Vejledning om udbetaling af dagpenge, kap. 7-8

I bekendtgørelse nr. 875 af 24. juni 2025 er der fastsat regler om udbetaling af dagpenge. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler for udbetaling af dagpenge, fradrag for arbejde, indtægter og frivilligt, ulønnet arbejde, løbende karens ved manglende beskæftigelse, supplerende dagpenge og arbejdsfordeling. Der henvises til §§ 46, § 51 a, 56 a, 58, 59, 60 og 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

I denne vejledning beskrives og uddybes bekendtgørelsens regler.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9979 af 28. november 2023 om udbetaling af dagpenge.

Oversigt over kapitler fra loven

Inddelingen i vejledningen følger kapitlerne i bekendtgørelsen

• Kapitel 1-2: Anvendelsesområde og personkreds, udbetaling af dagpenge.
• Kapitel 3: Fradrag for arbejde m.v.
• Kapitel 4-6: Beregning af fradrag m.v., tekniske belægninger, løbende karens ved manglende beskæftigelse.
• Kapitel 7-8: Supplerende dagpenge.

Til Kapitel 7

Til § 40

Supplerende dagpenge

Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Supplerende dagpenge i en måned beregnes efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i måneden og 160,33/130 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, kan der udbetales supplerende dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160,33 timer for fuldtidsforsikrede, jf. dog mindsteudbetalingsreglen i § 5.

Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende dagpengene, jf. dog § 5. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer.

Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, skal lønnen omregnes til timer ved at bruge omregningssatsen, jf. § 28.

Udbetaling af supplerende dagpenge til et medlem, der driver selvstændig virksomhed, sker efter forholdet mellem de timer, som medlemmet har oplyst på tro og love er anvendt på selvstændig virksomhed, og 160,33 timer for fuldtidsforsikrede eller 130 timer for deltidsforsikrede. Uger, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed, indgår i tidsbegrænsningen, selv om der ikke er sket fradrag i dagpengene for arbejde i virksomheden, jf. § 41, stk. 3. Det gælder frem til det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for at være ophørt med virksomheden i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Til § 41

Tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge

Der gælder en tidsbegrænsning for supplerende dagpenge på sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger. Et medlem kan dermed arbejde på nedsat tid i sammenlagt 30 uger i måneder, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge, inden for de sidste 104 uger.

Ved afgørelsen af, om en uge skal indgå i tidsbegrænsningen, er udgangspunktet forholdet mellem arbejdet i ugen og fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid. Det betyder, at hvis et medlem f.eks. opnår 2 dages arbejde på 7,4 timer dagligt, vil ugen indgå i tidsbegrænsningen.

Fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid er 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede, hvorfor uger, hvor et medlem arbejder - eller i øvrigt får fradrag for - 37/30 timer, ikke indgår i tidsbegrænsningen.

Tidsbegrænsningen gælder alle medlemmer, der har arbejder som lønmodtager eller som selvstændig på nedsat tid i måneder, hvor der udbetales supplerende dagpenge. Det er således uden betydning, om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret, eller om medlemmet arbejder med eller uden opsigelsesvarsel. Tidsbegrænsningen gælder kun dagpenge og ikke andre ydelser, der udbetales fra a-kassen.

Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, der indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog §§ 47 og 49.

Hvad tæller med i tidsbegrænsningen

I tidsbegrænsningen indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har fået udbetalt supplerende dagpenge i måneden, herunder:

– Uger i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af et arbejde.

– Uger, hvor der er sket belægning på baggrund af både arbejde og andre belægninger, fx på grund af sygdom på mindre end 37/30 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

– Uger, hvor et medlem er i et arbejde, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen.

– Uger, hvor et medlem får erstatning for løn for udført arbejde. Der kan være tale om en virksomhed, som er gået konkurs, og hvor medlemmet ikke har fået løn for udført arbejde, men får erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond.

– Uger, hvor medlemmet i en opsigelsesperiode er fritstillet og derfor får løn i opsigelsesperioden.

– Alle uger, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed, uanset om der er sket fradrag i ugen, jf. stk. 3.

– Alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus eller efter vagtplan, jf. stk. 4.

Hvad tæller ikke med i tidsbegrænsningen

– Uger, hvor der er foretaget fradrag for arbejde og indtægt, jf. kapitel 3, og tekniske belægninger efter kapitel 5 på mindst 37/30 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. stk. 5.

– Uger, hvor der ikke forekommer løntimer.

– Uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, men hvor der ikke udbetales dagpenge i måneden.

– Uger, hvor medlemmet får erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel fra Lønmodtagernes Garantifond.

– Uger, hvor medlemmet får erstatning for uberettiget bortvisning.

En uge, hvor der er foretaget fradrag for arbejde og indtægt, jf. kapitel 3, og tekniske belægninger efter kapitel 5 på mindst 37/30 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede f.eks. på grund af fuldtidsarbejde, indgår dermed ikke i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Det gælder også selv om medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i ugen eller medlemmet har fået belagt ugen med tekniske belægning, som pga. af afmeldemodellen i § 33, stk. 3, ikke har medført fradrag i dagpengene.

Derudover er følgende uger undtaget fra tidsbegrænsningen, jf. stk. 6:

1. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
2. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid som brandmand.
3. Uger, hvor et medlem har fradrag for timer, der er brugt på fritidsbeskæftigelse.
4. Uger, hvor et medlem har fradrag for timer, der bruges på at afvikle en virksomhed.

Arbejdsfordeling eller hjemsendelse

Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, indgår ikke i tidsbegrænsningen.

Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling, jf. § 50, eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.

Et medlem kan således deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge i måneden.

Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.

Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan - ud over den måned, hvor retten til supplerende dagpenge i øvrigt er udløbet - fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.

Brandmænd

Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid udelukkende som brandmand, indgår ikke i tidsbegrænsningen. Der vil som udgangspunkt være tale om brandmænd, der er ansatte under hhv. Falcks og KL’s overenskomster for deltidsansatte brandmænd.

Ved tvivl om, hvorvidt om der er tale om en deltidsansat brandmand, skal vurderingen ske efter bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet. Der skal herunder lægges vægt på, om medlemmet har gennemgået en uddannelse, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Selvstændig virksomhed

I tidsbegrænsningen indgår uger, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed, jf. § 2 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Det gælder selv om medlemmet ikke har skrevet arbejdstimer på månedsoplysningerne i den pågældende uge. Det er dog kun uger i måneder, hvor der udbetales dagpenge, der indgår i tidsbegrænsningen. Alle uger i den måned, et medlem starter en ny virksomhed op, indgår også i tidsbegrænsningen. Det vil sige uger, der reelt ligger forud for opstarten af virksomheden. Uger, hvor der er foretaget fradrag for arbejde, indtægt og tekniske belægninger på mindst 37/30 timer, indgår dog ikke i tidsbegrænsningen, selv om medlemmet driver selvstændig virksomhed i ugen.

Turnus og vagtplan

I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus eller efter vagtplan i måneden, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge. Det betyder, at hvis der i måneden, hvor der er en uge med f.eks. turnus, ikke er udbetalt dagpenge, så medregnes ugen ikke i tidsbegrænsningen.

Arbejder et medlem i turnus eller efter en vagtplan på fuld tid (37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede) i den ene uge og 0 timer i den anden uge, tæller begge uger med i tidsbegrænsningen. Det gælder også for medlemmer, der arbejder i en vagtplan, der kører over et antal uger.

Hvis et medlem, der arbejder i en turnus, får merarbejde eller andet arbejde ved siden af, der betyder, at ugen belægges med mindst 37/30 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, tæller denne uge ikke med i tidsbegrænsningen.

Til § 42

Opgørelsen af tidsbegrænsningen af retten til supplerende dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om placering af løntimer, indkomst og om drift af selvstændig virksomhed.

Hvis der er anden dokumentation for arbejdets placering i måneden, herunder oplysninger i indkomstregisteret eller fra arbejdsgiver, kan opgørelsen ske på dette grundlag.

Til § 43

Bestemmelsen gælder både tilfælde, hvor der sker efterregulering efter § 11 og efter § 12.

Til stk. 1

Opgørelse af tidsbegrænsningen ved efterregulering på grund af for få oplyste timer.

I tilfælde, hvor det i forbindelse med en efterregulering som følge af for lidt oplyste løntimer for en måned, skal der ske en efterregulering af forbrug af uger i tidsbegrænsningen, idet medlemmet som udgangspunkt må anses for at have arbejdet flere uger, end medlemmet selv har oplyst.

De yderligere uger, der skal indgå i tidsbegrænsningen, opgøres ved, at antallet af timer, der er sket en efterregulering for, divideres med 37/30 for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, og rundes op til nærmeste hele antal uger.

