Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Segregeringsindeks på jobniveau

< Forrige | Indhold | Næste >

For at få et samlet billede af, hvordan det kønsopdelte arbejdsmarked har udviklet sig i de seneste to årtier, har vi beregnet segregeringsindeks for job for henholdsvis 1994, 2003 og 2013. Til dette formål anvender vi også her det såkaldte ID-indeks.

Den billigste A-kasse?

Se priser her

TABEL 5.9

Grad af segregering af job, baseret på ID-indeks i 1994, 2003 og 2013 (i procent), samt ændringer heri i perioderne 1994-2003, 2003-2013 og 1994-2013 (i procentpoint).

 

Grad af segregering

Ændring i grad af segregering

 

1994

2003

2013

1994-2003

2003-2013

1993-2013

ID-indeks

48,7

46,7

42,5

-2,0

-4,2

-6,2

Anm.: Opdelingen i job er baseret på en kombination af branche (standardgruppering med 111 brancher) og arbejds- funktion, grupperet i tre niveauer svarende til 333 job i hvert af de tre år.

Beregninger for 2013 viser, at 43 pct. af det ene køn skal skifte job, hvis kvinder og mænds fordeling på job bliver den samme, se tabel 5.9. Det tilsvarende tal for 1994 er 49 pct., dvs. at beregningerne tyder på, at kønsopdelingen, opgjort på jobniveau, er blevet reduceret med 6 procentpoint i løbet af de seneste to årtier. Beregningerne indikerer endvidere, at ændringen primært har fundet sted i den seneste tiårsperiode, dvs. fra 2003 til 2013. Beregninger af det såkaldte IP-indeks viser tilsvarende udviklingstræk.

TABEL 5.10

Dekomponering af grad af segregering af job, baseret på ID-indeks for job i hhv. kønsratio-, strukturel og residual komponent. Særskilt for perioderne 1994-2003, 2003-2013 og 1994-2013. Procentpoint.

 

Kønsratio

Strukturel

Residual

I alt

1994-2013

-3,7

-1,9

-0,7

-6,2

1994-2003

-1,1

-0,3

-0,6

-2,0

2003-2013

-2,4

-1,2

-0,6

-4,2

Anm.: Opdelingen i job er baseret på en kombination af branche (standardgruppering med 111 brancher) og arbejds- funktion, grupperet i tre niveauer svarende til 333 job i hvert af de tre år.

Som for branche dekomponerer vi de beregnede forskelle i ID-indeksene for job i henholdsvis en kønsratio-, en strukturel og en residualkomponent. Vi finder for de to årtier som helhed (1994-2013), at kønsratio-komponenten spiller en større rolle end den strukturelle komponent. Kønsratio-komponenten står således for en ændring på knap 4 procentpoint, mens den strukturelle komponent kun står for det halve, nemlig knap 2 procentpoint, se tabel 5.10. Denne forskel genfinder vi for perioden 2003-2013, mens forskellen på betydningen af de to komponenter er endnu større i perioden 1994-2003. Resultaterne tyder dermed på – i modsætning til, hvad vi finder, når vi alene ser på branche – at det danske arbejdsmarked er blevet mindre kønsopdelt i løbet af de seneste to årtier.

Behov for ny A-kasse?

Skift og spar penge. Se her hvordan

Baseret på detaljerede selvrapporterede oplysninger om arbejdsfunktioner fra ”the European Labour Force Survey” (på dansk ”Arbejdskraftundersøgelsen”) finder Bettio & Verashchagina (2009) tilsvarende, at kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er reduceret fra 1992 til 2007, samt at kønsratio-komponenten betyder mest. Disse resultater afskiller sig dog fra vore resultater ved, at Bettio & Verashchagina (2009) finder en markant større reduktion i segregeringen i Danmark: Ifølge deres opgørelse er ID-indekset faldet med knap 8 procentpoint, og heraf står kønsratio-komponenten for stort set hele ændringen. Sammenligningen skal dog i sagens natur tages med det forbehold, at Bettio & Verashchagina (2009) dels tager udgangspunkt i en kortere undersøgelsesperiode, dels baserer deres opgørelse på detaljerede selvrapporterede oplysninger om arbejdsfunktioner, mens vi tager afsæt i oplysninger om ”job”, baseret på registerdata.

Vi fandt ovenfor, at der ikke er sket nævneværdige ændringer i kønsopdelingen på brancher i løbet af de seneste to årtier i Danmark. Dette taler for, at den reduktion i kønsopdelingen, vi finder, når vi tager afsæt i job – altså kombinationer af brancher og arbejdsfunktioner – primært vedrører forskydninger mellem de undersøgte arbejdsfunktioner. Det opgjorte ID-indeks tager ganske vist som nævnt ikke højde for hierarkiet af arbejdsfunktioner. Den beskrivende gennemgang ovenfor, baseret på dette hierarki, bestyrker imidlertid opfattelsen af, at den vertikale kønsopdeling er blevet reduceret i løbet af de seneste to årtier.

Vores (forsigtige) vurdering vedrørende udviklingen i den vertikale kønsopdeling er helt eller delvist i tråd med resultater af tidligere danske studier af det kønsopdelte arbejdsmarked. Holt m.fl. (2006) konkluderer, at der ikke er sket ændringer i den vertikale kønsopdeling i perioden 1992-2002, hvor vores opgørelse tyder på, at forbedringerne er relativt mindst. Og i lighed med vores resultater finder Emerek & Holt (2008), med afsæt i data for perioden 1997-2006, at der i løbet af perioden er sket ændringer i stillingshierarkiet inden for brancher.

Der tegner sig samlet set et billede af, at mens ændringerne i den horisontale kønsopdeling på det danske arbejdsmarked i løbet af de seneste to årtier er meget begrænsede, er den vertikale opdeling blevet mindre. En af forklaringerne på udviklingen kan formentlig bl.a. findes i kønsopdelingen i uddannelsessystemet.

< Forrige | Indhold | Næste >

  

Mere om A-kasse medlemskab

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg om kønsroller

Kvinder tjener stadig mindre end mændene

Udgivet den 01.12.2016 af A-kasser.dk

Beskæftigelsesministeriet udarbejder løbende information om udviklingen på ligelønsområdet, og en ny ligelønsredegørelse for 2016 er nu klar. Redegørelsen tager udgangspunkt i den seneste Læs mere...

Her tjener kvinder mere end mænd

Udgivet den 18.09.2016 af A-kasser.dk

Den gennemsnitlige timeløn for mænd er stadig højere end kvinders ifølge netop offentliggjort statistik fra Danmarks Statistik. Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2015 en gennemsnitlig timeløn på 252 kr. Læs mere...

Forskel på hvad kvindelige og mandlige studerende går efter

Udgivet den 03.06.2016 af A-kasser.dk

Undersøgelse af studerende's jobønsker Mænd går efter høj løn og prestige, mens kvinder går efter blødere værdier, herunder om virksomheden har en etisk korrekt adfærd og udviser socialt Læs mere...

Gå til bloggen