Reform
Beskæftigelses-
indsats
Tema om beskæftigelsesreformen i 2026 og 2027
Den 9. april 2025 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en gennemgribende reform af beskæftigelsessystemet, der bl.a. afskaffer jobcentrene og betyder at borgerne får mere indflydelse på deres ledighedsforløb.
A-kasser får større ansvar for dagpengemodtagere de første fire måneder. Ledige tæt på arbejdsmarkedet får ret til selv at vælge, om det skal være kommunen, en A-kasse eller en ekstern aktør, der skal hjælpe dem i arbejde.
Der bliver fortsat gode muligheder for at uddanne sig, hvis man mister sit job.
Aftalen om en beskæftigelsesreform gennemføres i to faser.
Første fase indeholder en ændringslov, som trådte i kraft 1. februar 2026. Andre ændringer trådte i kraft 1. juli 2026.
Anden fase indeholder tre lovforslag, som er fremsat i Folketinget den 8. oktober 2026. Lovforslagene som forventes at træde i kraft 1. januar 2027 indeholder bl.a. Forslag til en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (LAB) samt ophævelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. (LOB).
Ny lovgivning der trådte i kraft den 1. februar 2026
De ændringer som trådte i kraft den 1. februar 2026, er:
- Afskaffelse af revalidering
- Afskaffelse af pligt til læse-, skrive- og regnetest
- Afskaffelse af pulje til uddannelsesløft
- Afskaffelse af ressourceforløb
- Afskaffelse af jobrotation
- Bortfald af statslig VEU-koordinering
- Afskaffelse af krav om jobcenter og frihed i organisering
- Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering
- Afskaffelse af skærpet tilsyn
- Målretning af puljer (afskaffelse af regler om den centrale pulje. Bevillinger ophører 1. januar)
- Hjemmel til kommunernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af personoplysninger i kunstige intelligens-løsninger
- Bedre hjælp til jobsøgning med kunstig intelligens
- Styrket virksomhedsservice - krav om én indgang for virksomheder i kommunerne
- Bedre virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data (udstilling af værktøj først klar senere).
I artiklen "A-kasser og private aktører i beskæftigelsesindsatsen", ser vi nærmere på hvilken rolle A-kasserne og private leverandører får med den nye beskæftigelsesreform.
Ny lovgivning der trådte i kraft den 1. juli 2026
De ændringer som trådte i kraft den 1. juli 2026, er:
- Nye kontaktforløb med færre proceskrav
- Afskaffelse af særlig støtte
- Afskaffelse af ret til uddannelsesmentor
- Afskaffelse af kontinuerlig indsats for unge
- Mere fleksible rammer for tilbud i indsatsen
- Fri organisering af den tværfaglige indsats og afskaffelse af krav om rehabiliteringsteams
- Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger
- Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
- Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen og mere fleksible opfølgningsforløb
- Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte
- Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger.
Hvad betyder det for kontaktforløbet?
Når kommunen overtager ansvaret for dagpengemodtagernes kontaktforløb efter de første 3 måneder, hvor A-kassen har ansvaret for kontaktforløbet, skal kommunen afholde jobsamtaler efter behov, men dog mindst 2 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder.
Kommunen kan ud fra en konkret vurdering vælge at undtage op til 25 pct. af dagpengemodtagerne fra jobsamtaler og tilbud, hvis kommunen vurderer, at den enkelte selv kan komme i job.
A-kassen skal afholde jobsamtaler med dagpengemodtagere efter behov, men dog mindst 2 individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneders ledighed. Første jobsamtale skal afholdes senest 2 uger efter, at dagpengemodtageren har tilmeldt sig som jobsøgende.
Den første jobsamtale skal holdes med alle og ved personligt fremmøde, så a-kassen har et godt grundlag for at vurdere det fremadrettede behov for jobsamtaler og indsats.
A-kassen kan ud fra en konkret vurdering efter den første jobsamtale vælge at undtage op til 25 pct. af dagpengemodtagerene fra jobsamtaler. A-kassen kan dermed undtage dagpengemodtagere, som a-kassen vurderer selv kan komme i job, fra jobsamtaler.