Eksempel 1:

Et fuldtidsforsikret medlem har oplyst 60 timer for lidt i en måned. Derfor skal der indgå yderligere to uger i tidsbegrænsningen: 60/37=1,62 uger, der rundes op til 2 hele uger.

Det samlede antal uger, der for en måned skal indgå i tidsbegrænsningen, kan dog ikke overstige det faktiske antal uger, der er afsluttet i måneden.

En uge, der på grund af efterregulering skal indgå i tidsbegrænsningen, placeres som den sidste uge i den forudgående måned, som ikke allerede er indgået i tidsbegrænsningen, eller som ikke allerede er belagt med fradrag for arbejde og indtægt, jf. kapitel 3, og tekniske belægninger efter kapitel 5 for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede.

Eksempel 2:

Et medlem skal have placeret yderligere en uge, som indgår i tidsbegrænsningen. Den sidste uge i måneden er allerede indgået i tidsbegrænsningen, og den næstsidste uge er belagt med 37 timer. De øvrige uger i måneden er hverken indgået i tidsbegrænsningen eller belagt. Dermed skal den yderligere uge placeres som den tredjesidste uge i måneden.

Hvis medlemmet selv oplyser om placeringen af løntimerne eller indkomsten, der har dannet grundlag for efterreguleringen, lægges dog det faktiske antal uger med arbejde på nedsat tid til grund for opgørelsen af antallet af uger, som skal indgå i tidsbegrænsningen, jf. § 43, stk. 4. Det betyder, at a-kassen i disse tilfælde ikke skal opgøre de yderligere uger, der skal indgå tidsbegrænsningen, efter stk. 1. Det gælder også, hvis a-kassen har anden dokumentation for placeringen af timerne.

Til stk. 2

Opgørelse af tidsbegrænsningen ved efterregulering på grund af for mange oplyste timer

I tilfælde, hvor det i forbindelse med en efterregulering som følge af for mange oplyste løntimer for en måned, anses medlemmet for som udgangspunkt at have arbejde på nedsat tid i en eller flere uger således, som medlemmet har oplyst på månedsoplysningerne. Hvis medlemmet selv oplyser om placeringen af løntimerne eller indkomsten, der har dannet grundlag for efterreguleringen, lægges dog det faktiske antal uger med arbejde på nedsat tid til grund for opgørelsen af antallet af uger, som skal indgå i tidsbegrænsningen. Det gælder også, hvis a-kassen har anden dokumentation for placeringen af timerne.

Til stk. 4

Det er det faktiske antal uger med arbejde på nedsat tid der lægges til grund for opgørelsen af antallet af uger, som skal indgå i tidsbegrænsningen, hvis der foreligger anden dokumentation for arbejdets placering i ugerne, eller hvis medlemmet selv oplyser om placeringen af løntimerne eller indkomsten, jf. § 42, stk. 2.

Til § 44

En uge, som løber hen over et månedsskift, opgøres og medregnes i den måned, hvor ugen afsluttes. A-kassen skal lægge de oplysninger til grund, som forefindes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler.

I tilfælde, hvor der udbetales dagpenge i to på hinanden følgende måneder, betyder det, at a-kassen skal lave opgørelsen på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger i begge de måneder, hvor ugen indgår.

Hvis der derimod ikke har været udbetalt dagpenge i den forudgående måned, har a-kassen ikke oplysninger om den del af ugen, som ligger i den forudgående måned. A-kassen skal i disse tilfælde vurdere, om ugen skal forbruge af tidsbegrænsningen på baggrund af medlemmets oplysninger for den del af ugen, som indgår i måneden. Der tages dermed ikke højde for den del af ugen, som ligger i den forudgående måned.

Eksempel:

Et medlem modtager ikke dagpenge i juni 2019. Den første uge i juli 2019 begynder en onsdag, og medlemmet arbejder på fuld tid onsdag-fredag, dvs. 22,2 timer i ugen. Da a-kassen alene skal opgøre om ugen skal indgå i tidsbegrænsningen på baggrund af medlemmets oplysninger for juli måned, vil ugen ikke indgå i tidsbegrænsningen.

Til § 45

Efter bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed kan et medlem, som mister retten til supplerende dagpenge, uden konsekvenser opsige sit arbejde til fratræden, når retten til supplerende dagpenge ophører.

Der kan opstå situationer, hvor et medlem har opsagt sin stilling, men hvor medlemmet fx på grund af udefra kommende omstændigheder, som ikke kunne forudses, ikke får opbrugt sin ret til supplerende dagpenge.

