Vejledning om udbetaling af dagpenge, kap. 4-6

I bekendtgørelse nr. 875 af 24. juni 2025 er der fastsat regler om udbetaling af dagpenge. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler for udbetaling af dagpenge, fradrag for arbejde, indtægter og frivilligt, ulønnet arbejde, løbende karens ved manglende beskæftigelse, supplerende dagpenge og arbejdsfordeling. Der henvises til §§ 46, § 51 a, 56 a, 58, 59, 60 og 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

I denne vejledning beskrives og uddybes bekendtgørelsens regler.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9979 af 28. november 2023 om udbetaling af dagpenge.

Oversigt over kapitler fra loven

Inddelingen i vejledningen følger kapitlerne i bekendtgørelsen

• Kapitel 1-2: Anvendelsesområde og personkreds, udbetaling af dagpenge.
• Kapitel 3: Fradrag for arbejde m.v.
• Kapitel 4-6: Beregning af fradrag m.v., tekniske belægninger, løbende karens ved manglende beskæftigelse.
• Kapitel 7-8: Supplerende dagpenge.

Til Kapitel 4

Til § 27

Beregning af fradrag m.v.

Timefradrag

Formålet med arbejdsløshedsforsikringen er at sikre et medlem økonomisk kompensation for tab af indtægt som følge af ledighed. Udgangspunktet i time-for-time-fradraget er derfor, at der alene gives dagpenge for de timer, som et medlem ikke opnår økonomisk dækning for fra arbejdsgiveren.

Det betyder, at dagpengekortet skal belægges med det antal timer, som medlemmet har fået løn for (løntimer). Dette forudsætter dog, at udbetaling af løn (løntimer), ikke kan henføres til andre beskæftigelsesperioder. Ulønnet arbejde jf. bekendtgørelsens § 15 medfører også timefradrag.

Hvis medlemmets arbejdstid er omfattet af reglerne om ukontrollabel arbejdstid efter bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, fastsættes timetallet ved brug af den til enhver tid gældende omregningssats.

Herudover gælder reglerne om mindsteudbetaling og tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge og reglerne om, at der i en ansættelse på nedsat tid med opsigelsesvarsel skal foreligge en frigørelsesattest, som betingelse for, at medlemmet har ret til at modtage supplerende dagpenge.

Til § 28

Til stk. 2

Ved beregningen af fradrag for honorarer, indtægter i forbindelse med ombud og hverv, pensioner, ophavsrettigheder samt legater, benyttes samme fremgangsmåde som ved omregning af indtægt fra arbejde med ukontrollabel arbejdstid, dvs. ved hjælp af omregningssatsen i § 52 i loven. Indtægten nedsættes før omregning med dokumenterede nødvendige udgifter, der kan fradrages indtægten før beregning af skat, men ikke med Arbejdsmarkedsbidrag eller ATP. Den omregningssats, der anvendes, er den, der gælder på tidspunktet for arbejdets udføres. Ved omregning af i andre situationer benyttes omregningssatsen på tidspunktet for modtagelse af indtægten.

Til § 30

Selvstændig virksomhed

Medlemmet skal løbende på sine dagpengekort oplyse de timer, der bruges på den selvstændige virksomhed. Fradraget skal uanset karakteren af den selvstændige virksomhed altid finde sted på grundlag af et faktisk timetal. Indtægten kan ikke bruges, når det skal vurderes, hvor meget tid medlemmet har brugt på den selvstændige virksomhed.

Ved opgørelsen af det faktiske timetal regnes al beskæftigelse med. Det gælder, uanset om arbejdet udføres på fx søn- og helligdage.

Til arbejdet regnes ikke kun fysisk arbejde med. Transport og enhver form for administration, regnskabsføring og beslutninger vedrørende virksomhedens drift mv. regnes også med. A-kassen skal vejlede medlemmet herom, når medlemmet melder sig ledig eller starter med virksomheden.

Til stk. 4

Hvis de oplyste timer er åbenbart usandsynlige, og medlemmet ikke efterfølgende oplyser det faktisk anvendte timetal, kan Styrelsen for Arbejdsmarkedsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde fastsætte timetallet efter skøn. Reglen tænkes anvendt i forbindelse med styrelsens behandling af en sag, hvor tilbagebetaling af alle dagpenge ville være ude af proportioner med omfanget af arbejdet i virksomheden. Det er en forudsætning, at virksomheden ikke er til hinder for, at medlemmet opfylder betingelsen om rådighed. Det er også en forudsætning, at der foreligger oplysninger om virksomhedens art, karakter, størrelse og omsætning. Disse oplysninger kan gøre den skønsmæssige ansættelse mulig.

