • At arbejdsgiverne skal bidrage til finansieringen af dagpengesystemet.

I tekstboksen nedenfor er reglerne for G-dage nærmere beskrevet.

Hovedbetingelsen for at opnå ret til G-dage er, at pågældende medlem har været ansat som lønmodtager, og inden for de seneste fire uger har været beskæftiget i mindst to uger (74 timer).

Der gælder en række undtagelser for arbejdsgivers pligt til at betale G-dage til afskedigede eller hjemsendte medlemmer (såkaldte bortfaldsgrunde):

  • Medlemmet afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver.
  • Arbejdsgiver er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller rekonstruktion.
  • Afskedigelsen/arbejdsophøret skyldes væsentligst medlemmet.
  • Arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.
  • Arbejdsophøret skyldes force majeure.
  • Medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
  • Medlemmet får sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom eller holder ferie på G-dagene.
  • Medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn.
  • Medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Medlemmet er partsfisker.

Hvis et medlem ved afskedigelse eller hjemsendelse opfylder hovedbetingelsen for ret til G-dage og samtidig ikke er omfattet af én af ovennævnte bortfaldsgrunde, skal en arbejdsgiver betale, hvad der svarer til højeste dagpengesats per dag. Hvis et medlem er ledigt i fire timer eller derunder på G-dagene, skal arbejdsgiveren betale halvdelen af den højeste dagpengesats per dag i stedet for det fulde beløb, såkaldte halve G-dage.

En virksomhed er maksimalt forpligtet til at betale 16 G-dage til den samme medarbejder per kalenderår. Her tæller halve G-dage som hele G-dage.

  

Administration af G-dage i dag

En del af reglerne om G-dage er bundet af aftale om et tryggere dagpengesystem. Aftalen vedrører dog ikke selve administrationen af G-dagsordningen, selvom Dagpengekommissionen påpegede, at det er relevant at undersøge mulighederne for at forenkle administrationen af ordningen.

Administrationen af G-dagsordningen foregår i dag på følgende måde:

  • Når en arbejdsgiver afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal arbejdsgiver afdække, hvorvidt den enkelte er berettiget til G-dage. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse bede medarbejderen/medlemmet om at underskrive en tro og love erklæring på, at pågældende ikke har anden beskæftigelse på G-dagene.
  • Hvis arbejdsgiver konkluderer, at medlemmet er berettiget til G-dage, udbetaler arbejdsgiver direkte til medlemmet.
  • Arbejdsgiver registrerer udbetalingen af G-dage i indkomstregistret.
  • Medlemmet anfører G-dage på dagpengekortet og a-kassen belægger dagpengekortet med G-dagene.

Administrationsprocessen er illustreret i øverste del af nedenstående figur 1.

Der kan opstå situationer, hvor arbejdsgiver ikke af sig selv udbetaler G-dagene. I disse situationer har medlemmet mulighed for at få hjælp fra a-kassen til at få udbetalt G-dagene, hvis pågældende er berettiget hertil. Processen herfor er følgende:

