Bortvisning
Selvforskyldt
ledighed
Bortvisning uden skyld og selvforskyldt ledighed
Dette er en vejledning fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring fra 2024.
Resumé
Vejledende udtalelse vedrørende reglerne om selvforskyldt ledighed grundet accept af for kort opsigelsesvarsel ved bortvisning.
Hvis a-kassen efter § 6 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed vurderer, at medlemmet ikke er bortvist af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, skal der tages stilling til, om medlemmet skal pålægges en sanktion for accept af for kort opsigelsesvarsel.
Dokument
Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring har den 1. juli 2024 modtaget a-kassens henvendelse om selvforskyldt ledighed grundet accept af for kort opsigelsesvarsel ved bortvisning.
Vi bemærker, at vi er klagemyndighed i forhold til de afgørelser, som a-kasserne træffer. Vi kan derfor kun vejlede generelt om reglerne.
Vi kan generelt udtale følgende:
Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen), at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.
Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side.
Det fremgår yderligere af § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen, at et medlem anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økonomisk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med et korrekt varsel.
Et medlem har ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller ved forlig indgået under en sag anlagt ved de almindelige domstole, fagretlig behandling eller voldgiftsbehandling efter lov om voldgift, jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Når et medlem bortvises afsluttes ansættelsesforholdet øjeblikkeligt, og medarbejderen fratræder med det samme uden at få sit opsigelsesvarsel.
Et medlem, som ikke er omfattet af § 6, fordi a-kassen vurderer, at medlemmet ikke er bortvist af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, er som udgangspunkt omfattet af § 8 og skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed pga. accept af for kort opsigelsesvarsel.
Dermed stilles et medlem, som er blevet bortvist, ikke bedre end et medlem, som er blevet afskediget uden at have fået sit fulde opsigelsesvarsel.
Et bortvist medlem må derfor i lighed med et medlem, som er blevet afskediget uden at have fået sit korrekte varsel, få erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller ved forlig indgået under en sag anlagt ved de almindelige domstole, en fagretlig behandling eller en voldgiftsbehandling efter lov om voldgift, hvis medlemmet vil undgå at få en karantæne for selvforskyldt ledighed i a-kassen.
Vi henviser i den forbindelse til journalnumrene 02-627-0019 og 09-627-0115 i Arvid.
Retskilder
Bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021 om selvforskyldt ledighed, § 6 og § 8, stk. 1-3.
- A-kasse oversigt (forside) →
- Selvforskyldt ledighed →
Bortvisning og selvforskyldt ledighed
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Spar mest: Billig fagforening med A-kasse
⇒A-kasse for nyuddannede
Hovedemner om A-kasse
Artikler
Find information om A-kasse
➞ Alle artikler➞ Blog
Jobcentrene forsvinder. A-kasser og andre aktører får større roller i den nye beskæftigelsesreform der træder i kraft 1. februar 2026..
læs mere
Læreplads og studiejob øger jobchancer som nyuddannet..
læs mere
Atypisk ansatte
Får du A-indkomst men arbejder ikke på almindelige løn- og arbejdsvilkår kan du ikke bruge indtægten til at optjene dagpengeret..
læs mere