A-kasser

Private
aktører

A-kasser og private aktører i beskæftigelsesindsatsen

Der gennemføres en større beskæftigelsesreform i 2026 og 2027. Læs om beskæftigelsesreformen her.

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal bygge på frisættelse, forenkling og værdighed. Kravet om jobcenter i kommunen skal afskaffes, og kommunerne skal have frihed til at organisere indsatsen efter lokale forhold. A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle, og ledige borgere skal have mere indflydelse på deres vej tilbage til job.

Beskæftigelsesindsatsen skal forenkles ved at afskaffe ressourcetunge ordninger og fokusere på de indsatser, der giver mening for borgeren, og som virker. Mængden af regler og særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal reduceres væsentligt, og borgere skal fremover til ca. en halv million færre samtaler i kommuner og A-kasser.

Samtaler for dagpengemodtagere i kontaktforløbet

Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal kun have de samtaler, der er nødvendige og gavnlige for, at de kan komme tilbage i job.

Samtaler skal målrettes til de borgere, der har mest gavn af det. Kommuner og A-kasser kan dermed undlade at give én ud af fire ledige tæt på arbejdsmarkedet samtaler.

Kravet til antal samtaler for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoniseres, så der fremover stilles krav om minimum fire samtaler inden for de første seks måneder.

A-kassen skal holde mindst to individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere inden for de første 3 måneder, hvor A-kassen varetager kontaktforløbet. A-kassen skal ligeledes holde den første jobsamtale med alle dagpengemodtagere.

Kommunen skal ligeledes inden for de første 6 måneder holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere.
Individuelle jobsamtaler vil omfatte mindst to jobsamtaler for dagpengemodtagere, som A-kassen har varetaget kontaktforløbet for i de første 3 måneder.

For dagpengemodtagere vil A-kassen kunne undlade at give én jobsamtale i de første 3 måneder, mens kommunen vil kunne undlade at give to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest efter 6 måneder, da den første jobsamtale vil skulle holdes med alle dagpengemodtagere.

Aktivering af dagpengemodtagere

Der stilles fremover krav om minimum ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder, og kommunerne kan undlade at give én ud af fire ledige aktiveringstilbud.

Dagpengemodtagere vil fremover ikke have en ret til at få et tilbud senest ved 6 måneders ledighed.

Den enkelte dagpengemodtager vil fortsat kunne henvende sig til kommunen om muligheden for at få bevilget et tilbud, herunder mulighed for et bestemt tilbud.

Fremover vil det også være tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering, som kommunerne vil skulle give.

Ret til uddannelse for dagpengemodtagere

Muligheden for uddannelsesløft hvor dagpengemodtageren modtager 80% af sin dagpengesats ophæves.

Det betyder at dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, fremover ikke vil kunne få tilbud om henholdsvis hele eller dele af en erhvervsuddannelse eller et grundforløb på en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft med 80% dagpengesats.

Der vil stadig være mulighed for uddannelsesløft på 110% dagpengesats indenfor mangelområder, jf. § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Private aktører får større rolle

Beskæftigelsesreformen ophæver kravet om, at kommunalbestyrelsen skal have et jobcenter, der udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, og dermed give kommunalbestyrelserne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesindsatsen i højere grad vil kunne tilpasses de lokale forhold.

Det betyder bl.a. at kommunen kan indgå aftaler med private aktører om at udføre beskæftigelsesindsatsen overfor den enkelte borger.

Det er dog stadig kommunen der har ansvaret.

I en 3-årig forsøgsperiode vil udvalgte dagpengemodtagere få frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, A-kassen eller en anden aktør (fx private leverandører, civilorganisationer, m.v.) de første fire ledighedsmåneder.

Mere ansvar til A-kasserne

I en ligeledes 3-årig forsøgsperiode får udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at have deres kontaktforløb hos A-kasserne de første fire ledighedsmåneder.

A-kasse medlemskab og dagpenge

Det kræver 1 års medlemskab af en A-kasse før du kan få dagpenge. Derudover skal du opfylde indkomstkravet - som siger at du skal have tjent mindst kr. 273.504 før du kan søge om dagpenge.

A-kasse medlemskab er relevant for dig uanset om du er lønmodtager, selvstændig, studerende eller nyuddannet.

Vælg A-kasse efter job eller uddannelse

Nogle A-kasser er fagligt afgrænsede og optager dig kun som medlem hvis du har et job eller en uddannelse inden for A-kassen's faglige område.

Andre A-kasser er tværfaglige og optager alle som medlemmer. Nogle af de tværfaglige A-kasser tilbyder derudover billig fagforening - det er de såkaldte "gule fagforeninger". Læs mere om billig A-kasse med fagforening.


Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog
Beskæftigelsesreform 2026

Jobcentrene forsvinder. A-kasser og andre aktører får større roller i den nye beskæftigelsesreform der træder i kraft 1. februar 2026..
læs mere

Læreplads og studiejob under øger jobchancer som nyuddannet

Læreplads og studiejob øger jobchancer som nyuddannet..
læs mere

Atypisk ansatte

Får du A-indkomst men arbejder ikke på almindelige løn- og arbejdsvilkår kan du ikke bruge indtægten til at optjene dagpengeret..
læs mere

Nye medlemmer 2. kvt. 2025 (TOP-10)

  • MA A-kasse+3,2% (2.164 nye)
  • Akademikernes A-kasse+2,9% (7.671 nye)
  • A-kassen Frie+2,9% (1.256 nye)
  • CA A-kasse+2,4% (1.361 nye)
  • Lærernes A-kasse+1,5% (980 nye)
  • A&Til A-kasse+1,4% (1.896 nye)
  • DSA+1,1% (947 nye)
  • Det Faglige Hus+0,8% (1.547 nye)
  • AJKS+0,6% (131 nye)
  • BUPL A-kasse+0,3% (143 nye)

A-kasse statistik

Vi analyserer de danske A-kasser og laver opgørelser over bl.a. kontingent, medlemsudvikling, klager fra A-kasse medlemmer, A-kassernes sanktioner af ledige medlemmer, ledighed og aktiveringsforløb i de enkelte A-kasser med mere.

Se statistik