Test af A-kasser

Vi viser her test af A-kasserne.

Vi indsamler selv kontingentpriser på a-kassernes hjemmesider, og vi chekker flere gange årligt for at have de mest aktuelle priser.
Udvikling i medlemstal får vi fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
forsiden finder du resultatet af vores test af pris og udvikling i medlemstal.

Herudover følger vi med i hvad der kommer af aktuelle undersøgelser og test fra pålidelige kilder som f.eks. offenlige myndigheder og medier (DR, TV2, dagblade).
Neden for kan du se hvad disse test viser.

Test Oversigt


Dec. 2018: Vi har chekket de nye kontingentpriser for 2019

Alle A-kasser hæver prisen for medlemskab en lille smule, men det skyldes at den del af dit kontingent der går til Staten stiger med 4 kr. pr. måned.

Der er dog A-kasser der har sat prisen op med mere end de 4 kr.
FOA A-kasse og Lærernes A-kasse er de to A-kasser der har hævet kontingent-prisen mest. Den eneste A-kasse der reelt har sænket prisen er Det faglige Hus, idet deres kontingent kun stiger med 3 kroner, altså har de valgt ikke at hæve med 4 kroner, som statsbidraget ellers er steget med i 2019.

Se 2019-kontingentpriser for alle 24 A-kasser.

Juni 2018: Ny opgørelse af medlemsudvikling i A-kasserne

Vi har lavet en ny opgørelse af udvikling i medlemstal for perioden juni 2017 til maj 2018.
Det Faglige Hus oplever fortsat stor medlemsfremgang, hvilket måske kan tilskrives deres kampagne, hvor de giver 1.000 kr. i sponsorat til medlemmets sportsklub, hvis vedkommende melder sig ind i det Faglige Hus. Det har givetvis fået en del lokale ledere i sportsklubber m.m. til at forsøge at hverve nye medlemmer til Det faglige Hus.

Derudover ser vi fortsat en tendens til at A-kasser målrettet højtuddannede og studerende på videregående uddannelser oplever pæn fremgang. Det gælder især for Akademikernes, som nu har overhalet 3F som danmarks største A-kasse, hvis man inkluderer kontingentfritagede studerende.

Efter mange år med succes og medlemsfremgang oplever ASE A-kasse nu tilbagegang i medlemstallet. Det hænger måske sammen med at de også er en af de A-kasser der klages mest over ifølge de årlige klagestatistikker. I den seneste for 1. halvår 2017 er ASE den A-kasse der har 2. flest klager af alle 24 A-kasser.

Se hele oversigten med medlemsudviklingen for alle 24 A-kasser.

Marts 2018: Der er kommet statistik over klager over A-kasser for 1. halvår 2017

Ifølge Styrelsen's nye halvårsstatistik for 1. halvår af 2017 har følgende 3 A-kasser flest klager (målt pr. 1000 medlemmer): DANA, Det Faglige Hus og ASE A-kasse.

Følgende A-kasser har oplevet det største fald i antal klager (kun A-kasser med over 25.000 medlemmer omtales her, se den fulde rapport for alle A-kasser's udvikling):

De to A-kasser der har haft den dårligst udvikling, og dermed har oplevet den største stigning i antal klager er ASE (21% stigning) og FOA A-kasse (22% stigning).

Se den fulde rapport i pdf-format.

Dec. 2017: Vi har chekket de nye kontingentpriser for 2018

Alle A-kasser får højere kontingent i 2018, men det skyldes især at den del af dit kontingent som går til staten+ATP stiger med 2 kr.
Alle A-kasser skal altså af dit kontingent videresende 2 kr. mere hver måned til Staten.

Imidlertid har nogle A-kasser valgt samtidig at hæve det såkaldte administrationsbidrag - det er den del af dit kontingent der går til lønninger m.m. i de enkelte A-kasser.
Her bemærkes især at HK har hævet administrationsbidraget med 10 kr., hvorfor deres kontingent stiger med ialt 12 kr. pr. mdr. i 2018, eller fra 474 kr. til 486 kr.