I disse situationer skal medlemmet heller ikke pålægges karantæne for selvforskyldt ledighed. For at sikre, at disse medlemmer ikke bliver stillet anderledes i forhold til supplerende dagpenge, fastslår § 45, at de skal stilles, som om retten til supplerende dagpenge var bortfaldet.

Det betyder blandt andet, at medlemmet efter arbejdsophøret skal opfylde § 49, for at generhverve retten til supplerende dagpenge.

Til § 46

Retten til dagpenge efter udløbet af retten til supplerende dagpenge

Retten til supplerende dagpenge udløber, når medlemmet har haft sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger eller medlemmet har opbrugt den evt. forlængede periode med ret til supplerende dagpenge. Der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.

Herefter kan der ikke udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Et medlem anses for at arbejde på nedsat tid, når arbejdstiden i måneden er mindre end 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem har oplyst om arbejdstimer, i en måned, hvor medlemmet søger om dagpenge.

Da der ikke kan udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, skal der ske et fradrag i dagpengene for ugen med mindst 37 timer for et fuldtidsforsikret medlem, og 30 timer for et deltidsforsikret medlem.

Det samme gælder alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus eller efter vagtplan.

Når retten til supplerende dagpenge udløber, kan der ikke udbetales dagpenge til et medlem, der driver selvstændig virksomhed. Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem anses for at drive selvstændig virksomhed efter reglerne om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Det gælder uanset om medlemmet har haft faktisk arbejde forbundet med virksomheden i den pågældende måned.

I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber, kan der dog udbetales supplerende dagpenge for hele måneden. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge med fradrag time for time, jf. dog § 48, stk. 4.

Eksempel:

Et medlem har i uge 36/2021 (5.-11. september 2021) haft sammenlagt 30 uger, der indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste 104 uger. I uge 38/2021 arbejder medlemmet 15 timer. Selv om medlemmets ret til supplerende dagpenge udløb i uge 36/2021, kan medlemmet få udbetalt supplerende dagpenge for hele september måned. Det betyder, at der for uge 38 alene skal ske fradrag for arbejde i 15 timer i udbetalingen af dagpenge for september måned.

Hvis det samme medlem arbejder 15 timer i uge 41/2021 (10.-16. oktober 2021), kan der ikke udbetales dagpenge vedrørende uge 41. Det betyder, at der skal foretages et fradrag på 37/30 timer i udbetalingen af dagpenge for oktober måned 2021.

Til § 47

Forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge

Til stk. 1

Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 41, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Forlængelsen opgøres efter reglerne i stk. 2-4.

Opgørelsen af forlængelsen sker ved udløb af tidsbegrænsningen på 30 uger.

Den forlængede periode med supplerende dagpenge bortfalder ikke på samme måde, som ved forlængelse af den ordinære 2-årige dagpengeperiode, jf. i bekendtgørelse om dagpengeperioden. Forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge sker uden en referenceperiode.

Det betyder, at hvis der er optjent maksimal forlængelse på 12 uger, så kan disse 12 uger benyttes på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af de ordinære 30 uger, og indtil tidspunktet for eventuel genoptjening retten til supplerende dagpenge. Hvis pågældende derimod optjener et nyt beskæftigelseskrav til den ordinære 2-årige dagpengeperiode ved arbejde, som ikke er fuldtidsarbejde, bortfalder de 12 uger ikke, da der ikke her er optjent ret til en ny periode med supplerende dagpenge.

Til stk. 2

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge medregnes følgende forhold:

1. Løntimer og A-indkomst indberettet til indkomstregisteret efter § 3 i lov om et indkomstregister, medmindre der er ydet offentligt tilskud til lønnen. Afholdt ferie med feriegodtgørelse og A-indkomst, udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan dog ikke medregnes ved opgørelsen. Ukontrollabelt arbejde omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i loven.
2. B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i loven. Det gælder både B-indkomst, der er indberettet i indkomstregisteret, og ikke-indberetningspligtig B-indkomst.
3. Måneder, hvor et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Det bemærkes, at der i relation til reglerne om supplerende dagpenge ikke skal ske en regulering af indberetningsperioderne, når de omregnede timer for afsluttede indkomstår, jf. bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge dokumenteres ved hjælp af årsopgørelsen, Det betyder, at det er uden betydning, at timerne i relation til disse regler teknisk fordeles over hele året.