Til § 31

I § 20 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet er der fastsat regler om, at et medlem, kan anses for ophørt med en selvstændig virksomhed, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling. Det er en betingelse, at medlemmet inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget tro- og loveerklæringen, har dokumenteret, at virksomheden er ophørt i Det Centrale Virksomhedsregister. I denne periode medfører timerne, som medlemmet bruger på at afvikle virksomheden, fradrag i dagpengene. Fradraget sker for de faktiske timer, som medlemmet har brugt på alt arbejde med afviklingen.

Til § 32

Kronefradrag

Et medlem, som deltager i et tilbud om uddannelse efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til dagpenge under tilbuddet, forudsat at betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Hvis medlemmet modtager løn eller anden økonomisk godtgørelse for deltagelse i uddannelsen, medfører denne indtægt fradrag i dagpengene krone-for-krone. Fradraget fortages før øvrige fradrag således, at først trækkes lønnen fra månedssatsen – hvorved medlemmets timesats reelt bliver nedsat – og herefter foretages øvrige fradrag.

Det betyder, at der kan udbetales dagpenge, hvis lønnen eller godtgørelsen – efter nedsættelse med arbejdsmarkedsbidraget - udgør et mindre beløb end medlemmets dagpenge. Medlemmet får således suppleret indtægten op til pågældendes dagpengeniveau.

Det gælder, selv om lønnen/godtgørelsen udbetales for deltagelse i uddannelsen i et omfang, der svarer til fuld arbejdstid.

Hvis medlemmet samtidig har anden beskæftigelse eller andre indtægter, sker fradrag herfor efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 27 og 29.

Fradrag i dagpengene efter § 32 beregnes ikke efter reglerne om supplerende dagpenge. Uger med disse dagpenge medregnes derfor som udgangspunkt ikke i tidsbegrænsningen for udbetaling af supplerende dagpenge. Hvis medlemmet derimod samtidig også har anden beskæftigelse på nedsat tid, der medfører fradrag i dagpengene, skal de pågældende uger medregnes.

Til Kapitel 5

Til § 33

Tekniske belægninger

Bestemmelsen indeholder regler for, hvordan en måned skal belægges, når medlemmet ikke er til rådighed eller af anden grund ikke har ret til dagpenge.

Modtager et medlem løn under sygdom for et større antal timer end 7,4, f.eks. fordi medlemmet er ansat til 9 timers arbejde på dagen skal medlemmets dagpengekort belægges med det antal timer, der udbetales løn for under sygdom.

Der skal ikke ske belægning, hvis et ledigt medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et medlem, som afholder ferie i en karantæneperiode eller i en periode, hvor pågældende er omfattet af lovens § 54 eller karensperioden i lovens § 63, stk. 2, skal have belagt måneden med 7,4/6 timer pr. dag som henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret, da medlemmet er udelukket fra dagpenge grundet karantænen, karensen m.v.

Der skal ikke ske tekniske belægninger af dagpengekortet på lørdage og søndage.

Hvis medlemmet har optjent og skal afholde en halv feriedag, belægges dagpengekortet med 3,7/3 timer som henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret.

Ved afholdelse af halve feriedage, uden at medlemmet er registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret, skal dagpengekortet belægges med 7,4/6 timer pr. dag som henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret, idet medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed på hele dagen på grund af den manglende tilmelding til jobcenteret.

Til stk. 2

Hvis der til en dag med teknisk belægning tillige kan henføres timer, som medlemmet får fradrag for efter kapitel 3 og 4, eller hvor der skal belægges med en G-dag, vil disse belægninger skulle fratrækkes den tekniske belægning, således at der ikke sker dobbelt belægning på den samme dag.

Det betyder fx, at hvis antallet af arbejdstimer på en dag med teknisk belægning på grund af afmelding fra jobcenteret, er mindre end 7,4/6 for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, fradrages arbejdstimerne, og der fyldes op til 7,4/6 timer pr. dag med teknisk belægning.