  1. Medlemmet anmoder arbejdsgiver om at udbetale G-dage. Hvis arbejdsgiver ikke betaler til tiden, kan medlemmet bede a-kassen om hjælp til udbetaling.
  2. Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet uden tvivl er berettiget til G-dage, skal a-kassen sende en skriftligt begrundet anmodning om betaling til arbejdsgiver, hvor a-kassen redegør for de faktiske og retlige omstændigheder i sagen.
  3. Arbejdsgiveren bliver anmodet om at betale inden 14 dage, og om at fremsende dokumentation for, at betaling er sket.
  4. A-kassen skal give arbejdsgiveren meddelelse om følgende:
    a) Betaler arbejdsgiveren ikke inden 14 dage efter modtagelsen af a-kassens anmodning, lægger a-kassen beløbet ud for arbejdsgiveren til medlemmet. A-kassen skal anføre sidste rettidige betalingsdato.
    b) Sagen sendes samtidig til afgørelse i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og eventuelt videre til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden.
    c) Betaling med frigørende virkning efter, at a-kassen har lagt beløbet ud, kan kun ske til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
    d) Der skal betales gebyrer for behandlingen af sagen i beskæftigelsesudvalget og i styrelsen.
  5. Betaler arbejdsgiver fortsat ikke G-dagene, skal a-kassen på ny vurdere, om medlemmet har ret til G-dage. Vurderer a-kassen fortsat ret til G-dage, udbetaler a-kassen et beløb på arbejdsgivers vegne svarende til G-dagenes beløb.
  6. A-kassen forelægger sagen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som afgør sagen.
  7. Finder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at der er ret til G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger.
  8. Ved manglende betaling kan kravet sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til styrelsen og restanceinddrivelsesmyndigheden omkostninger ved inddrivelsen.
  9. Ved medhold udbetaler staten refusion til a-kassen for udlægget.

Processen er illustreret i den nederste del af figur 1.
Figur 1: Den gældende administrationsmodel for G-dagsordningen.
Den gældende administrationsmodel for G-dagsordningen

Overvejelser ved en ændring

Fordel ved reglen om G-dage: I 2015 konkluderede Dagpengekommissionen, at G-dagsordningen skal opretholdes i sin nuværende form, hvor der er en direkte kobling mellem afskedigelse af et medlem og betalingen af G-dage, fordi ordningen om G-dage har en strukturel effekt.

Ulemper ved reglen om G-dage:
- administrationen af G-dagsordningen forekommer at være tung for nogle arbejdsgivere.
- ordningen er administrativ besværlig for a-kasserne, når arbejdsgivere ikke af sig selv udbetaler G-dagene, da a-kasserne i disse tilfælde skal stå for kontakt med arbejdsgiver og dokumentere forholdene i sagen, hvis den skal sendes videre til behandling hos Ankestyrelsen.
- risiko for, at borgere, der har ret til G-dage, ikke får disse udbetalt. Ca. 25% af dagpengemodtagere har oplevet at have problemer med at få udbetalt G-dagene. Andre får ikke udbetalt G-dage, fordi ikke alle medlemmer efterspørger G-dage hos arbejdsgiveren.

En spørgeskemaundersøgelsen blandt dagpengemodtagere viser, at de ledige overvejende oplever, at årsagen til den manglende udbetaling skyldes arbejdsgivers forglemmelse eller uvidenhed omkring G-dage (23 procent af tilfældene), eller at arbejdsgiver ikke mente, at pågældende havde ret til G-dage (13 procent af tilfældene), jf. figur 2.

Figur 2: Angivne problemer med udbetaling af G-dage fra tidligere arbejdsgiver.
Angivne problemer med udbetaling af G-dage fra tidligere arbejdsgiver

Forenklingsforslag vedr. G-dagsordningen

Med henblik på at adressere at ordningen om G-dage kan være administrativ tung for arbejdsgiverne og a-kasser, og at nogle hjemsendte/afskedigede ikke får udbetalt de G-dage, som de er berettigede til, foreslås det, at der implementeres en ny administrationsmodel.

Den foreslåede model:
Staten opkræver automatisk G-dage fra arbejdsgiver, såfremt a-kassen har vurderet, at medlemmet har ret hertil. I vurderingen undersøger a-kassen, om medlemmet opfylder kravet om 74 timers arbejde inden for de sidste fire uger. Hvis medlemmet opfylder kravet og ikke er selvforskyldt ledig, udbetaler a-kassen dagpenge fra dag 1. Staten sikrer, at arbejdsgiveren højst betaler 16 G-dage per kalenderår til et givet medlem.

