Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Guide om A-kasse og fagforening

< Forrige | Indhold | Næste >

A-kasse og fagforening i Danmark

- en guide til det danske arbejdsmarked

Virksomheder med udstationerede skal melde oplysninger til RUT

Udenlandske tjenesteydere, som udstationerer medarbejdere til Danmark, har pligt til at anmelde en række oplysninger om virksomheden, om den tjenesteydelse, der leveres, og om de udstationerede medarbejdere til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Registreringen finder sted hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På www.virk.dk findes to blanketter, som skal anvendes til registreringen:

  • Den ene blanket anvendes til grundregistrering af virksomheden. Grundregistreringen omfatter stamoplysninger om virksomheden og skal kun foretages den første gang, virksomheden leverer tjenesteydelser i Danmark. Hvis virksomheden også er momspligtig i Danmark (se nedenfor), vil grundregistreringen også være en momsregistrering af virksomheden i Danmark. På grundregistreringen kan også anføres oplysninger om den første opgave (tjenesteydelse), der udføres i Danmark.
  • Den anden blanket anvendes til registrering af efterfølgende opgaver (tjenesteydelser), der udføres i Danmark. Denne blanket anvendes i situationer, hvor leveringen af en ny tjenesteydelse påbegyndes, og hvor virksomheden allerede er grundregistreret.
  • Oplysninger om levering af en tjenesteydelse skal indberettes senest samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen påbegyndes. Hvis der er ændringer til oplysningerne, skal virksomheden indberette disse senest 8 dage efter, at ændringerne har virkning.

    Leder du efter den billigste A-kasse?

    Se vores pris sammenligning

    Den udenlandske virksomhed skal selv afregne moms for tjenesteydelser til privatpersoner.

    Moms

    En virksomhed, der ikke er etableret eller repræsenteret i Danmark, men som ønsker at levere tjenesteydelser her, skal kun momsregistreres ved levering til privatpersoner. Hvis tjenesteydelsen leveres til en anden virksomhed, er det den virksomhed (hvervgiveren), som skal afholde momsen for den udenlandske virksomhed. Momsregistreringen skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af de registreringspligtige aktiviteter. Blanketten til brug for momsregistrering findes på www.virk.dk og er den samme som til grundregistrering i RUT (se ovenfor).

    Den danske udstationeringslov

    Den udstationerende virksomhed vil være omfattet af den danske udstationeringslov med krav om at følge danske lovregler vedrørende arbejdsmiljø, arbejdstid, ferie, ligebehandling m.v. Der kan læses mere om disse regler på www.workplacedenmark.dk – den danske hjemmeside om udstationering. Se også afsnittet om arbejdsmiljø og oversigten over væsentlige arbejdsretlige love. I den danske udstationeringslov stilles der ikke krav om en mindsteløn til udstationerede medarbejdere. Det skyldes, at vi i Danmark ikke har en lovbestemt mindsteløn.

     

    < Forrige | Indhold | Næste >

    Mere om A-kasse medlemskab

    Ofte stillede spørgsmål

    Vi har samlet nogle af de spørgsmål vi modtager om A-kasse medlemskab.

    Tværfagligt og fagligt afgrænsede a-kasser

    Læs mere

    Dagpengeret og udbetaling af dagpenge

    Læs mere

    Studerende og medlem af en A-kasse?

    Læs mere

    Hvad er mine rettigheder som dimittend?

    Læs mere