Ledighed blandt seniorer

Seniorer er ikke hårdere ramt af ledighed end arbejdsmarkedet generelt. Det fremgår af en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjort den 28. september 2026.

Blandt seniorer på 60 år eller derover, som er medlem af en A-kasse, var ledigheden i juli 2026 på 3,0 pct. Til sammenligning var ledigheden blandt alle A-kasse medlemmer på tværs af alle aldersgrupper 3,5 pct.

Figur 1: Ledighed blandt A-kasse medlemmer fordelt på alder

Andel forsikrede fuldtidsledige ud af samtlige forsikrede, fordelt på alder, juli 2026, pct.

Den lave ledighed blandt seniorer skal dog ses i lyset af at de ældste seniorer (58-65 år) har svært ved at komme tilbage i job og ofte vælger at forlade arbejdsmarkedet. Dette er også med til at gøre ledigheden for seniorer lav. Se nærmere nedenfor om analyse af seniorers mulighed for at finde nyt job.

Forskel i ledighed blandt A-kasserne

Ser man på tværs af landets A-kasser, er der betydelige forskelle i seniorledigheden. I 8 ud af 21 a-kasser ligger ledigheden blandt seniorer i juli 2026 under landsgennemsnittet på 3 pct.

Den laveste seniorledighed findes blandt sygeplejersker og andre sundhedsfaglige grupper der er forsikret i "Din Sundhedsfaglige A-kasse".
SOSU medarbejdere (FOA) og pædagoger (BUPL) har ligeledes lav ledighed blandt seniorer.

Blandt A-kasserne med højest seniorledighed finder vi AJKS (Journalistik, Kommunikation og Sprog) med 6,8 pct. og CA A-kasse (højtuddannede i erhvervslivet) med 4,9 pct.

Figur 2. Seniorledighed opdelt efter A-kasse

Fuldtidsledige blandt forsikrede 60+-årige, fordelt på a-kasse, juli 2026, pct.

Svært for de ældste seniorer at finde nyt job

En anden analyse fra VIVE i februar 2026 viser at de ældre seniorer (58-65 år) har markant sværere ved at komme tilbage i job og ofte forlader arbejdsmarkedet helt.
Yngre seniorer (50-57 år) klarer sig i store træk på niveau med andre voksne ledige.

Ældre seniorer oplever oftere at komme tilbage i job med lavere løn end tidligere, især efter længere ledighedsperioder. Alder viser sig generelt som en afgørende faktor for at finde job inden for de første 24 måneder - og her forklarer adgangen til tidlig tilbagetrækning kun en del af forskellen.

Yngre seniorer aktiveres omtrent lige så meget som øvrige voksne ledige, mens de ældste seniorer generelt aktiveres mindre. Nogle kommuner har modtaget støtte via en særlige pulje målrettet ledige over 50 år. Analysen viser, at ledige seniorer i disse kommuner øger deres brug af kursus- og opkvalificeringsforløb tidligt i ledighedsperioden.

Omkring halvdelen af de seniorer, der vender tilbage i beskæftigelse, skifter branche, hvilket minder om mønstret blandt yngre ledige. Når det gælder jobsøgning, sender seniorer omtrent lige så mange ansøgninger som andre ledige. Dog sender de lidt flere uopfordrede ansøgninger og færre til opslåede stillinger. Den ældste gruppe søger dog generelt mindre - og især ved længere ledighedsperioder.

Endelig peger analysen på, at forskellige indsatser har forskellige effekter for yngre og ældre seniorer. For de ældste seniorer, der er tæt på folkepensionsalderen, ses der (i gennemsnit) ingen effekter. For de yngre seniorer virker jobrettede indsatser positivt på beskæftigelsen, men kun på kort sigt (op til 12 måneder efter påbegyndt ledighed), mens uddannelsesindsatser har positive effekter på lang sigt (efter mere end 24 måneders ledighed).

For begge aldersgrupper finder VIVE, at forskellige målgrupper reagerer forskelligt på forskellige typer indsatser - eksempelvis har kursusrettet aktivering forskellige effekter på langt sigt for de ældste ledige: Indsatsen forringer beskæftigelseschancen for dem, der tidligere har været ansat i et fysisk eller mentalt belastende job, mens de øvrige viser sig at have gavn af indsatsen.

Kilder:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).