Den foreslåede model begrundes med, at administrationen af G-dage i videst mulig udstrækning inkorporeres i a-kassernes vurdering af dagpengeretten – en proces, som a-kasserne allerede i dag foretager. Samtidig er der et element af digitalisering i forslaget, som automatiserer opkrævningen til arbejdsgiver, ligesom forslaget betyder, at medlemmerne ikke længere selv skal bede arbejdsgiver om at udbetale G-dage.

Den foreslåede administrationsmodel er illustreret i figur 3.

Figur 3: Administrationen overtages af staten, som opkræver G-dage for alle dagpengeberettigede medlemmer.
Foreslået model til ændring af reglerne om G-dage

Administrationen af ordningen foregår i følgende overordnede trin:

  1. Efter afskedigelse eller hjemsendelse melder medlemmet sig ledigt hos a-kassen, som vurderer, om pågældende opfylder betingelserne for ret til dagpenge.
  2. Såfremt a-kassen vurderer, at medlemmet har ret til dagpenge fra 1. ledighedsdag, udbetaler a-kassen dagpenge til medlemmet.
  3. A-kassen vurderer i forbindelse med medlemmets dagpengeret, om medlemmet har været ansat hos den samme arbejdsgiver i to uger inden for de seneste fire uger, og om der foreligger en af de bortfaldsgrunde, som a-kassen har oplysninger om. Hvis a-kassen vurderer, at arbejdsgiver skal betale G-dage, afkrydser a-kassen dette som led i vurderingen af dagpengeretten. A-kassens registrering sendes derefter til staten i et registerbaseret system.
  4. Når det registreres, at et medlem har ret til dagpenge fra første ledighedsdag, og at medlemmet har været ansat hos den samme arbejdsgiver i to uger inden for de seneste fire uge, sender staten en opkrævning (agterskrivelse) svarende til to dages dagpenge til den arbejdsgiver, som medlemmet er opsagt fra, jf. ledighedserklæringen. I opkrævningen er staten den officielle myndighed. Staten lægger som udgangspunkt a-kassens vurdering til grund.
  5. Arbejdsgiver betaler det opkrævede beløb til staten. Er arbejdsgiver uenig i opkrævningen, fx på grund af bortfaldsgrunde, kan arbejdsgiver indgive en indsigelse, hvorefter staten revurderer opkrævningen og træffer en afgørelse.
  6. Staten betaler refusion til a-kassen.

Forslaget indebærer en forenkling af reglerne vedrørende G-dage på følgende måder:

For det første indebærer forslaget, at reglerne om bortfaldsgrunde forenkles, idet arbejdsgiverne fremadrettet alene skal tage stilling til tre bortfaldsgrunde i stedet for 10. Seks af de nuværende 10 bortfaldsgrunde udgår, fordi de enten er dækket reglerne om selvforskyldt ledighed, eller de er forhold, som a-kassen skal tage højde for ved ledighedsvurderingen. En del af de seks grunde kan understøttes digitalt via oplysninger i DFDG og indkomstregisteret. Endeligt afskaffes en bortfaldsgrund.

Derudover indgår det i forslaget, at halve G-dage afskaffes. Efter gældende regler har et G-dagsberettiget medlem, der er ledigt i op til fire timer på G-dagene, ret til at få udbetalt G-dage svarende til halvdelen af den højeste dagpengesats per dag.

Betydning for a-kasserne
For a-kassen betyder forslaget, at a-kassen skal vurdere retten til dagpenge, ligesom a-kassen allerede gør, når medlemmet søger om dagpenge. Det er dermed a-kassens opgave at forholde sig til reglerne om selvforskyldt ledighed og andre forhold, som a-kassen skal tage højde for ved ledighedsvurderingen. A-kassen skal yderligere vurdere om medlemmet inden for de seneste fire uger forud for ledigheden har været ansat mindst 74 timer (to ud af fire uger) hos arbejdsgiveren svarende til de gældende regler.