Til stk. 3

Afmeldemodellen

For perioder, hvor medlemmet ikke er tilmeldt jobcentret, og perioder, hvor medlemmets dagpengekort er belagt med tekniske belægninger efter stk. 1, nr. 5-9, opgøres fradraget for de tekniske belægninger samlet for hver måned og nedskrives med antallet af timer, som medfører fradrag i dagpengene efter kapitel 3 og 4 samt G-dage. Den tekniske belægning fratrækkes antallet af timer, som medlemmet får fradrag for pga. arbejde, G-dage mv., hvis fradraget kan henføres til den samme dag, jf. stk. 2. Den del af den tekniske belægning, der herefter pga. afmeldemodellen ikke skal medføre fradrag i dagpengene, kaldes ”teknisk belægning uden fradrag”. Med afmeldemodellen sikres, at der ikke sker en dobbeltbelægning i de tilfælde, hvor medlemmets arbejdstid varierer på de enkelte dage og hvor der også forekommer beskæftigelse på lørdage og søndage.

Der vil derfor kun ske en yderligere belægning af dagpengekortet i de tilfælde, hvor arbejdstiden i perioderne overstiger antal timer med tekniske belægninger. De tekniske belægninger i måneden opgøres under ét. Det betyder f.eks., at en periode, hvor medlemmet ikke har været tilmeldt jobcenteret, som efterfølges af en periode, hvor medlemmet har en venteperiode som følge af ophør af selvstændig virksomhed, skal behandles under ét.

Hvis en periode, hvor der skal ske en teknisk belægning, som følge af medlemmet ikke er tilmeldt jobcentret, eller hvis en periode, hvor medlemmets dagpengekort er belagt med tekniske belægninger efter stk. 1, nr. 5-9, ligger over et månedsskifte, opdeles perioden, og kun den del af den tekniske belægning, der ligger i måneden opgøres. Der vil ikke efterfølgende skulle ske en eventuel regulering for hele perioden med den/de tekniske belægninger.

Hvis et medlem f.eks. er syg eller holder ferie i en periode, hvor pågældende ikke er tilmeldt jobcentret, skal dagpengekortet belægges med 7,4 timer pr. dag (mandag-fredag), jf. stk. 1, nr. 1-4. Der skal således ikke ske dobbeltbelægning på grund af både sygdom/ferie og afmeldingen.

Nedenstående eksempel viser, at perioder, hvor medlemmet er afmeldt jobcentret, som udgangspunkt skal belægges med 7,4 timer pr. dag (mandag-fredag). Den tekniske belægning nedskrives med antallet af arbejdstimer på dagen.

Selve opgørelsen af afmeldemodellen sker dog på baggrund af antallet af hverdage, hvor medlemmet er afmeldt mv., *7,4 (afmeldetimer). Herefter fratrækkes arbejdstimerne i hele den periode, hvor medlemmet er afmeldt.

I eksemplet nedenfor har medlemmet været afmeldt 9 hverdage - altså 66,6 timer.

Det samlede antal arbejdstimer i afmeldeperioden er på 40 timer. Differencen – som skal medføre fradrag – er dermed på 26,6 timer.

Den tekniske belægning på de dage, hvor medlemmet har arbejdet, nedskrives herefter med antallet af arbejdstimer på den pågældende dag, jf. stk. 2. I eksemplet nedenfor er der 35,8 timer med teknisk belægning efter nedskrivningen af arbejdet.

Da det kun er 26,6 timer, der ifølge afmeldemodellen skal medføre fradrag, skal de resterende 9,2 afmeldetimer overføres til belægningstype ”Teknisk belægning uden fradrag”.

Ved opgørelsen af, hvilke uger i en måned, der skal forbruge af tidsbegrænsningen for supplerede dagpenge, vil den tekniske belægning, der ikke medfører fradrag, tælle som en almindelig teknisk belægning.

Til stk. 4

I forhold til efterreguleringer efter § 11, skal den tekniske belægning kun fratrækkes antallet af løntimer m.v., hvis medlemmet medvirker til placering af timerne. Hvis medlemmet ikke medvirker, skal antallet af efterreguleringstimer ikke trækkes fra i de tekniske belægninger.

Til § 34

Den tekniske belægning for G-dage skal anføres på månedsoplysningerne ud for de ordinære arbejdsdage, som svarer til medlemmets G-dage.

