Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Segregeringsindeks på brancheniveau

< Forrige | Indhold | Næste >

Med afsæt i segregeringsindeks, opgjort på brancheniveau, ser vi på egentlige mål for, hvordan den horisontale kønsopdeling har udviklet sig i den undersøgte periode. Segregeringsindeks for branche giver således populært sagt en talmæssig værdi for, hvor stor en andel af det ene køn, der skal skifte branche, for at fordelingen af de to køn bliver den samme. Jo højere værdi af indekset, desto mere segregeret er arbejdsmarkedet. Indeksene, der her er opgjort med udgangspunkt i en opdeling af brancher, baseret på standardgrupperinger med henholdsvis 27 og 111 brancher, er beregnet for henholdsvis 1993, 2003 og 2013.

Vi fokuserer på resultater, baseret på det såkaldte ID-indeks, der antager den mindste værdi, 0 pct., når kvinder og mænds fordeling på fx brancher er helt ens, dvs. ingen kønssegregering, og antager den største værdi, 100 pct., når kvinder og mænds fordeling er helt forskellig, dvs. at der er total kønssegregering.

Den rigtige A-kasse for dig?

Se vores sammenligning
og guide

De beregnede ID-indeks for 2013 viser, at 36,5-41,2 pct. (afhængigt af detaljeringsgraden af den anvendte brancheoplysning) af det ene køn skal skifte branche, for at kvinder og mænds fordeling på branche bliver den samme, se tabel 5.4. Segregeringen er størst, når den mest detaljerede branchegruppering anvendes. Dette skyldes, at en mere detaljeret gruppering af branche bringer os tættere på, hvad den enkelte rent faktisk laver. Jo tættere vi kommer på, hvad mænd og kvinder rent faktisk laver, desto mere segregeret er arbejdsmarkedet.

TABEL 5.4

Grad af segregering af brancher, baseret på ID-indeks i 1993, 2003 og 2013 (i procent) samt ændringer heri i perioderne 1993-2003, 2003-2013 og 1993-2013 (procentpoint).

 

Grad af segregering

Ændring i grad af segregering

Branchegruppering:

1993

2003

2013

1993-2003

2003-2013

1993-2013

27 brancher

36,9

36,7

36,5

-0,2

-0,3

-0,4

111 brancher

43,0

42,3

41,2

-0,7

-1,1

-1,9

Beregningerne viser endvidere, at værdierne af disse indeks kun er marginalt højere (36,9-43,0 pct.) i 1993. Beregningerne peger med andre ord på, at kravene til, hvor mange af det ene køn, der skal skifte branche for at opnå en ligelig kønsfordeling, kun er reduceret med i størrelsesordenen 0,4-1,9 procentpoint. Beregningerne viser endvidere – uanset hvilken af de to branchegrupperinger, der ligger til grund for beregningerne – at den relativt begrænsede reduktion i løbet af de seneste to årtier i lidt større udstrækning har fundet sted i perioden 2003-2013 end i perioden 1993-2013. Beregninger af det såkaldte IP-indeks viser tilsvarende udviklingstræk.

Opgørelserne af de to indeks giver som udgangspunkt ikke et billede af, om den skitserede udvikling primært afspejler ændringer i kønsfordelingen inden for eller mellem brancher, jf. diskussionen heraf ovenfor. Det er imidlertid muligt at dekomponere de beregnede forskelle i ID-indeksene mellem to år i tre komponenter:

1. En strukturel komponent, der fanger den del af forskellen, der skyldes ændringer i strukturen på arbejdsmarkedet mellem de to år, fx at nogle stærkt mandedominerede brancher er blevet antalsmæssigt mindre i den mellemliggende periode, mens antallet af ansatte i de kønsblandede brancher er vokset.

2. En kønsratio-komponent, der fanger den del af forskellen, der skyldes reelle ændringer i kønsbalancen mellem de to år, fx hvis kønssammensætningen i udvalgte brancher er blevet mere ligelig i den mellemliggende periode.

3. En residual komponent, dvs. et restled, som angiver den ”uforklarede” del, der her består af den del af ændringen, som kan forklares af en kombination af strukturelle ændringer og ændringer i kønssammensætningen mellem de to år.

Ser vi først på fordelingen på de tre komponenter i de to årtier som helhed (1993-2013), baseret på henholdsvis 27 og 111 brancher, finder vi i begge tilfælde, at den strukturelle komponent betyder mere end kønsratio-komponenten, se tabel 5.5. Med andre ord: Ud over at faldet i ID-indekset over tid er meget begrænset, skyldes dette fald især en forskydning i beskæftigelsen mellem brancher i retning af mere kønsblandede brancher snarere end egentlige ændringer i kønsbalancen inden for brancher – sidstnævnte stemmer overens med resultaterne ovenfor, hvad angår udviklingen i kønsfordelingen inden for sektorer og brancher over tid.

Ser vi på de to tiårsperioder hver for sig (1993-2003 og 2003-2013), finder vi, at resultaterne for den seneste tiårsperiode – i lighed med resultaterne for perioden som helhed – viser, at den strukturelle komponent betyder relativt mest. I den første tiårsperiode gør det om- vendte sig gældende, dvs. at der her faktisk ser ud til at være sket en ændring i retning af mere ligelig kønsfordeling inden for brancher – en ændring, der dog er af yderst begrænset størrelsesorden.

Resultaterne viser således alt i alt, at ændringerne i den horisontale kønsopdeling i løbet af de seneste to årtier er meget begrænset. Resultatet stemmer overens med tilsvarende resultater for Danmark i Holt m.fl. (2006) for perioden 1992-2002 og i Emerek & Holt (2008) for perioden 1997-2006.

TABEL 5.5

Dekomponering af grad af segregering af brancher, baseret på ID-indeks i hhv. kønsratio-, strukturel og residual komponent. Særskilt for perioderne 1993-2003, 2003-2013 og 1993-2013 og for hhv. 27 og 111 brancher. Procentpoint.

 

Kønsratio

Strukturel

Residual

I alt

1993-2013

 

 

 

 

27 brancher

0,1

-0,3

-0,3

-0,4

111 brancher

-0,4

-1,2

-0,2

-1,9

1993-2003

 

 

 

 

27 brancher

-0,5

0,4

-0,1

-0,2

111 brancher

-0,3

-0,2

-0,2

-0,7

2003-2013

 

 

 

 

27 brancher

0,6

-0,7

-0,1

-0,3

111 brancher

0,1

-1,3

0,0

-1,1

< Forrige | Indhold | Næste >

  

Mere om A-kasse medlemskab

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg

Selvstændige kan få dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemsskab

Udgivet den 15. Juni, 2020 af A-kasser.dk

Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier er enige om at udfase de succesfulde hjælpepakker og erstatte dem med en omfattende Læs mere...

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Udgivet den 27. Maj, 2020 af A-kasser.dk

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...

Coronakrisen kan forventes at give varigt tab af ufaglærte job

Udgivet den 26. Maj, 2020 af A-kasser.dk

I følge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er faldet i ufaglærte job siden 1990 især sket i krisetider. Mens den samlede Læs mere...

De sidste forlig om overenskomsterne 2020 er indgået

Udgivet den 23. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er den 22. marts 2020 blevet enige om en mæglingsskitse i Forligsinstitutionen. Den 17. marts 2020 indgik Dansk Byggeri og 3F forlig om en Læs mere...

Gå til bloggen