Ikke formueforvaltning - kunne ikke fortsætte med dagpenge

tilbage til oversigt

Emneord for denne afgørelse: Selvstændig - webshop - formueforvaltning - dagpengeret

Dato: 19-11-2019

Resumé

Medlemmet havde ikke ændret sin virksomhed til formueforvaltning, fordi det ikke var sandsynliggjort, at han havde reduceret sin arbejdstid fra 86 timer til højest 5 timer om måneden.

Han havde som ejer det overordnede ansvar for virksomheden, herunder ansvaret for økonomien, regnskab, administration og han godkendte indkøb fra leverandører.

Det dokumenterede ikke at virksomheden kunne defineres som formueadministration, at der var ansat to ulønnede studiemedhjælpere.

Afgørelse

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har behandlet din klage over en afgørelse, som [a-kassen] traf den 14. august 2019.

Vi er kommet frem til:

  • Du har ikke sandsynliggjort, at virksomheden er ændret til formueforvaltning den 31. maj 2019.
  • Du har ikke ret til dagpenge fra den 3. juni 2019.

 

Begrundelse

Du har ikke ret til dagpenge, fordi den selvstændige virksomhed ikke er ændret til formueforvaltning fra 3. juni 2019.

Efter reglerne kan drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ændres til formueforvaltning, hvis medlemmets personlige arbejde med aktiviteten er af et meget begrænset omfang. "Meget begrænset omfang" er højest 5 timers arbejde om måneden.

Det kan du se i § 57 a, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018 (loven) og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet (bekendtgørelsen).

Det er lagt til grund:

  • Du blev ledig fra et lønmodtagerarbejde den 31. oktober 2018.
  • Din virksomhed [navn på website] blev godkendt som bibeskæftigelse, og du fik ret til supplerende dagpenge i 30 uger fra 1. november 2018.
  • Din ret til supplerende dagpenge ophørte 2. juni 2019.
  • Den 14. august 2019 traf a-kassen afgørelse om, at din virksomhed ikke var ændret til formueforvaltning fra 3. juni 2019.

 

[Navn på webshop] er en webshop, som sælger brætspil og andre spil. Virksomheden blev tilmeldt i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) den 17. januar 2018 med CVR. nr. … Der er registreret købsmoms fra 1. kvartal 2018 og salgsmoms fra 2. kvartal 2018.

Til CVR-nummeret er registreret 4 p-numre med branchekoderne detailhandel med spil og legetøj, bogføring og revision, fremstilling af spil og legetøj. Der var udover [navn på webshop] også registreret hjemmesiderne [navn på 2 hjemmesider].

Du stiftede virksomheden og har siden oprettelsen været registreret som eneste fuldt ansvarlig deltager. Virksomheden har mailadressen [medlems navn@webshop.dk] og et fælles telefonnummer …

Den 1. november 2018 skrev du i "Oplysningsskema vedrørende selvstændig virksomhed", at du drev virksomheden alene og brugte 86 timer om måneden i virksomheden, og dine opgaver var bogholderi. Du har på dagpengekortene for november og december 2018 oplyst, at du har brugt ca. 4 timer om dagen fra mandag til fredag i virksomheden.

Dokumentation for formueforvaltning

Dit personlige arbejde med virksomheden [navn på webshop] er ikke ændret til formueforvaltning den 31. maj 2019, fordi du ikke har sandsynliggjort, at der er sket en ændring der bevirker, at du har reduceret din arbejdstid fra 86 timer til højest 5 timer om måneden.

Vi lægger til grund:

  • Du har oplyst, at du omdannede din selvstændige virksomhed til formueforvaltning fra den 31. maj 2019.
  • Du har oplyst, at du bruger højest 5 timer om måneden på regnskab, administration og godkendelse af køb hos leverandører.
  • Du får hjælp af dine 2 venner [ven 1] og hendes søster [ven 2].
  • Din virksomhed har en åbningstid fra kl. 10 til 17 fra mandag til torsdag og fredag fra kl. 10 til 15.30, hvilket svarer til 145 timer om måneden.

 

Du har oplyst om dine venner:

  • [Ven 1] var med fra starten af virksomheden, men er ikke registreret som medejer og modtager heller ikke løn, fordi det vil påvirke hendes SU.
  • I marts, april og maj oplærte du [ven 1].
  • Hun blev ansat som ulønnet praktikant og studiemedhjælper fra 1. august til 31. oktober 2019, med mulighed for forlængelse til 31. januar 2020.
  • Der er ikke redegjort for, hvem der overtog bloggen i juni og juli 2019, men [ven 1] overtog bloggen den 1. august 2019.
  • [Ven 1] fungerer som ulønnet daglig leder.
  • Der er meningen, at [ven 1] skal indtræde i virksomheden som ansvarshavende fra 1. februar 2020, hvor hun er færdig med sin uddannelse.
  • [Ven 2] er oplært af [ven 1] og er ansat som ulønnet pakkepige og studiemedhjælper den 31. maj 2019.
  • [Ven 2] modtager ordrer, pakker og sender varer. Hun bruger fra 50 til 86 timer om måneden i virksomheden.

