A-kasse for studerende på erhvervsuddannelse

Denne guide for studerende er opdelt i følgende afsnit:

Generelt om erhvervsuddannelser og A-kasse

Selvom jobudsigterne er gode når du tager en erhvervsuddannelse, så kan du lige så godt sikre dig at du kan få dagpenge efter uddannelsen, hvis du skulle være så uheldig ikke at have job umiddelbart efter uddannelsen.
Det er nemlig helt gratis at sikre dig dagpengeret som nyuddannet. Alle A-kasser tilbyder gratis medlemskab af A-kasse, hvis du ikke tjener mere end din elevløn.

Du kan få gratis medlemskab i op til 5 år, men det er vigtigt at du mindst har været medlem i 1 år, når du afslutter din uddannelse.
Har du været medlem i mindst 1 år når du er færdiguddannet, kan du nemlig undgå den normal 1 måneds karantæne med dagpenge. Det betyder at du kan få dagpenge som dimittend umiddelbart efter du er færdig med uddannelsen.

Krav til gratis medlemskab af A-kasse

  • Du skal være under 30 år
  • Din uddannelse skal have en varighed på mindst 18 måneder

Nærmere omkring varigheden på minimum 18 måneder

Vedrørende varigheden af uddannelsen skal du være opmærksom på at hvis din erhvervsuddannelse er blevet forkortet på grund af meritoverførsel af beskæftigelsesperioder (erhvervserfaring), og din uddannelse dermed tager mindre end 18 måneder kan du ikke få dagpenge efter dimittendreglen. Det fremgår af denne afgørelse.
Afgørelsen siger samtidig at det altså ikke er et problem i forhold til at få dimittend-dagpenge i din A-kasse, hvis det i stedet er tidligere uddannelse (herunder praktik) der afkorter din uddannelse til under 18 måneder.

Grundforløbet kan indgå i uddannelsens varighed, hvis det er gennemført som en del af den aktuelle uddannelse, dvs. hvis grundforløbet og hovedforløbet udgør en samlet uddannelse.

Er du optaget direkte på hovedforløbet, på grund af tidligere uddannelse, arbejde og anden relevant erfaring, betragtes dette kun som adgangsgivende. Der er således hverken tale en integreret del af den aktuelle uddannelse eller om overførsel af merit ifølge reglerne på arbejdsløshedsforsikringens område.
Dette er fastslået i en vejledende udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, om dagpengeret efter en uddannelse til social- og sundhedshjælper.

Husk at få registreret dine dimittend-rettigheder senest 14 dage efter du er færdiguddannet

Det er meget vigtigt at du overholder 14 dages reglen. Har du været gratis medlem under uddannelsen, skal du kontakte A-kassen og oplyse at du ønsker at få registeret dine dimittend-rettigheder. Har du ikke været medlem under uddannelsen, skal du blot huske at melde dig ind i A-kasse som nyuddannet senest 14 dage efter du er færdiguddannet.

Du kan bruge dine dimittend rettigheder i A-kassen i op til 2 år

Hvis du husker at få regisreret dine dimittend-rettigheder i A-kassen senest 14 dage efter du er færdiguddannet, kan du i den følgende 2 årige periode begynde at få dagpenge, hvis du skulle være uheldig at miste dit job.
Er du optaget som dimmitend i A-kassen, behøver du således ikke optjene dagpengeret, som andre skal. Det er din uddannelse der i sig selv giver dig ret til dagpenge.

Fagforening og A-kasse er ikke det samme!

Mens det altså er gratis at være medlem af A-kasse imens du uddanner dig, så gælder det ikke for fagforening. Du får dog nedsat kontingent til fagforeningen så længe du er under uddannelse.

Du behøver kun A-kasse medlemskab for at sikre din dagpengeret.
Fagforeningen kan til gengæld hjælpe dig med juridiske spørgsmål og evt. forhold omkring din arbejdsplads og løn. I mange tilfælde kan du formentlig vente med at melde dig ind i fagforening til du er færdiguddannet, og skal starte i din første rigtige ansættelse.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg for studerende

Ny direktør i Akademikernes A-kasse

Udgivet den 18.03.2019 af A-kasser.dk

Skandaleramt A-kasse får ny direktør. Akademikernes A-kasse der i februar 2019 blev politianmeldt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), har i dag offentliggjort at de pr. 1. maj Læs mere...

Regeringen havde planer om at halvere dimittendsatsen

Udgivet den 15.05.2018 af A-kasser.dk

Dokumenter som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af viser at Regeringen i november 2017 under forhandlingerne om en erhvervs- og iværksætterpakke forslog i et forhandlingsudspil til Læs mere...

Danske unge med videregående uddannelse må vente længere på job end i nabolandene

Udgivet den 22.09.2017 af A-kasser.dk

OECD udarbejder hvert år statistik og analyser på uddannelsesområdet for alle OECD-landene og udgiver resultaterne i publikationen ”Education at a Glance”. Der ses bl.a. på uddannelsesniveau, Læs mere...

Gå til bloggen