Grænsependler med hjemmearbejde - EU-regler om A-kasse

Dette er en vejledning fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring fra 2024.

Resumé

En person med bopæl i Danmark kan godt anses som værende grænsearbejder eller anden arbejdstager end en grænsearbejder, selvom personen udfører en del af sit arbejde som hjemmearbejde fra sin bopæl i Danmark. Det forudsætter at personen er omfattet af lovgivningen i et andet medlemsland, fx Sverige.

Dokument

Vejledende udtalelse om grænsearbejdere og hjemmearbejde

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring modtog den 14. februar 2024 a-kassens henvendelse om, hvorvidt grænsearbejdere mister deres beskyttelse i relation til arbejdskravet på 296 timer for medregning af forsikringsperioder fra et andet land, hvis de har hjemmearbejde.

A-kassen fortolker reglerne således, at man ikke både kan være omfattet af artikel 13 om arbejde i flere lande og om reglerne om grænsearbejdere.

Vi kan generelt udtale følgende:

Efter reglerne kan helt arbejdsløse grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere med bopæl i Danmark, som har været arbejdsløshedsforsikret og arbejdet i et andet EØS-land, blive optaget i en a-kasse og medregne forsikringsperioderne fra det andet EØS-land, hvis personen skriftligt søger om optagelse i a-kassen inden 8 uger efter ophøret af forsikringsperioden i det andet EØS-land.

Det følger af artikel 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1925 af 12. oktober 2021 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen).

Arbejdskravet på 296 timer, som personer, der ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de seneste 5 år, pålægges efter § 2, stk. 1-3, i EØS-bekendtgørelsen, gælder således ikke for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.

En grænsearbejder er en person, som udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i et medlemsland, men som er bosat i et andet medlemsland, hvortil personen som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen.

Det følger af artikel 1, litra f, i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (grundforordningen).

Det er dog i alle sager - navnlig i sager, hvor personen arbejder i flere lande - afgørende at tage stilling til, hvilket medlemslands regler der finder anvendelse, inden der eventuelt kan træffes en materiel afgørelse efter henholdsvis forordningen og national lovgivning. Det skyldes, at en person alene kan være undergivet lovgivningen i ét medlemsland.

Det følger af artikel 11, stk. 1, i grundforordningen.

En person, der udøver lønnet beskæftigelse i to eller flere medlemslande kan være omfattet af lovgivningen i enten bopælslandet eller i det medlemsland, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted.

Det følger af artikel 13, stk. 1 - 4, i grundforordningen.

Når det er afgjort hvilket medlemslands lovgivning, personen er omfattet af, skal personen anses som at udføre hele beskæftigelsen i dette medlemsland.

Det følger af artikel 13, stk. 5, i grundforordningen.

En person, der udøver lønnet beskæftigelse, herunder hjemmearbejde, i flere lande, vil således anses som at udføre den samlede beskæftigelse i det land, hvis lovgivning personen er omfattet af.

Det er herefter vores opfattelse, at en person med bopæl i Danmark godt kan anses som værende grænsearbejder eller anden arbejdstager end en grænsearbejder, selvom personen udfører en del af sit arbejde som hjemmearbejde fra sin bopæl i Danmark, så længe personen er omfattet af lovgivningen i et andet medlemsland, fx Sverige.

Personen kan derimod ikke anses som værende grænsearbejder eller anden arbejdstager end en grænsearbejder, hvis personen bliver omfattet af lovgivningen i Danmark. Dette gælder uanset, om personen udfører det meste af arbejdet i Danmark eller i det andet medlemsland.

Vi bemærker, at artikel 65 i forordningen, som omhandler grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, ikke anvender udtrykket beskæftigelsesland eller arbejdsland, men i stedet henviser til det kompetente medlemsland. Artikel 65 omfatter således alle personer, der under deres seneste beskæftigelse var bosat i et andet land end det land, hvis lovgivning pågældende var omfattet af.

Det anser vi som et udtryk for, at lovvalget er afgørende i relation til reglerne om grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, da vi ellers formoder, at man havde valgt at anvende ordlyden ”beskæftigelseslandet”.

Vi bemærker afslutningsvist, at lovvalget ved arbejde i flere medlemslande altid skal afgøres af den kompetente institution i personens bopælsland.

Det følger af artikel 16, stk. 1 - 2, i forordning nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

I Danmark er det Udbetaling Danmark, der er blevet udpeget som kompetent myndighed.

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 590 af 25. maj 2023 om Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international social sikring.

Vurderingen af, om en person anses som grænsearbejder i situationer, hvor personen arbejder i flere medlemslande, afhænger således af, at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, hvilket medlemslands lovgivning der finder anvendelse, og har udstedt en A1 attest i overensstemmelse hermed.

Retskilder

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, artikel 1, litra f, artikel 11, stk. 1, artikel 13, stk. 1 - 4, artikel 13, stk. 5, og artikel 65.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, artikel 16, stk. 1 - 2.

Bekendtgørelse nr. 1925 af 12. oktober 2021 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og det øvrige udland, § 2, stk. 1 - 3, og § 5, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 590 af 25. maj 2023 om Udbetaling Danmarks opgaver vedrørende international social sikring, § 1, stk. 1, nr. 1.