Opsigelses-
varsel
Supplerende
Dagpenge
Supplerende dagpenge, når du ikke er ansat på fast nedsat tid
Dette er en vejledning fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring fra 2025.
Resumé
Vejledende udtalelse om, hvornår a-kassen skal indhente en frigørelsesattest, når medlemmet ikke er ansat på fast nedsat tid.
Dokument
Vejledende udtalelse
Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.
Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren på en frigørelsesattest, i en meddelelse om arbejdsfordeling eller en ansættelseskontrakt erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.
Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.
Det fremgår af § 30 i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed (bekendtgørelsen).
Det fremgår yderligere af § 30, stk. 3, i bekendtgørelsen, at en arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.
Et medlem, der ansættes på fast nedsat arbejdstid, fx med et bestemt ugentligt timetal, som i øvrigt er omfattet af et opsigelsesvarsel, vil derfor normalt skulle indsende en frigørelsesattest til a-kassen inden for 5-ugers-fristen for at være berettiget til supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag.
Tilfælde hvor medlemmet ikke er ansat på fast nedsat arbejdstid
I situationer hvor et medlem ikke er ansat på fast nedsat arbejdstid, men hvor det fremgår af ansættelseskontrakten mv., at medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel, er det vores opfattelse, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt medlemmet er omfattet af en fremtidig arbejdsforpligtelse.
Hvis et medlem fx er omfattet af en vagtplan skal det i den forbindelse indgå i vurderingen, om medlemmet umiddelbart kan afslå/frigøre sig fra allerede planlagte vagter.
Hvis et medlem ikke umiddelbart kan frigøre sig fra en fremtidig arbejdsforpligtelse uden at iagttage et opsigelsesvarsel, som fremgår af en ansættelsesaftale mv., vil kravet om frigørelsesattest og 5-ugers-fristen normalt finde anvendelse. 5-ugers-fristen vil i så fald begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor medlemmet bliver omfattet af den fremtidige arbejdsforpligtelse.
Medlemmet vil i den situation ikke være berettiget til supplerende dagpenge i perioden fra, medlemmet indgik aftale om den fremtidige arbejdsforpligtelse og indtil, medlemmet har udført arbejdsforpligtelsen eller indsendt en frigørelsesattest, hvis ikke medlemmet indsender en frigørelsesattest inden for 5 uger fra tidspunktet, hvor medlemmet indgik aftale om den fremtidige arbejdsforpligtelse.
I situationer hvor et medlem fx har sagt ja til en vagt ude i fremtiden, men hvor medlemmet kan frigøre sig fra den fremtidige arbejdsforpligtelse/afslå vagten med dags varsel, kan medlemmet få supplerende dagpenge, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Retskilder
Bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed, § 30.
- A-kasse oversigt (forside) →
- Supplerende dagpenge →
Hvornår krav om frigørelsesattest
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Spar mest: Billig fagforening med A-kasse
⇒A-kasse for nyuddannede
Hovedemner om A-kasse
Artikler
Find information om A-kasse
➞ Alle artikler➞ Blog
Jobcentrene forsvinder. A-kasser og andre aktører får større roller i den nye beskæftigelsesreform der træder i kraft 1. februar 2026..
læs mere
Læreplads og studiejob øger jobchancer som nyuddannet..
læs mere
Atypisk ansatte
Får du A-indkomst men arbejder ikke på almindelige løn- og arbejdsvilkår kan du ikke bruge indtægten til at optjene dagpengeret..
læs mere