Oversigt A-kasser->3F A-kasse
3F A-kasse
Optager: Alle lønmodtagere og selvstændige indenfor bestemte faggrupper
Du skal arbejde inden for: 3F’s medlemmer arbejder i mange brancher på offentlige og private virksomheder indenfor: Industri, restauration, service, rengøring, gartneri, landbrug, transport, byggeri. Se alle fag/job som 3F organiserer.
Kontingent pr. mdr. for A-kasse: kr. 570
Tilbydes fagforening? ja
Tilbydes Lønsikring? ja, men kun hvis du er medlem af både 3F's fagforening og A-kasse. Via Alka Forsikring. Dækning kr. 1.000-24.000 (max. 90% af din nuv. løn) om måneden i 6 el. 12 mdr. (ialt max 36 mdr). Kvalificeringsperiode 9 mdr., Selvrisiko 1 mdr. (kan købes uden selvrisiko). Præmie kr. 569 pr. mdr. ved en dækning på kr. 10.000/mdr. i 12 mdr. og selvrisiko på 1 mdr.
Se vores sammenligning af lønsikring
A-kasser.dk's bedømmelse af 3F
Fordele:
- Mange afdelinger
- Kender dit fag
- Høj kvalitet i sagsbehandling og vejledning
Ulemper:
- Højt kontingent
- Trustscore på 4.0/5
Medlemsfordele i 3F:
Er du kun medlem af 3F's A-kasse har du udover retten til dagpenge ved ledighed, også disse fordele:
- 24 timers telefonservice
- Hjælp til at oprette dit CV
- Hjælp til afklaring af dine kompetencer og rådgivning om dine muligheder
- Rådgivning om dine job- og uddannelsesmuligheder
- Jobformidling
- Kontakt til jobklubber og netværk
Er du medlem af både A-kasse og 3F (fagforening) får du adgang til en række yderligere medlemstilbud:
- PlusKortet (rabat i mere end 1300 butikker)
- Billige feriehuse i Danmark og Europa
- Juridisk og faglig hjælp over for arbejdsgiver
- Rabatter på forsikringer i Alka
- Mulighed for at tegne lønsikring
- Gratis billetter til 3F Superliga
- Lokale kurser og arrangementer
- Personlig hjælp ved arbejdsskader
- Løntjek og personlig rådgivning om lønforhandling og hjælp, hvis du ikke får den løn, du har krav på.
Mere om 3F:
Fagforeningen 3F er Danmarks største og stærkeste fagforening med overenskomster på flere arbejdspladser, end nogen anden fagforening.
3F hjælper dig, hvis din arbejdsgiver overtræder de love, regler og aftaler, der gælder på arbejdsmarkedet.
Medlemmerne er organiseret i seks hovedområder:
- Industrigruppen
- Transportgruppen
- Den Offentlige Gruppe
- Byggegruppen
- Den Grønne Gruppe
- Privat Service, Hotel & Restauration
(kilde: 3F)
Særlige tilbud for studerende? 3F Ungdom for medlemmer under 31 år tilbyder kurser og aktiviteter. Modtager du SU og har studiejob i en 3F-branche, er det gratis at være medlem af både A-kasse og fagforening hos 3F.
Er du lærling eller elev, koster det kun 65 kroner om måneden.
Se vores sektion for studerende
Disse job søger ledige medlemmer af 3F A-kasse
Tabellen viser de 25 mest søgte job blandt ledige medlemmer i 3F A-kasse i juli måned 2025. Tallene stammer fra de jobtitler som ledige i 3F A-kasse har angivet at søge og stå til rådighed for ("Jeg søger job som").
Antal ledige er opgjort som antallet af jobparate personer mellem 16-66 år, uanset ledighedslængde, som i den sidste uge i den valgte måned er ledige og/eller aktiverede og ikke fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I 3F A-kasse var der i sidste uge af juli 2025 registreret 9.783 ledige medlemmer.
Hver ledig kan medgå flere gange i opgørelsen, da der kan angives flere jobønsker og søges flere forskellige job.
| Jobtitel | Antal ledige |
|---|---|
| Lager- og logistikmedarbejder | 2.457 |
| Produktionsmedarbejder | 2.016 |
| Rengøringsassistent | 1.422 |
| Køkkenmedhjælper | 844 |
| Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel | 741 |
| Pædagogmedhjælper | 630 |
| Tømrer | 593 |
| Truckfører | 592 |
| Bil- og varevognschauffør til vareudbringning | 524 |
| Butiksassistent | 508 |
| Butiksmedhjælper | 428 |
| Pakkerimedarbejder | 322 |
| Specialarbejder, byggeri | 305 |
| Murer | 300 |
| Kok | 264 |
| Buschauffør | 263 |
| Pedelmedhjælper | 250 |
| Industrioperatør, ikke uddannet | 245 |
| Chauffør, persontransport | 226 |
| Specialarbejder, grønne områder | 215 |
| Maskinfører | 194 |
| Tjener | 188 |
| Renovationsarbejder | 183 |
| Gartneriarbejder | 181 |
| Specialarbejder, jord og beton | 179 |
Kilde: Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), PLAN-data, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.
Hvor finder du 3F?
3F har hovedkontor i København, men har derudover en række afdelinger rundt i landet.
Hovedemner om A-kasse
Relateret indhold om A-kasse
Seneste nyheder om A-kasse
Svært for højtuddannede nyledige at komme hurtigt i job eller uddannelse
Den seneste måling af andel af nyledige der er i job eller uddannelse fra en A-kasse efter 3 og 6 mdr., viser at A-kasserne målrettet højtuddannede (Akademikernes A-kasse, MA A-kasse, CA A-kasse og AJKS) er blandt dem der klarer sig dårligst, når det drejer sig om at hjælpe deres nyledige medlemmer tilbage til arbejdsmarkedet. Se resultaterne her.
Seniorer har lav ledighed men har samtidig svært ved at finde nyt job
Analyser fra Dansk Arbejdsgiverforening og VIVE viser at seniorer på 60+ ikke har højere ledighed end andre grupper på arbejdsmarkedet. Derimod har gruppen af 58-65 årige svært ved at få nyt job hvis de først er blevet ledige. Læs mere.
Europa-Kommissionen har vedtaget pakken om fair arbejdskraftmobilitet
Pakken om fair arbejdskraftmobilitet skal sikre klare sociale rettigheder for alle i hele EU, uanset hvor man vælger at bo og arbejde. Læs artikel.
Billigere kontingent og gratis lønsikring i Dansk Metal
Fra 1. december 2026 nedsættes kontingent i Dansk Metal fagforening med 100 kr. pr. måned.
Endvidere indføres gratis kollektiv lønsikring som en del af medlemskabet fra 1. januar 2027. læs mere
Stigning i ledigheden på 500 fuldtidspersoner i august 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i august 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 300 fuldtidspersoner fra juli til august 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 200 fuldtidspersoner.