Tilvalg til A-kasse medlemskab
Lønsikring
Hvis du bare vil være sikker på at få dagpenge - og du mener du kan nøjes med dagpenge - hvis du skulle være uheldig at blive arbejdsløs, så er det kun nødvendigt med et A-kasse medlemskab.
Vil du gerne sikre din indkomst ekstra kan du tegne en lønsikring. En lønsikring kan tegnes med dækning fra få tusinde kroner og helt op til 60.000 kr. ekstra om måneden oveni dagpengene.
En lønsikring tegnes gennem din A-kasse, og kan købes når du tilmelder dig eller skifter til den pågældende A-kasse, eller på et senere tidspunkt.
For at kunne få udbetaling fra en lønsikring skal du have ret til at få dagpenge fra din A-kasse. Derudover kan der være andre krav/betingelser ved en lønsikring som du skal være opmærksom på.
Du kan læse mere i vores guide om lønsikring.
Skattefradrag - lønsikring
Ligesom du kan trække indbetalinger til det normale A-kasse medlemskab fra i skat, gælder det også for indbetalinger til lønsikring. Man kan dog kun få skattefradrag for indbetalinger til lønsikring hvis man samtidig betaler A-kasse kontingent til sin A-kasse (det vil sige kun hvis man er medlem af en A-kasse).
Fagforening
Medlemskab af fagforening kan vise sig at være en god ide, hvis du på et tidspunkt skulle blive uening med din arbejdsgiver f.eks. om forståelse af din kontrakt, ved opsigelse m.m.
Du kan godt købe fagforening særskilt, men du opnår ofte den bedste pris/rabat hvis du køber fagforening sammen med A-kasse.
Se vores guide om A-kasse med fagforening.
Skattefradrag - fagforening
Der er fuldt skattefradrag for betalinger op til 7.000 kr. om året i fagforeningskontingent.
Pakketilbud
Inden for de seneste år er nogle A-kasser/fagforeninger begyndt at tilbyde "pakkeløsninger" bestående af A-kasse og lønsikring eller hele pakken i form af A-kasse, fagforening og lønsikring.
Lønsikringen der indgår i disse pakketilbud er typisk en basis lønsikring, med en på forhånd fastsat dækning og med begrænset udbetalingsperiode. Det er derfor et andet produkt end de normale lønsikringer, som alle A-kasser tilbyder.
I "Det Faglige Hus" får du gratis fagforening i 12 måneder, hvis du bliver medlem i A-kassen og tilvælger en lønsikring med en dækning på mindst 2.000 kr. om måneden oveni dagpengene. Det koster 590 kr./md. i de første 12 måneder. Derefter 659 kr./md.
Du kan få op til 6.000 kr. dækning i lønsikring og stadig få 12 måneders gratis fagforening. Prisen stiger med ca. 30 kr. pr. 1.000 ekstra i lønsikring. Så prisen for A-kasse + fagforening + 3.000 kr. i lønsikring er 620 kr./md. i de første 12 måneder. Derefter 689 kr./md.
- A-kasse oversigt (forside) →
Tilvalg til A-kasse medlemskab
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om A-kasse
Seneste nyheder om A-kasse
Europa-Kommissionen har vedtaget pakken om fair arbejdskraftmobilitet
Pakken om fair arbejdskraftmobilitet skal sikre klare sociale rettigheder for alle i hele EU, uanset hvor man vælger at bo og arbejde. Læs artikel.
Billigere kontingent og gratis lønsikring i Dansk Metal
Fra 1. december 2026 nedsættes kontingent i Dansk Metal fagforening med 100 kr. pr. måned.
Endvidere indføres gratis kollektiv lønsikring som en del af medlemskabet fra 1. januar 2027. læs mere
Stigning i ledigheden på 500 fuldtidspersoner i august 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i august 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 300 fuldtidspersoner fra juli til august 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 200 fuldtidspersoner.
Nye målinger sætter fokus på resultaterne
Som led i beskæftigelsesreformen indføres pr. 1. januar 2027 ny resultatopfølgning af A-kasser og kommuner. De nye tal skal give et billede af, hvordan det går, og gøre os klogere på, om beskæftigelsesindsatsen virker. Læs mere her.
Optagelsen på videregående uddannelser i 2026
Stigning i antal optagne på folkeskolelærer- og sygeplejerskeuddannelsen på hhv. 7 pct. og 3 pct., og omtrent uændret antal optagne på socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Se artikel om optagelse 2026.
Se alle nyheder