 

Styrelsen har lagt vægt på, at det ikke kan anses for formueforvaltning, at du varetager regnskab, administration og godkendelse af indkøb fra leverandører, når du som ejer fortsat bærer den økonomiske risiko for den videre drift af virksomheden.

Det indgår i vurderingen, at dine ulønnede studiemedhjælpere ikke har samme forpligtelser som ansat arbejdskraft, og at du udøver ansvaret for regnskab, administration og godkendelse af køb fra leverandører. Som indehaver har du det samlede overordnede ansvar for alle opgaver i virksomheden.

Det indgår også i vurderingen, at ansættelsen af [ven 2] som pakkepige og studiemedhjælper den 31. maj 2019 ikke i sig selv sandsynliggør, at du havde reduceret din arbejdstid til 5 timer om måneden, da din ret til supplerende dagpenge var udløbet den 3. juni 2019.

Vi har endvidere vurderet, at det ikke anses for sandsynligt, at dine studiemedhjælpere altid vil kunne passe telefonen inden for åbningstiden.

Vi har yderligere bemærket, at det fremgår af hjemmesiden [navn på website], at du dagligt arbejder med virksomheden. Du annoncerer på hjemmesiden efter en grafisk designteknolog praktikant til foråret 2020.

I statens ligningssystem R75 er det oplyst, at købsmoms på henholdsvis 126.000, 131.000 og 154.000 kr. i de 3 første kvartaler i 2019. Salgsmomsen fra de samme kvartaler var på henholdsvis 46.000, 44.000 og 38.000 kr.

Efter reglerne er det muligt, at en aktivitet kan skifte definition i dagpengeperioden, så drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ændrer status til formueforvaltning.

Det er en forudsætning, at du kan sandsynliggøre, at der er sket en ændring i dine arbejdsopgaver, som har bevirket, at du kun arbejder 5 timer om måneden i virksomheden.

Der vil efter praksis ikke være tale om formueforvaltning, hvor medlemmet arbejder i et "meget begrænset omfang", når medlemmet stadig deltager direkte i driften af virksomheden, da alle medlemmets arbejdsopgaver, herunder også administrative opgaver, skal medregnes i vurderingen.

Det kan du se i § 3, stk. 2 og § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen og vejledning "Til § 3" og "Til § 9 i vejledning nr. 9808 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet (vejledningen).

Du har oplyst, at det er naturligt, at du kun bruger 5 timer om måneden i virksomheden, da retten til supplerende dagpenge er ophørt.

Styrelsen skal bemærke, at det ikke kan føre til et andet resultat. Det er ikke ophøret om retten til supplerende dagpenge som afgør, om du kan fortsætte med at få dagpenge.

Du havde pligt til at oplyse om ændringer i virksomheden, jf. a-kassens brev af 27. november 2018.

Der oplyses først om mulige ændringer i virksomheden den 21. marts 2019, hvor din mor kontaktede a-kassen.

De anvendte regler

Skifter en aktivitet definition i løbet af dagpengeperioden, så kan aktiviteten blive omfattet af en anden definition efter reglerne om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet (bekendtgørelsen).

I vejledningen til bestemmelsen står der:

Formueforvaltning
En erhvervsmæssig aktivitet anses for formueforvaltning selv om medlemmet har personligt arbejde med aktiviteten, hvis arbejdet er af et meget begrænset omfang. Ved "meget begrænset omfang" forstås højest 5 timer pr. måned.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen.

I vejledningen til denne bestemmelse står der:

Et medlem, der har personligt arbejde med en erhvervsmæssig aktivitet, der overstiger de 5 timer pr. måned, kan ikke anses for at have formueforvaltning. I disse tilfælde vil der formentlig være tale om selvstændig virksomhed efter § 2.

Det personlige arbejde med en erhvervsmæssig aktivitet, er ikke kun den direkte deltagelse i driften, men kan f.eks. også være af mere indirekte deltagelse gennem administrative funktioner eller bestyrelsesarbejde i virksomheden.

Da udgangspunktet ved formueforvaltning er, at et medlem ikke har personligt arbejde forbundet med den erhvervsmæssige aktivitet ved formueforvaltning, vil vurderingen af, om der er tale om "meget begrænset omfang" være restriktiv. F.eks. vil der typisk ikke være tale om "meget begrænset omfang", hvis et medlem direkte deltager i driften af en virksomhed, da alle medlemmets arbejdsopgaver, herunder også administrative funktioner, skal medregnes ved vurderingen.

Det fremgår af overskriften "Til § 3" i vejledning nr. 9808 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg om dagpenge

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Udgivet den 10. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Udgivet den 27. Maj, 2020 af A-kasser.dk

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...

Lediges dagpengeperiode forlænges med 3 mdr. p.g.a. corona-krise

Udgivet den 19. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en markant hjælpepakke, indeholder hjælp til store som små virksomheder, almindelige Læs mere...

Ændrede regler om dagpenge under arbejdsfordeling

Udgivet den 14. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge ændres, så det bliver lettere at tilrettelægge en arbejdsfordeling, der giver mulighed for dagpenge til Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?
X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q&A

X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q&A