Er en betingelse, at arbejdet eller driften af den selvstændige virksomhed er udført inden for de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved den fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Heri ligger også, at kun løntimer indberettet til indkomstregisteret efter indplaceringen i dagpengeperioden, hvor medlemmet fik ret til 30 uger med supplerende dagpenge inden for de sidste 104 uger, kan medregnes ved opgørelsen af timekravet for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge.

Timer, der måtte være benyttet til genoptjening af en ny periode med ret til supplerende dagpenge, jf. bekendtgørelsens § 49, kan ikke bruges ved opgørelsen af en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Løntimer, der er anvendt til genindplacering i en dagpengeperiode, kan anvendes til genoptjening af ret til en ny periode med supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge.

Hvis et medlem opnår ret til dagpenge på grundlag af en uddannelse, jf. lovens § 54, kan løntimer, der er knyttet til uddannelsen, og som ligger forud for opnåelsen af dagpengeretten, ikke anvendes til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan dog ikke medregnes til forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Måneder, hvor et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge, kan også medregnes til forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge. Måneden kan kun medregnes, hvis virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge. En aktivitet, der opfylder definitionen af selvstændig virksomhed i § 2 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengeperioden, anses for at være registreret i offentlige registre fra det tidspunkt, betingelserne i § 2 er opfyldt.

Til stk. 3-8

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagenge for fuldtidsforsikrede giver følgende ret til yderligere 4 uger med ret til supplerende dagpenge:

– én månedsindberetning med mere end 146 løntimer

– fire uge-indberetninger med mere end 34 løntimer

– to 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer

– én kalendermåned med drift af selvstændig virksomhed

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagenge for deltidsforsikrede giver følgende ret til yderligere 4 uger med ret til supplerende dagpenge:

– én månedsindberetning med mere end 118 løntimer

– fire uge-indberetninger med mere end 27 løntimer

– to 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer

– én kalendermåned med drift af selvstændig virksomhed

Der kan således kun medregnes perioder, hvor medlemmet har haft fuldtidsarbejde i forhold til den forsikringsstatus, som medlemmet har. Det skyldes, at der ikke skal kunne optjenes ret til forlængelse, mens man arbejder på deltid. Det afgørende ved opgørelsen heraf er, at den enkeltes arbejdstid udgør mere end 146 timer pr. måned (118 timer pr. måned for deltidsforsikrede). Denne arbejdstid kan således sammensættes ved arbejde hos en eller flere arbejdsgivere. Ved opgørelsen af arbejdstid fra flere arbejdsgivere skal der tages højde for eventuelle periodiseringer af det indberettede antal løntimer.

Reglerne betyder, at a-kassen ved opgørelsen af en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, ikke kan lægge oplysningerne på beskæftigelseskontoen, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, til grund herfor. Det skyldes, at kun fuldtidsarbejde kan medregnes, og at opgørelsen baseres på oplysning om løntimer for en given måneds-/14-dages-/ugeindberetning, samt at ferie med feriegodtgørelse ikke kan indgå i opgørelsen.

Ved opgørelsen kan to uge-indberetninger på mere end 34/27 løntimer medregnes til opgørelsen af én 14-dagesindberetning.

Ved vurderingen af om der har været fuldtidsarbejde i en given indberetningsperiode, vil det være muligt at sammenlægge løn fra forskellige arbejdsgivere. Dette vil også være tilfældet, hvis der ikke er sammenfald mellem lønperioderne. I disse tilfælde skal timerne i de enkelte indberetningsperioder periodiseres på dage, Hvis der herefter foreligger perioder, hvor medlemmet kan anses for at have haft fuldtidsarbejde kan disse perioder medregnes i opgørelsen over de perioder, hvor der har været fuldtidsarbejde

Hvis en lønperiode afviger fra en indberetningsperiode på en uge/14 dage eller en måned, vil perioden efter en konkret vurdering kunne periodiseres til fuldtidsarbejde i en kortere periode. Det er en betingelse, at der i hele lønperioden har været tale om fuldtidsarbejde.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en arbejdsgiver, der udbetaler løn hver 14 dag, i en indberetning har indberettet løn for fuldtidsarbejde i 16 dage.

Arbejde som lønmodtager mv., der er indberettet i en kalendermåned, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed, kan ikke medregnes til optjening af den forlængede ret til supplerende dagpenge, hvis kalendermåneden danner grundlag for 4 ugers forlængelse på baggrund af den selvstændige virksomhed, jf. stk. 8.

Til § 48

A-kassen skal i god tid før medlemmets ret til supplerende dagpenge udløber, jf. § 41, opgøre medlemmets mulige forlængelse af retten til supplerende dagpenge, jf. § 47.