Et medlem, hvis måned kun skal belægges med 3,7/3 timer for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikret i henhold til § 34, stk. 2, skal ved manglende registrering hos jobcenteret have belagt kortet med op til 7,4/6 timer på grund af manglende rådighed.

Til Kapitel 6

Til § 35

Løbende karens ved manglende beskæftigelse

Alle ledige, som er indplaceret i en dagpengeperiode, får som udgangspunkt pålagt en karens hver 4. måned, medmindre de har haft beskæftigelse i et vist omfang.

En karens indebærer, at de dagpenge, som medlemmet i øvrigt har ret til, nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet.

Til stk. 3

A-kassen skal først fastlægge 4-måneders-perioden eller den forlængede 4-måneders-periode, før den kan konstatere, hvilken måned der er ”karensmåned”. Forlængelse af 4-måneders-perioden efter § 36, stk. 3-5, går således forud for, at a-kassen skal tage stilling til, om medlemmet skal fritages for karens efter §§ 37 og 38.

Til § 36

4-måneders-perioden

At der som udgangspunkt bliver pålagt en karens hver 4. måned, medmindre medlemmet har haft beskæftigelse i et vist omfang, betyder, at a-kassen ved udløbet af en sammenhængende periode på 4 måneder eller en forlænget 4-måneders-periode, jf. nedenfor, skal træffe afgørelse om, hvorvidt medlemmet skal pålægges en karens.

Der begynder en 4-måneders-periode:

– Når medlemmet første gang indplaceres i en dagpengeperiode, hvis indplaceringen sker pr. 1. juli 2017 eller senere, jf. § 36, stk. 2, 1. pkt.

– Ved udløbet af en tidligere 4-måneders-periode, jf. § 36, stk. 2, 2. pkt.

– Når et medlem, der tidligere har været indplaceret i en dagpengeperiode, indplaceres i en ny dagpengeperiode, jf. § 36, stk. 7.

4-måneders-perioden regnes fra og med den måned, hvor et medlem har opnået ret til dagpenge og er blevet indplaceret i en dagpengeperiode. Den måned, hvori medlemmet har opnået ret til dagpenge, medregnes således i den første 4-måneders-periode, selv om medlemmet først er blevet ledig midt i måneden. 4-måneders-perioderne opgøres på baggrund af fortløbende kalendermåneder, uanset om medlemmet i månederne har modtaget dagpenge eller ej.

Det betyder, at der som udgangspunkt pålægges karens i måned 4, 8, 12, 16 osv. fra og med indplaceringsmåneden.

Eksempel:

Et medlem har haft beskæftigelse fra den 1.-10. januar, hvorefter medlemmet melder sig ledig og bliver indplaceret i dagpengeperioden fra den 1. januar. Medlemmet får dagpenge for januar (med fradrag) og for hele april måned, men ikke for februar og marts måned. A-kassen skal ved udgangen af april måned træffe afgørelse om, hvorvidt medlemmet skal pålægges en karens, medmindre der er grundlag for at forlænge 4-måneders-perioden, jf. nedenfor.

Forlængelse af 4-måneders-perioden

En 4-måneders-periode forlænges med et antal kalendermåneder svarende til det antal kalendermåneder fra og med 4-måneders-periodens start, hvori medlemmet har modtaget

– sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

– dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

– støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. ældreloven.

Der er tale om de samme forhold, som efter loven kan forlænge henholdsvis den periode, inden for hvilken et medlem kan optjene ret til dagpenge, og den periode, inden for hvilken et medlem kan forbruge sin dagpengeret.

4-måneders-perioden forlænges dog ikke med kalendermåneder, hvori de ovennævnte forhold forekommer, hvis medlemmet for samme måned har fået udbetalt dagpenge, bortset fra dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven.

4-måneders-perioden forlænges også med kalendermåneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i et tilbud om erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempel 1:

Et medlem har holdt ferie for egen regning fra den 1. til den 7. i en måned og herefter deltaget i et tilbud om erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft fra den 8 og resten af måneden. Måneden kan ikke forlænge 4-måneders-perioden, fordi medlemmet ikke har deltaget i et tilbud om erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft i hele måneden.

Hvis der er grundlag for at forlænge en 4-måneders-periode, skal der først tages stilling til karens ved udløbet af den forlængede 4-måneders-periode.