Se mere under vores pris sammenligning.

September 2017: Den nye klagestatistik for 2016 er kommet

Undersøgelsen over medlemmernes klager over deres A-kasse for 2016 viser igen en generel nedgang i antallet af klager.
De A-kasser der har haft den mest positive fremgang (=fald i antal klagesager) er især FTF A-kasse, CA A-kasse samt DANA.
De fleste klager modtog Styrelsen fra medlemmer af HK A-kasse, Det Faglige Hus og 3F A-kasse. HK A-kasse og Det Faglige Hus ligger også blandt de A-kasser der har flest klager, når man måler pr. 1000 medlemmer.
Det Faglige Hus er tillige dem der har det største antal sager, hvor Styrelsen har sagt at vejledningen i A-kassen ikke har været tilfredstillende.
Læs mere.

Dec. 2016: Vi har chekket de nye kontingentpriser for 2017

Vi har set på alle 24 A-kasser, med henblik på at se hvem der har sat prisen op (eller ned..) til 2017.
Ca. halvdelen af A-kasserne har valgt at fastholde samme administrationsbidrag som i 2016.
Det betyder dog at kontingentet alligevel stiger med 7 kr. om måneden. Det er fordi Staten har sat det beløb op som alle A-kasserne skal videresende til Staten med netop 7 kroner.

ASE er den A-kasse der har hævet prisen mest i forhold til sidste år. ASE har hævet prisen med 20 kr. pr. måned.

Den mest interessante udvikling vi ser i kontingentpriserne for 2017 er dog at flere LO A-kasser har valgt at reagere på den store medlemsflugt de har haft se seneste år.
Således har bl.a. HK og NNF valgt at nedsætte deres kontingent med henholdsvis 1 kr. og 6 kr. pr. måned. Dette selvom de altså skal afregne 7 kroner mere pr. medelem til Staten, så reelt er der tale om en nedsættelse af prisen med 8 kr. og 13 kr. pr. måned.

Febr. 2016: Den nye klagestatistik for 2015 er kommet

Undersøgelsen over medlemmerns klager over deres A-kasse for 1. halvår 2015 viser en generel nedgang i antallet af klager.
De A-kasser der har haft den mest positive fremgang (=fald i antal klagesager) er især El-Faget's arbejdsløshedskasse, Min A-kasse, AJKS og Frie Funktionærer.
Læs mere.

Jan. 2016: Vores check af nye kontingent priser for 2016

Vores gennemgang af alle a-kassernes nye priser for 2016 viser at ca. halvdelen af alle a-kasser har hævet prisen (administrationsbidraget) for 2016.
En nærmere gennemgang viser at de fleste begrunder prisstigningen med den forestående dagpengereform som træder i kraft pr. 01.01.2017.
Det skulle ifølge oplysninger fra A-kasserne give dem forøgede omkostninger, som har gjort det nødvendigt at forhøje administrationsbidraget.
Nogle A-kasser har dog valgt på trods af dagpengereformen IKKE at forhøje prisen i 2016. Det drejer sig bl.a. om "Min A-kasse", FTFa, KRIFA og "Det Faglige Hus".

De A-kasser der har hævet prisen mest fra 2015-2016 er Akademikernes (10% stigning, men er dog stadig blandt de allerbilligste), ASE (6% stigning) og CA A-kasse (5% stigning).

Juni 2015: Nye tal for klager over A-kasserne: "Frie Funktionærer" klarer sig flot.

Den tværfaglige A-kasse Frie Funktionærer har meget få klager.
Samtidig er deres sagsbehandling kompetent - ingen (af de få) klager over Frie Fuktionærer i 2014 er således blevet ændret af klageinstansen.
ASE ligger generelt højt i klagestatistikkerne (klageinstansen modtager mange klager over ASE), og særligt de ledige medlemmer af ASE synes at klage meget.
Se hele rapporten her

Marts 2015: Udviklingen i medlemstal for 2014 er godt nyt for især "Det Faglige Hus".