A-kassen skal før medlemmets forlængede ret til supplerende dagpenge, jf. § 47, stk. 2, udløber, opgøre medlemmets samlede mulige forlængelse siden seneste opgørelse af den forlængede ret til supplerende dagpenge, dog højst inden for de seneste 12 måneder. I den forbindelse kan indberetninger, der ikke er blevet konverteret til forlængelse, medregnes i den nye opgørelse, uanset om indberetningerne ligger forud for den seneste opgørelse af den forlængede ret til supplerende dagpenge. Det er dog en betingelse, at indberetningerne ligger inden for de seneste 12 måneder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet ved den første opgørelse havde én 14-dagesindberetning eller én til tre ugeindberetninger, der ikke kunne bruges til forlængelse.

A-kassen skal orientere medlemmet om muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets beskæftigelse. Der henvises til bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Et medlem søger om forlængelse af retten til supplerende dagpenge ved at indsende månedsoplysningerne for udbetalingsperioden. Valget sker for 4 uger ad gangen. En uge, der løber hen over et månedsskift, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. A-kassen skal opgøre den samlede arbejdstid og tekniske belægninger for ugen i den måned, hvor ugen afsluttes. Opgørelsen sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger i begge de måneder, hvor ugen indgår.

Uanset at retten til supplerende dagpenge - herunder forlængelse af perioden - kan der udbetales supplerende dagpenge for resten af den måned, hvor retten udløber. Der udbetales også supplerende dagpenge for resten af en måned, hvis medlemmets angivelse på månedsoplysningerne ikke omfatter hele måneden.

Hvis forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge ikke sker i umiddelbar forlængelse af udløbet af perioden i § 41, eller perioder med forlængelse ikke omfatter en fuld måned, indgår perioder efter stk. 3, ved den samlede opgørelse af uger med supplerende dagpenge i forlængelsesperioden.

Det betyder, at perioder, hvor medlemmet rent faktisk har modtaget udbetaling af dagpenge som supplerende dagpenge uanset bestemmelserne i § 46, stk. 2, og § 48, stk. 3, indgår i opgørelsen af tidsbegrænsningen.

Eksempel:

Medlemmet bruger den 30. uge med supplerende dagpenge i uge 27 2019 dvs. den 7. juli 2019. Medlemmet kan derfor få udbetalt supplerende dagpenge juli måned ud. Medlemmet har optjent ret til 8 ugers forlængelse af retten til supplerende dagpenge. Medlemmet anmoder ikke om forlængelse af perioden med supplerende dagpenge for juli måned.

Ved indsendelse af månedsoplysningerne for august 2019 anmoder medlemmet om forlængelse af retten til supplerende dagpenge (anmodningen gælder for 4 uger ad gangen). Arbejdsløshedskassen skal opgøre, om medlemmet forud herfor har forbrugt af forlængelsesperioden.

Medlemmet har i løbet af juli måned brugt 3 uger af forlængelsesperioden. Medlemmet får i august 2019 udbetalt 2 ugers supplerende dagpenge, hvoraf den ene uge indgår i forbruget af retten til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge. I de øvrige uger har medlemmet fuldtidsbeskæftigelse. Samlet har medlemmet på dette tidspunkt brugt 4 uger af forlængelsen.

Ved indsendelse af månedsoplysningerne for september 2019 anmoder medlemmet om forlængelse af retten til supplerende dagpenge for hele måneden. Retten til forlænget supplerende dagpenge udløber i uge 38 (udløb søndag den 22. september 2019), idet der er udbetalt 1 uge med supplerende dagpenge i august, der indgår i forbruget af forlængelsen. Der kan udbetales supplerende dagpenge for resten af september måned.

Herefter har pågældende ikke længere ret til supplerende dagpenge.

Til § 49

Genoptjening af retten til supplerende dagpenge

Et medlem kan løbende genoptjene retten til supplerende dagpenge, jf. § 49, stk. 1. Det er en betingelse, at medlemmet inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet mere end;

– 146 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger (deltidsforsikret 118 løntimer),

– 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger (deltidsforsikret 27 løntimer),

– 68 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger (deltidsforsikret 54 løntimer).

Det bemærkes, at der i relation til reglerne om supplerende dagpenge ikke skal ske en regulering af indberetningsperioderne, når de omregnede timer for afsluttede indkomstår, jf. bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge dokumenteres ved hjælp af årsopgørelsen, Det betyder, at det er uden betydning, at timerne i relation til disse regler teknisk fordeles over hele året.