Eksempel 2:

Et medlem indplaceres i dagpengeperioden den 1. marts. Medlemmet modtager dagpenge for marts måned. I april og maj måned modtager medlemmet dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven og sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Medlemmet anmoder igen om dagpenge for juni måned og fremefter. 4-måneders-perioden forlænges med de to måneder svarende til april og maj måned, hvor medlemmet har modtaget dagpenge under sygdom og sygedagpenge. Karensen vil derfor skulle opgøres ved udgangen af august måned.

Til § 37

Bortfald af karens som følge af beskæftigelse

Opgørelsen af beskæftigelsen sker på baggrund af løntimeoplysninger indberettet til indkomstregisteret. Der kan derfor ikke medregnes beskæftigelse ved drift af selvstændig virksomhed.

Ved opgørelsen af løntimer medregnes løntimer, som kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Det betyder f.eks., at lønarbejde i udlandet kan medregnes, mens timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens.

I opgørelsen af beskæftigelse indgår også oplysninger om forventet beskæftigelse på baggrund af medlemmets egne oplysninger afgivet på tro og love for de perioder, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret. Når oplysninger i indkomstregisteret er tilgængelige, skal der ske en efterregulering af karens, hvis der er uoverensstemmelser mellem de selvangivne oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret, og denne uoverensstemmelse er afgørende for, om medlemmet skulle have haft en karens eller ej. Hvis det dokumenteres, at oplysningerne i indkomstregisteret er fejlbehæftet, finder § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge tilsvarende anvendelse.

Det samme gælder, hvis a-kassen bliver bekendt med, at oplysningerne i indkomstregisteret ændres. Efterreguleringen vil skulle ske i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge.

Beskæftigelsen, der skal til for ikke at blive pålagt en karens, skal forekomme i den 4-måneders-periode eller forlængede periode, som karensen skal opgøres på baggrund af.

Eksempel 1:

Et medlem har haft beskæftigelse fra den 1.-15. januar, hvorefter medlemmet melder sig ledig og bliver indplaceret i dagpengeperioden fra den 1. januar. Beskæftigelsen fra den 1.-15. januar kan indgå ved opgørelsen af, om medlemmet skal have karens ved 4-måneders-periodens udløb.

Løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går hen over start- eller slutdatoen for en 4-måneders-periode, fordeles på de relevante måneder i overensstemmelse med medlemmets oplysninger på dagpengekortet. Det svarer til, hvad der gælder ved fradrag i dagpenge og opgørelse af tidsbegrænsningen af retten til supplerende dagpenge. Hvis en efterfølgende samkøring med oplysningerne i indkomstregisteret medfører en regulering af medlemmets løntimeoplysninger, som er afgørende for, om medlemmet skulle have haft en karens eller ej, skal der ske en tilsvarende regulering af fordelingen af timer på de relevante måneder.

Beskæftigelse ud over 148 henholdsvis 97 løntimer i en 4-måneders-periode kan ikke bruges til at opfylde kravet om beskæftigelse i en efterfølgende 4-måneders-periode. Der er således tale om, at opgørelsen af beskæftigelse i forhold til karens nulstilles hver udløb af hver 4-måneders-periode.

Eksempel 2:

Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledig og indplaceret i en dagpengeperiode den 1. august 2019 og får dagpenge for hele august (÷ G-dage). Medlemmet får dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven og sygedagpenge efter lov om sygedagpenge for hele september. Medlemmet får igen dagpenge fra den 1. oktober til og med den 29. oktober 2019. Fra og med den 30. oktober til og med den 8. december 2019 har medlemmet fuldtidsarbejde, hvorefter medlemmet får dagpenge for resten af december.

Ved udløbet af den første 4-måneders-periode i november 2019 skal a-kassen forlænge 4-måneders-perioden med en måned (svarende til september måned, hvor medlemmet fik dagpenge efter § 62, stk. 3, i loven og sygedagpenge for hele måned). Ved udløbet af den forlængede 4-måneders-periode i december 2019, kan a-kassen konstatere, at medlemmet i den forlængede 4-måneders-periode har fået indberettet mere end 148 løntimer, hvorfor karensen bortfalder. En ny 4-måneders-periode starter den 1. januar 2020.