Forslaget betyder også, at a-kassen ikke længere skal lægge ud for arbejdsgivere, der ikke betaler G-dage, og a-kassen skal ikke længere kontakte arbejdsgiver med henblik på udbetaling.

Betydning for arbejdsgiverne
Med forslaget vil det fortsat være den arbejdsgiver, som har hjemsendt eller afskediget en ansat, der modtager en opkrævning og dermed betaler for de G-dage, som arbejdsgiveren er årsag til udløses.

For arbejdsgiverne vil forslaget betyde, at arbejdsgiveren ikke behøver at tage stilling til alle bortfaldsgrunde, og de skal ikke udbetale G-dage til medarbejderne. I stedet skal arbejdsgiver betale det beløb, der bliver opkrævet af staten. I de tilfælde, hvor administrationen af G-dage opleves som besværlig for arbejdsgiverne, fordi arbejdsgiverne skal undersøge, om den afskedigede eller hjemsendte medarbejder opfylder betingelsen for ret til G-dage, og om pågældende er omfattet af én af bortfaldsgrundene, vil modellen indebære en administrativ forenkling for arbejdsgiverne. Det vil dog være naturligt, at arbejdsgiver forholder sig til den fremsendte opkrævning (agterskrivelse) og dermed, om de er enige i, at de skal betale G-dage, eller om medlemmet er omfattet af en bortfaldsgrund.

Arbejdsgiveren kan dels give en indsigelse overfor statens opkrævning af G-dage, dels klage over den statslige myndigheds afgørelse til en klagemyndighed (Ankestyrelsen). Dette vil dermed også være en klage over a-kassens vurdering af, om der skal betales G-dage. Arbejdsgiveren kan derimod ikke klage specifikt over a-kassens vurdering, og dermed kan et eventuelt medhold i klagen heller ikke få betydning for medlemmets dagpengeret.

Betydning for A-kasse medlemmerne
Med forslaget bliver medlemmets ret betinget af, hvorvidt medlemmet har ret til dagpenge på de to første ledighedsdage. Det vil sige, at hvis a-kassen vurderer, at medlemmet har ret til dagpenge på de to første ledighedsdage, så udbetaler a-kassen dagpenge direkte til medlemmet fra dag 1.

Forslaget betyder, at det ikke længere er det enkelte medlem, der skal gøre krav på sin ret til G-dage. Forslaget betyder også, at medlemmet vil forbruge af sig dagpengeret fra dag 1, hvilket ikke er tilfældet i dag, når medlemmet får udbetalt G-dage på de to første ledighedsdage.

Ændringsforslaget fremgår af foranalyse vedr. gennemskrivning og forenkling af lovgivningen på dagpengeområdet, 2019. Se rapporten her.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Udvalgte blog indlæg

Ny direktør i Akademikernes A-kasse

Udgivet den 18.03.2019 af A-kasser.dk

Skandaleramt A-kasse får ny direktør. Akademikernes A-kasse der i februar 2019 blev politianmeldt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), har i dag offentliggjort at de pr. 1. maj Læs mere...

Rapport med forslag til forenkling af A-kasse lovgivning

Udgivet den 07.03.2019 af A-kasser.dk

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem fra oktober 2015, at der skal ske en gennemskrivning af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da loven er meget omfattende og kan være vanskelig Læs mere...

Overenskomster på plads på det offentlige område

Udgivet den 01.05.2018 af A-kasser.dk

Forlig efter flere måneders forhandlinger Fem måneders intense forhandlinger om de offentlige overenskomster er endt med forlig. Såfremt medlemmerne af fagforeningerne stemmer ja til de nye Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?
X

Brug for hjælp?

Bestil et opkald fra kundeservice
RING MIG OP

...eller få hjælp via
CHAT

Uden for åbningstid:
send MAIL

...eller SØG SVAR

X

Brug for hjælp?

Bestil et opkald fra kundeservice
RING MIG OP

...eller få hjælp via
CHAT