Ved vurderingen af om der har været fuldtidsarbejde i en given indberetningsperiode, vil det være muligt at sammenlægge løn fra forskellige arbejdsgivere. Dette vil også være tilfældet, hvis der ikke er sammenfald mellem lønperioderne. I disse tilfælde skal timerne i de enkelte indberetningsperioder periodiseres på dage, Hvis der herefter foreligger perioder, hvor medlemmet kan anses for at have haft fuldtidsarbejde kan disse perioder medregnes i opgørelsen over de perioder, hvor der har været fuldtidsarbejde

Hvis en lønperiode afviger fra en indberetningsperiode på en uge/14 dage eller en måned, vil perioden efter en konkret vurdering kunne periodiseres til fuldtidsarbejde i en kortere periode. Det er en betingelse, at der i hele lønperioden har været tale om fuldtidsarbejde.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en arbejdsgiver, der udbetaler løn hver 14 dag, i en indberetning har indberettet løn for fuldtidsarbejde i 16 dage.

Et medlem kan også genoptjene retten til supplerende dagpenge, hvis pågældende inden for et indkomstår har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed på mindst 254.328 kr. (deltidsforsikret 169.548 kr.) (2023) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Det er således en betingelse, at medlemmet ikke har modtaget dagpenge i løbet af det indkomstår, der skal medregnes til genoptjeningen af supplerende dagpenge. Det er således uden betydning, om medlemmet f.eks. har fået udbetalt feriedagpenge i indkomståret. Indtægten kan tidligst medregnes til opgørelsen af genoptjeningskravet på det tidspunkt, hvor indtægten fremgår af årsopgørelsen.

Genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge på baggrund af en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed på mindst 254.328 kr. (deltidsforsikret 169.548 kr.) (2023) i et indkomstår kan tidligst medregnes til opgørelsen af genoptjeningskravet på det tidspunkt, hvor indtægten fremgår af årsopgørelsen, jf. stk. 4.

Ved opgørelsen indgår oplysninger fra indkomstregisteret om løntimer, som er indberettet for en given måned-, uge- eller 14-dagesindberetning.

Ved ”sammenhængende måneder” forstås perioder dato til dato. Det betyder, at hvis et medlems beskæftigelseskrav skal opgøres fx den 15. i en måned vil man se tilbage i tid til den 16. i den foregående måned osv.

Kun løntimer, der er optjent i medlemsperioder, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Ved vurderingen af hvilke løntimer, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet til en ny periode med supplerende dagpenge, henvises til reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Der kan således kun medregnes perioder, hvor medlemmet har haft mere end 146 timers arbejde pr. måned svarende til fuldtidsarbejde (for deltidsforsikrede svarer fuldtidsarbejde til 118 timer pr. måned). Det skyldes, at der ikke skal kunne genoptjenes supplerende dagpenge, mens man arbejder på deltid.

Det afgørende ved opgørelsen heraf er, at den enkeltes arbejdstid udgør mere end 146 timer pr. måned (deltidsforsikret 118 timer pr. måned). Denne arbejdstid kan således sammensættes ved arbejde hos en eller flere arbejdsgivere. Ved opgørelsen af arbejdstid fra flere arbejdsgivere skal der tages højde for eventuelle periodiseringer af det indberettede antal løntimer.

Løntimer, der har dannet grundlag for forlængelse af retten til supplerende dagpenge, kan ikke indgå i opgørelsen. Det betyder også, at indberettede løntimer til indkomstregisteret i en måned, hvor et medlem har drevet selvstændig virksomhed, ikke kan indgå i opgørelsen af genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge, hvis denne måned er anvendt til forlængelse af retten til supplerende dagpenge.

For medlemmer, der i indberetningsperioderne både får indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, sker opgørelsen af genoptjeningen af supplerende dagpenge i uger. Medlemmet kan genoptjene retten til supplerende dagpenge på baggrund af 26 ugers lønarbejde. I den forbindelse tæller én månedsindberetning med mere end 146 løntimer (som fuldtidsforsikret) som 4,33 uger, én 14-dages indberetning med mere end 68 løntimer (som fuldtidsforsikret) tæller som 2 uger og én ugeindberetning med mere end 34 løntimer (som fuldtidsforsikret) tæller som én uge. Ved opgørelsen kan antallet af uger ikke afrundes. Dog vil 3 månedsindberetninger med 146/118 løntimer tælle som 13 uger (3 x 4,33 = 12,99).