Ny lovgivning der forventes at træde i kraft den 1. januar 2027
De ændringer som forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, er:
- Fem nye målgrupper
- Afskaffelse af jobafklaringsforløb
- Styrket fokus på job i visitationen af kontanthjælpsgruppen
- Forenkling af reglerne for unge dagpengemodtagere uden en uddannelse
- Større frihed i den tidlige indsats for borgere tættere på arbejdsmarkedet (tilbud til ledighedsydelsesmodtagere)
- Fremrykket og udvidet afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet
- Afskaffelse og harmonisering af særregler i beskæftigelsesindsatsen
- Ny resultatbaseret opfølgning
Ny lovgivning der forventes at træde i kraft den 1. juni 2027
De ændringer som forventes at træde i kraft den 1. juni 2027, er:
- 3-årigt forsøg med frit valg af aktør. Udvalgte dagpengemodtagere i 19 kommuner kan frit vælge, om deres kommune, egen a-kasse eller en privat "anden aktør" skal varetage kontaktforløbet i de første 4 måneders ledighed.
- 3-årigt forsøg med udvidet ansvar til A-kasser. For 100.000 dagpengemodtagere i udvalgte kommuner overtager A-kasserne den fjerde måned af dagpengemodtageres ledighedsforløb.
Behandling af nye love i Folketinget
Første fase
Lovforslaget i første fase, der trådte i kraft hhv. den 1. februar og den 1. juli 2026, blev fremsat 5. november 2025 i Folketinget.
Har bl.a. medført Lov nr. 1750 af 29. december 2025: Mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.
Anden fase
Forslag til en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (LAB).
Overblik over de bekendtgørelser, som forventes at træde i kraft 1. januar 2027.
A-kasse medlemskab og dagpenge
Det kræver 1 års medlemskab af en A-kasse før du kan få dagpenge. Derudover skal du opfylde indkomstkravet - som siger at du skal have tjent mindst kr. 286.632 før du kan søge om dagpenge.
A-kasse medlemskab er relevant for dig uanset om du er lønmodtager, selvstændig, studerende eller nyuddannet.
Vælg A-kasse efter job eller uddannelse
Nogle A-kasser er fagligt afgrænsede og optager dig kun som medlem hvis du har et job eller en uddannelse inden for A-kassen's faglige område.
Andre A-kasser er tværfaglige og optager alle som medlemmer. Nogle af de tværfaglige A-kasser tilbyder derudover billig fagforening - det er de såkaldte "gule fagforeninger". Læs mere om billig A-kasse med fagforening.
Artikler
Find information om A-kasse
➞ Alle artikler➞ Blog
Det kommende ESSPASS skal gøre det lettere at udøve ret til social sikring, når man befinder sig i et andet europæisk land end sit hjemland
læs om ESSPASS
Disse job søger ledige A-kasse medlemmer
Se opgørelse af de 50 mest søgte job blandt ledige A-kasse medlemmer..
læs mere
Stor forskel mellem A-kasserne på hvordan deres medlemstal har udviklet sig de sidste 5 år..
læs mere
Hvilke A-kasser får flest nye medlemmer?
Nye medlemmer 2. kvt. 2026 (TOP-10)
- MA A-kasse+3,8% (2.592 nye)
- Akademikernes A-kasse+3,3% (9.018 nye)
- CA A-kasse+2,2% (1.253 nye)
- Lærernes A-kasse+1,6% (1.058 nye)
- A-kassen Frie+1,4% (665 nye)
- A&Til A-kasse+1,4% (1.879 nye)
- DSA+1,3% (1.209 nye)
- Det Faglige Hus+1,1% (2.112 nye)
- AJKS+1,0% (217 nye)
- TL A-kasse+0,8% (155 nye)
A-kasse statistik
Vi analyserer de danske A-kasser og laver opgørelser over bl.a. kontingent, medlemsudvikling, klager fra A-kasse medlemmer, A-kassernes sanktioner af ledige medlemmer, ledighed og aktiveringsforløb i de enkelte A-kasser med mere.
Se statistik