Oversigt A-kasser->SL A-kasse
SL A-kasse
Optager: kun socialpædagoger
Kontingent pr. mdr. for A-kasse: kr. 528
Tilbydes fagforening? ja
Tilbydes Lønsikring? ja - kollektiv lønsikring via ALKA Forsikring. Medlemmer af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes A-kasse er omfattet og betaler til den. Kan ikke fravælges men koster kun 50 kr. om måneden. Dagpenge og lønforsikring sikrer medlemmerne 80% af din hidtidige løn (max. udbetaling fra lønsikring er dog 37.343 ekstra om måneden oven i dagpengene) i op til 6 mdr.
Se vores sammenligning af lønsikring
Indmeldelse i SL A-kasse og fagforening
Indmeldelse i SL A-kasse kan ske på deres hjemmeside. Link til indmeldelse i A-kasse og fagforening. Du kan når du udfylder online tilmelding vælge kun at blive medlem af A-kassen eller A-kassen med fagforening. Du kan også skifte A-kasse til SL A-kasse.
A-kasser.dk's bedømmelse af SL
Fordele:
- Kender dit fag
- Kollektiv lønforsikring
- Mange afdelinger
- Billig A-kasse
- Få klager
Ulemper:
Medlemsfordele i SL:
Som medlem af Socialpædagogerne (fagforening) kan du få glæde af en række kontante fordele og rabatordninger:
- Billig indboforsikring hos ALKA, og 10% rabat på øvrige privatforsikringer
- Du kan købe private forsikringer hos Lærerstandens Brandforsikring (LB).
- Du kan tegne private rejseforsikringer med rabat i Europæiske Rejseforsikring A/S.
- Du kan få PlusKort og PlusGuldkort
- Rabat ved køb af bøger
Mere om SL:
Gennem en konstruktiv og vidensbaseret tilgang arbejder Socialpædagogerne for:
- at forbedre løn- og arbejdsforhold for medlemmerne
- Udvikle og synliggøre socialpædagogik og den socialpædagogiske faglighed
- Udvikle velfærdssamfundet med udgangspunkt i den socialpædagogiske indsats for de mest udsatte og sårbare mennesker.
Socialpædagogernes organisation
Socialpædagogerne har omkring 1050 tillidsrepræsentanter. Det er medlemmernes indgang til deres fagforening. Det er tillidsrepræsentanterne, der i det daglige er samarbejdspartner med ledelsen og løser små og store problemer for medlemmerne. På samme måde, som der er tillidsrepræsentanter så er der på de fleste arbejdspladser arbejdsmiljørepræsentanter, der fokuserer på at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen løbende forbedres.
Til at understøtte arbejdet på arbejdspladserne er Socialpædagogerne organiseret geografisk i 10 kredse samt et hovedkontor med adresse i København. Socialpædagogerne har også egen a-kasse, der også har adresse i København.
Socialpædagogernes samarbejdspartnere
Socialpædagogerne er medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forhandlingsfællesskabet og Offentligt ansattes Organisation (OAO).
Socialpædagogerne arbejder internationalt gennem flere organisationer, blandt andre: Nordisk Forum For Socialpædagoger og AIEJI - International Association of Social Educators.
Socialpædagogerne samarbejder med de studerendes organisation, Pædagogstuderendes Landssektion - PLS, som har to observatører i vores hovedbestyrelse.
(kilde: SL).
Særlige tilbud for studerende? Infomøder for studerende 2 gange om året, rabat på kurser.
Som studerende kan du melde dig ind i PLS, Pædagogstuderendes Studieorganisation, som tilbyder dig gratis kurser, hjælp, opgavebørs og andet. PLS tilbyder også gratis a-kasse under studiet.
Se vores sektion for studerende
Disse job søger ledige medlemmer af Socialpædagogernes A-Kasse
Tabellen viser de 25 mest søgte job blandt ledige medlemmer i Socialpædagogernes A-Kasse i april måned 2023. Tallene stammer fra de jobtitler som ledige i Socialpædagogernes A-Kasse har angivet at søge og stå til rådighed for ("Jeg søger job som").
Antal ledige er opgjort som antallet af jobparate personer mellem 16-66 år, uanset ledighedslængde, som i den sidste uge i den valgte måned er ledige og/eller aktiverede og ikke fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I Socialpædagogernes A-Kasse var der i sidste uge af april 2023 registreret 794 ledige medlemmer.
Hver ledig kan medgå flere gange i opgørelsen, da der kan angives flere jobønsker og søges flere forskellige job.
| Jobtitel | Antal ledige |
|---|---|
| Socialpædagog | 423 |
| Pædagog | 333 |
| Pædagogisk konsulent | 51 |
| Pædagogmedhjælper | 32 |
| Familievejleder | 30 |
| Støttepædagog | 29 |
| Lager-og-logistikmedarbejder | 28 |
| Handicaphjælper | 26 |
| Job- og virksomhedskonsulent | 26 |
| Skolepædagog | 22 |
| Produktionsmedarbejder | 21 |
| Familieplejer | 20 |
| Pædagogisk assistent | 19 |
| Socialarbejder | 19 |
| Butiksassistent | 19 |
| Uddannelses- og erhvervsvejleder | 17 |
| Rengøringsassistent | 16 |
| Køkkenmedhjælper | 15 |
| Klubpædagog | 14 |
| Kontormedhjælper | 12 |
| Receptionist, kontor | 12 |
| Afdelingsleder | 11 |
| Butiksmedhjælper | 11 |
| Psykoterapeut | 11 |
| Daglig leder, institution | 10 |
Kilde: Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), PLAN-data, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.
Hvor finder du SL?
Socialpædagogerne har hovedkontor i København. Derudover har de 9 kredse/kontorer rundt i landet (Aarhus, Esbjerg, Hillerød, Nr. Alslev, Nørresundby, Ringsted, Herning, Odense og Rønne).
Hovedemner om A-kasse
Relateret indhold om A-kasse
Seneste nyheder om A-kasse
Stor forskel i ledighed blandt nyuddannede
En ny opgørelse viser stor forskel i ledighed blandt dimittender med en lang videregående uddannelse. Se undersøgelse.
Mere fleksibelt kontaktforløb fra 1. juli 2026
Fra den 1. juli bliver kontaktforløbet for ledige tæt på arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Det giver kommuner og a-kasser bedre mulighed for at tilrettelægge den enkelte persons forløb og vælge de indsatser, der giver bedst mening.
Stigning i ledigheden på 800 fuldtidspersoner i maj 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i maj 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 400 fuldtidspersoner fra april til maj 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 400 fuldtidspersoner.
EU på vej med opdatering af regler om koordination af social sikring
Reglerne om koordinering af social sikring (herunder arbejdsløshedsunderstøttelse), når en person arbejder i et andet EU-land end sit hjemland er på vej til at blive opdateret.
Det Faglige Hus er nu Danmarks største fagforening
I følge den seneste medlemsopgørelse fra Danmark Statistik pr. 31.12.2025 havde Det Faglige Hus (fagforeningen) 207.387 medlemmer, mens 3F der hidtil har været danmarks største fagforening havde 197.626 medlemmer. Ser man kun på A-kasse medlemmer indtager Det Faglige Hus pladsen som danmarks 2. største A-kasse efter Akademikernes A-kasse.
Se blog