Til § 50

Arbejdsfordeling

Et medlem har kun ret til dagpenge, mens pågældende deltager i en arbejdsfordeling, hvis betingelserne i § 50 er opfyldt.

Til stk. 1, nr. 1

Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en kollektiv overenskomst eller en kollektiv aftale. Om en arbejdsfordeling er i strid med aftalen eller eventuelle overenskomstmæssige bestemmelser, skal afklares imellem parterne/overenskomstens parter.

Til stk. 1, nr. 2

Anmeldelsen af en arbejdsfordeling skal foretages på en af KL (Kommunernes Landsforening) udarbejdet blanket og skal indeholde oplysninger om de af arbejdsfordelingen omfattede medarbejdere med angivelse af navn, cpr-nummer samt hvilken a-kasse, medarbejderne er medlem af. Kopi af anmeldelsen sendes af jobcenteret til den eller de berørte a-kasser.

En kollektiv ferielukning afbryder ikke en arbejdsfordeling.

Vurderingen af, om en kollektiv ferielukning forlænger en arbejdsfordeling, er konkret. Hvis den kollektive overenskomst har taget stilling til, hvordan kollektiv ferielukning skal behandles, følges overenskomsten. Hvis den kollektive overenskomst ikke har taget stilling hertil, tæller den kollektive ferie ikke med i arbejdsfordelingen. Arbejdsfordelingen forlænges derfor med den kollektive ferie.

Til stk. 1, nr. 3

Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger, skal den for tiden ud over 13 uger godkendes af det regionale beskæftigelsesråd.

Anmodningen til det regionale beskæftigelsesråd skal fremsættes senest 4 uger før, at arbejdsfordelingen eller forlængelsen træder i kraft. Anmodningen skal foretages på en af KL (Kommunernes Landsforening) udarbejdet blanket og skal sendes til jobcentret.

Til stk. 1, nr. 4

En arbejdsfordeling skal for at give ret til dagpenge være tilrettelagt sådan, at arbejdstiden nedsættes med hele dage.

En arbejdsfordeling kan tilrettelægges på 2 måder:

1. Arbejdstiden nedsættes med mindst 2 hele dage pr. uge.
2. Arbejdstiden nedsættes med hele uger.

Når arbejdstiden nedsættes med hele uger, kan den tilrettelægges på én af følgende 3 måder:

1. 1 uges arbejde/1 uges ledighed.
2. 2 ugers arbejde/1 uges ledighed.
3. 2 ugers arbejde/2 ugers ledighed.

Hvis en virksomhed med en godkendt arbejdsfordeling uforudset får et kortvarigt behov for arbejdskraft, medregnes en sådan periode med mere arbejde end forudsat i arbejdsfordelingsperioden, medmindre arbejdsfordelingen inden er afmeldt til jobcenteret. Ved en afmelding skal det oplyses, om afbrydelsen af arbejdsfordelingen er midlertidig.

Til stk. 1, nr. 5

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Dette krav anses også for opfyldt, selvom en eller flere ansatte deltager i uddannelse med løn under arbejdsfordelingen.

I særlige tilfælde kan et medlem få dagpenge, selv om en arbejdsfordeling ikke omfatter en hel virksomhed, men kun en del heraf. Når der foreligger særlige driftsmæssige eller faglige grunde, og der i øvrigt er enighed om arbejdsfordelingen, kan denne godkendes af det regionale beskæftigelsesråd, jf. stk. 2.

Til stk. 3

Hvis der sker afskedigelser i en arbejdsfordelingsperiode, må det undersøges, om afskedigelsen er varslet før påbegyndelsen af en arbejdsfordeling, og om den faglige organisation har accepteret, at medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen.

Hvis afskedigelsen er varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en fratrædelse i en fordelingsordning ikke medføre, at retten til supplerende dagpenge for deltagerne i fordelingen er bortfaldet.

Hvis en medarbejder vender tilbage fra orlov og indtræder i sin egen stilling, og afløseren af denne grund skal fratræde/sættes til andet arbejde, vil retten til dagpenge ikke bortfalde.

Til § 52

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, anses ikke for at være selvforskyldt ledig, selv om der er indgået en aftale om nedsat arbejdstid.

I forhold til, hvornår man anses for selvforskyldt ledig, henvises til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 30. juni 2025

Kirsten Brix Pedersen

/ Anne Marie Ahler-Toftehøj