Til § 38

Bortfald af karens, fordi medlemmet ikke får udbetalt dagpenge

Der skal ikke pålægges karens, hvis medlemmet ikke får dagpenge herunder dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, for den sidste måned i en 4-måneders-periode eller en forlænget 4-måneders-periode. Det kan f.eks. være, fordi medlemmet i hele måneden har haft ordinært arbejde, har været i udlandet eller har deltaget i uddannelse for egen regning.

Der skal dog pålægges karens, hvis medlemmet i hele eller en del af måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har afviklet karantæne efter loven eller har modtaget førtidspension efter lov om social pension.

I disse tilfælde, hvor et medlem pålægges karens i den sidste måned i en 4-måneders-periode eller en forlænget 4-måneders-periode, men ikke får udbetalt dagpenge for den pågældende måned, skal den pålagte karens afvikles i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge, jf. nedenfor ad § 39.

Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed på op til 6 måneder, og et medlem vil således kunne blive pålagt op til to gange karens under deltagelse i samme tilbud.

Til § 39

Afvikling af karens

Karens opgøres som et kronebeløb, der svarer til én dags dagpenge med medlemmets individuelle dagpengesats (før skat) ved udgangen af den måned, hvor medlemmet pålægges karens (den sidste måned i en 4-måneders-periode eller en forlænget 4-måneders-periode). Hvis værdien af den individuelle dagpengesats overstiger det beløb, der i øvrigt skal udbetales for den pågældende måned, overføres restbeløbet ikke til efterfølgende måneder, og karensen anses dermed for afviklet.

Medlemmets dagpengesats pr. dag udregnes ved, at den individuelle månedssats divideres med 160,33 timer og ganges med 7,4 timer for fuldtidsforsikret. For deltidsforsikret divideres den individuelle dagpengesats med 130 timer ganget med 6 timer.

Når et medlem skal pålægges karens for en måned, skal a-kassen først beregne medlemmets dagpenge for måneden efter de almindelige regler, herunder med hensyn til evt. fradrag for arbejde, mindsteudbetalingsreglen m.v. Når medlemmets ret til dagpenge er opgjort, fratrækkes karensen i medlemmets dagpenge (før skat), inden dagpengene udbetales. Når karensen trækkes i dagpengene som et beløb, vil der ske en nedsættelse af medlemmets dagpengeudbetaling, men medlemmets forbrug af antal timer af dagpengeretten ændres ikke. Desuden skal betingelserne for ret til dagpenge, herunder pligten til at stå til rådighed, være opfyldt, uanset om medlemmet har fået pålagt en karens eller ej.

I de tilfælde, hvor der pålægges karens i en måned, som medlemmet ikke får udbetalt dagpenge for, skal den pålagte karens trækkes i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet i den måned, hvor der pålægges karens, har

– modtaget førtidspension efter lov om social pension,

– deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

– afviklet karantæne efter loven.

Hvis der i disse situationer derimod skal udbetales et beløb, der er mindre end den individuelle dagpengesats, overføres restbeløbet ikke til efterfølgende måneder, og karensen anses dermed for afviklet.

Hvis karens trækkes i en efterfølgende udbetaling, skal den stadig trækkes med det beløb, der svarer til én dags dagpenge med medlemmets individuelle dagpengesats (før skat) ved udgangen af den måned, hvor medlemmet blev pålagt karensen.

Karensen kan trækkes i en efterfølgende udbetaling, der skyldes regulering af en tidligere (manglende) udbetaling.

For ledige, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud eller modtager førtidspension efter lov om social pension, kan der skulle trækkes for flere gange karens ved den førstkommende dagpengeudbetaling.

Når et medlem begynder i en ny dagpengeperiode, begynder der samtidig et nyt forløb med 4-måneders-perioder for opgørelse af karens, jf. § 36, stk. 7, fra og med starten af den måned, hvor medlemmet påbegynder den nye dagpengeperiode (genindplaceres i den nye dagpengeperiode).

Det betyder, at a-kassen ikke skal opgøre karens for perioden mellem, at a-kassen senest har opgjort karens til medlemmet og starten på den ny dagpengeperiode.

Det betyder også, at karens, som ikke er afviklet, fordi medlemmet ikke har modtaget dagpenge, bortfalder, når medlemmet påbegynder i en ny dagpengeperiode.