Lønaftale

Medarbejdende
ægtefælle

Medarbejdende ægtefælle med lønaftale efter kildeskatteloven anset som lønmodtager

Dette er en vejledning fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring fra 2022.

Resumé

Vejledende udtalelse om medarbejdende ægtefælle med en lønaftale efter § 25 A i kildeskatteloven.

Det er kun muligt for ægtefæller at indgå en lønaftale efter § 25 A i kildeskatteloven, hvis virksomheden er personligt ejet. Det betyder, at der ikke kan indgås en lønaftale, hvis virksomheden drives i selskabsform.

Dokument

Vi kan generelt udtale følgende:

En erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og medlemmet har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten.

Det er desuden en betingelse, at aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

Det fremgår af § 57 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022 (loven) og § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

En medarbejdende ægtefælle, der har indgået en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A, anses for at være lønmodtager.

Bestemmelsen gælder alene for medarbejdende ægtefæller, som uden at være medejer arbejder i ægtefællens virksomhed. Det er en betingelse, at medlemmet dokumenterer over for a-kassen, at der foreligger en lønaftale.

Det følger af praksis, som er beskrevet i afsnittet "Medarbejdende ægtefæller" under overskriften "Til § 2" i vejledning nr. 9808 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg traf den 29. maj 2020 afgørelse om, at det er tilstrækkeligt dokumenteret overfor a-kassen, at der foreligger en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A, når medlemmet har fået indberettet A-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag til indkomstregisteret.

Det fremgår også af afgørelsen, at der er tilstrækkelig dokumentation for en lønaftale, hvis det fremgår af medlemmets årsopgørelser, at medlemmet er beskattet som lønmodtager og ikke som selvstændig erhvervsdrivende.

Vi kan henvise til afgørelsen 20-073-0022.

Vi bemærker, at det kun er muligt for ægtefæller at indgå en lønaftale efter § 25 A i kildeskatteloven, hvis virksomheden er personligt ejet. Det betyder, at der ikke kan indgås en lønaftale, hvis virksomheden drives i selskabsform.

Retskilder

Lov om arbejdsløshedsforsikring, § 57 a, stk. 1, nr. 4.

Bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, § 2, stk. 1, nr. 4.

Vejledning nr. 9808 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, "Til § 2".

Hovedemner om A-kasse

Nemt at skifte til en anden A-kasseØnsker man at skifte A-kasse skal man blot tilmelde sig den nye A-kasse man ønsker at skifte til. Der er ikke nogen opsigelsesperiode, og har du forudbetalt kontingent vil det blive tilbagebetalt. Din anciennitet vil blive overført til den nye A-kasse. Læs mere..
Hvad kan du få i dagpenge?Du kan få 90% af din indkomst, dog maksimalt den højeste dagpengesats som i 2026 er kr. 22.041 pr. måned. De første 3 måneder har du mulighed for at få beskæftigelsestillæg så din maksimale dagpengesats kan komme op på kr. 26.198. Læs mere..
Indmeld dig i A-kasse under studietEr du studerende på en videregående uddannelse, er det en fordel at tilmelde dig A-kasse senest 1 år før du er færdig med uddannelsen. På den måde undgår du 1 måneds venteperiode med dagpenge. Læs mere..
Særlige regler for nyuddannedeSom færdiguddannet fra en videregående uddannelse, kan du få dagpenge, uden at opfylde de normale krav for at kunne få dagpenge. HUSK der er en frist på 14 dage til at tilmelde dig A-kasse som nyuddannet. Læs mere...
Optjening af dagpengeretDer er to hovedkrav for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 286.632. Læs mere..
Kontingent og skatDu får automatisk fradrag for dine kontingenter til fagforening og A-kasse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse, hvorimod du maksimalt kan få fradrag for kr. 7.000 til fagforening.

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog
Esspass gør det lettere at udøve ret til social sikring

Det kommende ESSPASS skal gøre det lettere at udøve ret til social sikring, når man befinder sig i et andet europæisk land end sit hjemland
læs om ESSPASS

Disse job søger ledige A-kasse medlemmer

Se opgørelse af de 50 mest søgte job blandt ledige A-kasse medlemmer..
læs mere

Stor forskel i medlemsudvikling hos A-kasserne

Stor forskel mellem A-kasserne på hvordan deres medlemstal har udviklet sig de sidste 5 år..
læs mere