Nyuddannet og A-kasse
Som nyuddannet er det en god idé at melde sig ind i en A-kasse. Har du under studiet været medlem af A-kasse som studerende, skal du overveje om du ønsker at få dimittendstatus (med dimittendrettigheder) i A-kassen.
Uanset om du blot skal skifte status eller du skal nyindmeldes har du 14 dage til at bestemme om du ønsker at blive registreret med dimittendrettigheder i A-kassen.
Hvilken A-kasse skal du vælge?
Fagligt afgrænset eller tværfaglig?
Der findes dels fagligt afgrænsede A-kasser som kun optager dig hvis du har en uddannelse eller job inden for det faglige område som A-kassen dækker. 3F er et eksempel på en fagligt afgrænset A-kasse.
Er der en fagligt afgrænset A-kasse der dækker din uddannelse, anbefaler vi at du søger om optagelse i den.
Udover de fagligt afgrænsede A-kasser findes der i Danmark 10 tværfaglige A-kasser som optager alle uanset uddannelse eller job.
Lang, mellemlang eller kort uddannelse?
Der er 2 A-kasser som især er for nyuddannede med en lang videregående uddannelse - det er Akademikernes A-kasse og MA A-kasse.
Proffesionsuddannede har ofte mulighed for at vælge en A-kasse der netop dækker deres fagområde, f.eks. sygeplejerske (DSA), pædagog (BUPL) og SOSU-uddannede (FOA).
Andre A-kasser har medlemmer med forskellige længder uddannelser. Det gælder bl.a. A&Til, der har medlemmer blandt alle længder uddannelser, CA A-kasse, der har en bred vifte af medlemmer med interesse for "business"-området samt "Min A-kasse", der har medlemmer med forskellige uddannelser indenfor især IT og salg.
Du kan få et indtryk af hvilke medlemmer A-kasserne optager i vores oversigt over alle A-kasser.
A-kasse og fagforening er to forskellige ting
Mens A-kasse medlemskab sikrer dig dagpenge hvis du bliver arbejdsløs, så sikrer medlemskab af en fagforening dig især juridisk hjælp i tilfælde af konflikter med din arbejdsgiver. En fagforening kan også give dig råd til din karriere.
Der er organisationsfrihed i Danmark
Arbejdsgivere må ikke kræve, at ansatte er organiseret i en bestemt fagforening og foreningsfrihedsloven forbyder afskedigelse, fordi en medarbejder er - eller ikke er - medlem af en (bestemt) fagforening.
Dette betyder at du frit kan vælge om du overhovedet ønsker at være medlem af en A-kasse og/eller fagforening, og i givet fald hvilken A-kasse og fagforening.
Digitale møder med A-kassen
Ved valg af A-kasse er det ikke længere så afgørende om A-kassen har kontor i nærheden af dig. Det er i dag muligt at holde møder digitalt med alle A-kasser, dog skal den første samtale (CV-samtalen) holdes ved fysisk fremmøde. Du kan i vores oversigt med alle A-kasser se hvor de har kontorer henne.
Mere om 2 tværfaglige A-kasser
CA A-kasse
CA A-kasse er et godt valg hvis du arbejder i erhvervslivet og har taget en videregående uddannelse.
I CA A-kasse kan du (som et alternativ til fagforening) tilkøbe CA Advokathjælp for 60 kr./mdr.
Min A-kasse
Min A-kasse er Danmarks billigste A-kasse for nyuddannede.
På grund af deres tætte samarbejde med PROSA (fagforening for IT-professionelle) og Business Danmark (fagforening for salg og marketing) er Min A-kasse et godt valg hvis din uddannelse er inden for IT eller salg.
Skift af A-kasse som nyuddannet
Skifter du A-kasse i forbindelse med afslutning af din uddannelse, vil din medlemsstatus (studerende eller dimittend) følge med over i din nye A-kasse. Skifter du A-kasse i forbindelse med dimittering skal du give besked til din nye A-kasse om du ønsker at blive registreret med dimittendrettigheder.
Læs mere om at skifte A-kasse.
Hvis du ønsker både A-kasse og fagforening (og evt. lønsikring)
Nogle få A-kasser ("Det Faglige Hus", Krifa, ASE og "Frie") tilbyder mulighed for at købe billig fagforening sammen med dit A-kasse medlemskab. Køber du fagforening gennem en af disse A-kasser, kan du spare mange penge i forhold til at købe fagforeningsmedlemskab gennem de fagspecifikke fagforeninger.
Som noget relativt nyt er de samme A-kasser også de senere år begyndt at tilbyde "pakketilbud" bestående af A-kasse, fagforening og en basis lønsikring. Her kan du spare flest penge.
Danmarks billigste A-kasse med fagforening tilbydes af "Det Faglige Hus", for kr. 597 pr. måned. Det Faglige Hus har haft stor medlemsfremgang de senere år.
Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste med A-kasse og fagforening samlet ét sted. Køber du hele pakken bestående af A-kasse, fagforening og en basis lønsikring, får du gratis fagforening i 12 mdr.
Krifa
Krifa er en prisvindende A-kasse. Er bl.a. blevet kåret til Danmarks bedste A-kasse 4 år i træk. Derudover har Krifa gode anmeldelser på Trustpilot.
Krifa tilbyder bl.a. "Krifa Komplet" til 706 kr./md. Her får du gratis lønsikring, når du køber A-kasse og fagforening.
ASE
ASE var førhen mest for selvstændige, men er i dag for både lønmodtagere (herunder nyuddannede) og selvstændige.
ASE vil være et godt valg hvis du tænker på at starte som som selvstændig. De har forskellige ydelser målrettet selvstændige som kan tilkøbes udover A-kasse medlemskab.
I ASE kan du få en pakke bestående af A-kasse, fagforening og lønsikring med udbetaling i op til 6 måneder. Hele pakken koster 699 kr./md.
- A-kasse oversigt (forside) →
Nyuddannet og A-kasse
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om A-kasse
Seneste nyheder om A-kasse
Europa-Kommissionen har vedtaget pakken om fair arbejdskraftmobilitet
Pakken om fair arbejdskraftmobilitet skal sikre klare sociale rettigheder for alle i hele EU, uanset hvor man vælger at bo og arbejde. Læs artikel.
Billigere kontingent og gratis lønsikring i Dansk Metal
Fra 1. december 2026 nedsættes kontingent i Dansk Metal fagforening med 100 kr. pr. måned.
Endvidere indføres gratis kollektiv lønsikring som en del af medlemskabet fra 1. januar 2027. læs mere
Stigning i ledigheden på 500 fuldtidspersoner i august 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i august 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 300 fuldtidspersoner fra juli til august 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 200 fuldtidspersoner.
Nye målinger sætter fokus på resultaterne
Som led i beskæftigelsesreformen indføres pr. 1. januar 2027 ny resultatopfølgning af A-kasser og kommuner. De nye tal skal give et billede af, hvordan det går, og gøre os klogere på, om beskæftigelsesindsatsen virker. Læs mere her.
Optagelsen på videregående uddannelser i 2026
Stigning i antal optagne på folkeskolelærer- og sygeplejerskeuddannelsen på hhv. 7 pct. og 3 pct., og omtrent uændret antal optagne på socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Se artikel om optagelse 2026.
Se alle nyheder