Vi har fået alle A-kassers medlemstal pr. 01.01.2015, og de viser samme tendens som vi har set de senere år, nemlig at de traditionsrige A-kasser som 3F, HK, Metal og NNF alle mister medlemmer, og at disse medlemmer søger mod de (billigere) tværfaglige A-kasser.

Testvinder biver på en suveræn 1. plads "Det Faglige Hus" med en medlemsfremgang på hele 8,2% i 2014.

Jan. 2015: Vores check af nye kontingent priser for 2015

Vores gennemgang af alle a-kassernes nye priser for 2015 viser at kun 2 A-kasser har sænket prisen på bidrag til administration.
Det drejer sig om "Min A-kasse" og "Det Faglige Hus".

Derimod har to af de største A-kasser, HK-A og FOA valgt at hæve deres priser for administration i 2015.

Okt. 2014: FTFa klarer sig godt

Københavns kommune har overladt arbejdet med kontakt til ledige over 30 år i de første 6 måneder af ledighedsforløbet til A-kasserne (i stedet for at lade Jobcentret gøre det).
Kommunen evaluerer hvert år deres samarbejde med 14 A-kasser:
Den seneste evaluering fra okt 2014 viser at FTFa indtager en 2. plads når det gælder "Jobeffekt" - det vil sige når man måler på hvor hurtigt deres ledige medlemmer bliver selvforsørgende igen.
De ledige medlemmer af A-kasserne blev også spurgt til hvor tilfredse de generelt var med kontaktforløbet med deres A-kasse i de første 6 måneder af deres ledighedsperiode.
Den gennemsnitlige tilfredshed er på 69/100.
FTFa ligger med 73% over gennemsnittet. Også andre tværfaglige A-kasser klarer sig godt - bl.a. Frie Funktionærer med 75% tilfredshed. Af A-kasser der klarer sig dårligere end gennemsnittet finder vi KRIFA (kun 53% tilfredshed), Metal (56% tilfredshed), 3F (57% tilfredshed) og ASE (62% tilfredshed).

Deltagere blev også mere konkret spurgt om deres tilfredshed med jobsamtalerne, herunder tilfredsheden med indhold, a-kassens viden om arbejdsmarkedet og den faglige rådgivning.
Her får ASE og KRIFA henholdvis 4,2 og 4,3 på en 10-skala og vurderes således på dette spørgsmål som blandt de dårligste A-kasser. FTFa får her karakteren 5,5 og er blandt de bedste.

Sept. 2014: "Lederne" bedst i DR-undersøgelse

Undersøgelse foretaget af DR viser at "Lederne's A-kasse" er bedst til at hjælpe sine medlemmer i job igen når de har mistet dagpengeretten.
Se test her.

Nov. 2009: Medlemmer mest tilfredse i "Min A-kasse" og "CA A-kasse"

Den seneste store offentlige undersøgelse af alle A-kasser fortaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste at medlemmerne var mest tilfredse i "Min A-kasse" (1.plads) og "CA A-kasse (2.plads)". Se test her.

  

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Forenkling af reglerne om rådighed og sanktioner

Forenkling af reglerne om regulering og tilbagebetaling

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg

Ny direktør i Akademikernes A-kasse

Udgivet den 18.03.2019 af A-kasser.dk

Skandaleramt A-kasse får ny direktør. Akademikernes A-kasse der i februar 2019 blev politianmeldt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), har i dag offentliggjort at de pr. 1. maj Læs mere...

Rapport med forslag til forenkling af A-kasse lovgivning

Udgivet den 07.03.2019 af A-kasser.dk

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem fra oktober 2015, at der skal ske en gennemskrivning af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da loven er meget omfattende og kan være vanskelig Læs mere...

Overenskomster på plads på det offentlige område

Udgivet den 01.05.2018 af A-kasser.dk

Forlig efter flere måneders forhandlinger Fem måneders intense forhandlinger om de offentlige overenskomster er endt med forlig. Såfremt medlemmerne af fagforeningerne stemmer ja til de nye Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?