Hvad er et sædvanligt beskæftigelsesforhold?

For at din lønindkomst kan tælle med til opfyldelse af indkomstkravet (dagpengeret som nyledig), beskæftigelseskravet (genoptjening af ny dagpengeperiode) eller i beregningsgrundlaget for beregning af dagpengesats, skal arbejdet være udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt være udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

At ansættelsen er i henhold til overenskomst vil klart tale for at ansættelsesforholdet er på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Det er dog ikke altid at selvom et arbejde er omfattet af overenskomst, og man er ansat som lønmodtager, og får indberettet A-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregisteret, at det anses som udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Dette fremgår af en afgørelse fra CKA i 2025 (KKART-afgørelsen).

Er arbejdsforholdet ikke omfattet af en overenskomst skal A-kassen sammenligne vilkårene for din beskæftigelse og løn med en sammenlignelig overenskomst.
Indtægt kan tælles med, hvis vilkårene for beskæftigelsen og den fastsatte løn ikke adskiller sig væsentligt fra vilkårene i den sammenlignelige overenskomst. Se eksempel på sammenligning (afgørelse) hvor indkomst som salgstrainee kunne bruges til beregning af dagpengesats, selvom arbejdsforholdet ikke var omfattet af en overenskomst.

Selvom din løn ligger under overenskomsten på området eller mindstelønnen i branchen skal A-kassen fortsat foretage en vurdering af om arbejdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Det skal A-kassen gøre ved at indhente yderligere oplysninger om hvilke vilkår, dit arbejde er udført på, herunder inddrage andre forhold i ansættelseskontrakten, jfr. afgørelse i klagesag (løn under overenskomst) og en anden afgørelse i klagesag (løn under mindsteløn).

Det faktum at lønnen er lav kan altså ikke være eneste årsag til at et beskæftigelsesforhold vurderes som usædvanligt.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) har i sine afgørelser slået fast at en A-kasse skal gå ind i en vurdering/indhente yderligere oplysninger om vilkår, hvis den gennemsnitlige timeløn er mindre end indkomstkravet pr. time (indkomstkrav / 160,33), hvilket i 2025 er kr. 142,15.

Hvad kan en A-kasse se på udover lønnen?

I afgørelser i klagesager har CKA bl.a. nævnt følgende forhold som usædvanlige:

• har fået udbetalt mindre månedsløn end den, der er aftalt i ansættelseskontrakten, jfr. denne afgørelse
• i ansættelseskontrakten er der ikke taget stilling til pensionsforhold, jfr. denne afgørelse
• løn varierer fra måned til måned, selvom der ifølge ansættelseskontrakten er aftalt en fast månedsløn, jfr. denne afgørelse
• har fået indberettet løn fra én virksomhed, men er ansat i en anden, jfr. denne afgørelse
• betaler gebyr for at være ansat eller bruge en platform, mod at platformen f.eks. står for løn og administration, forsikring, løn under sygdom samt dækning af løn, hvis kunden ikke betaler (typisk i freelancebureauer og faktureringsbureauer), jfr. denne afgørelse, denne afgørelse og KKART-afgørelsen.
• skulle afholde alle udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, jfr. denne afgørelse
• fremgår af aftale, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold, jfr. denne afgørelse
• ansættelsen ikke omfattet af funktionærloven eller andre ansættelsesretlige regler, herunder ferieloven, jfr. denne afgørelse og denne afgørelse
• fremgår ikke et timeantal på lønsedler, jfr. denne afgørelse
• er ansvarlig for at have det nødvendige udstyr, jfr. denne afgørelse
• er ansvarlig for at have alle lovpligtige forsikringer, licenser, tilladelser eller registreringer, der kræves, for at arbejdet kan udføres, jfr. denne afgørelse
• udfyldte selv sin opgavebeskrivelse i kontrakten, og tilrettelagde, ledte og fordelte selv udførelsen af arbejdsopgaver uden instruktion, jfr. denne afgørelse.
• at man sammen med arbejdsgiver beskriver sine arbejdsopgaver, og at det både er en selv og arbejdsgiver, der finder arbejdsopgaver, jfr. KKART-afgørelsen.
• har kortere opsigelsesvarsel, når du er ansat til en specifik opgave, end det varsel der er aftalt i din kontrakt om fast ansættelse, jfr. KKART-afgørelsen.

Lønarbejde vs selvstændig virksomhed

Det bemærkes at en A-kasse vil vurdere dit arbejde som lønarbejde (og dermed foretage ovennævnte vurdering), når du får indberettet A-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregisteret.
Dette gælder selvom det måtte fremgå af aftalen mellem dig og arbejdsgiveren, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold, jfr. denne afgørelse om arbejde for Wolt.
Arbejde for Wolt er i en anden sag blevet vurderet som selvstændig virksomhed, og her havde personen bl.a. oprettet et CVR, var momsregistreret, og indberettede selv løn til SKAT.

EU-direktiv om platformsarbejde

EU vedtog den 14. oktober 2024 det såkaldte "platformsdirektiv". Direktivet skal implementeres i dansk ret senest 2. december 2026.

Direktivet er gennemført for at sikre flere rettigheder til personer, der arbejder via digitale platforme. Det sker bl.a. ved indførelse af en formodningsregel, så de platformsarbejdere, der reelt er lønmodtagere, også får glæde af de rettigheder der gælder for lønmodtagere.

I forhold til optjening af dagpengeret for platformsarbejdere, er det dog ikke nødvendigvis en fordel af blive betragtet som lønmodtager, idet en A-kasse så, jfr. omtalen ovenfor, skal vurdere om beskæftigelsesforholdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Formodningsreglen
De enkelte EU-lande skal indføre en formodningsregel til brug for at afgøre om en platformsarbejder skal have lønmodtagerstatus eller status som selvstændig.
Hvis der er tegn på at platformsarbejderen arbejder under instruktion og kontrol i overensstemmelse med medlemsstaternes gældende nationale ret, kollektive overenskomster eller praksis og under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis, er formodningen at personen har lønmodtagerstatus (det pågældende kontraktforhold er et ansættelsesforhold).

Den digitale platform har bevisbyrden hvis den vil søge at afkræfte den retlige formodning, om at personen er lønmodtager, og i stedet skal betragtes som selvstændig.

Hvordan formodningsreglen konkret bliver i dansk ret, vil vi se når direktivet senest skal være implementeret i december 2026.

Tilfælde hvor usædvanlige vilkår ikke har betydning

I nogle tilfælde er det ikke relevant om der er tale om et usædvanligt ansættelsesforhold.

I en afgørelse har CKA slået fast at A-kassen ikke skal vurdere, om løntimer er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, når der er tale om B-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag.

Der skal også foretages fradrag i dine dagpenge for arbejde, der ikke er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, jfr. denne afgørelse.