Beregningsgrundlag ved beregning af dagpengesats
Når din A-kasse skal beregne din dagpengesats skal den bruge de bedste 12 måneder indenfor de sidste 24 måneder.
Indtægt fra lønarbejde
I beregningsgrundlaget indgår indtægt fra lønarbejde:
- A-indkomst, der er indberettet til indkomstregistret
- B-indkomst, som er indberettet til indkomstregistret, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag og som ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud
Indberettet A- og B- indkomst medregnes i den måned, hvori indtægten er indberettet til indkomstregisteret, jfr. bla. denne afgørelse om B-indkomst som dagplejer. Det er uden betydning, at indtægten er optjent for en anden periode end indberetningsperioden.
B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, indhentes fra medlemmets afsluttede årsopgørelse i beregningsperioden, og indgår i beregningsgrundlaget med 1/12 pr. måned i indkomståret.
Hvis årsopgørelsen endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig, også medregnes. Opdelingen med 1/12 pr. måned gælder dog ikke for ikke-indberetningspligtig B-indkomst, der er medregnet i de(n) måned(er), hvor medlemmet på tro og love har oplyst, at arbejdet er udført.
Indtægt der er opnået ved lønarbejde, kan kun medregnes til beregningsgrundlaget, hvis den er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
Indtægt fra selvstændig virksomhed
Har du haft indtægt fra selvstændig virksomhed, kan det indgå når indtægten fremgår af en afsluttet årsopgørelse.
A-indkomst udbetalt fra et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan derfor medregnes når det fremgår af ejerens årsopgørelse, jfr. denne afgørelse.
Ejerandel af overskud i et selskab kan medregnes, når det fremgår af selskabets afsluttede årsopgørelser, jfr. denne afgørelse.
Har du opnået dagpengeret alene på baggrund af selvstændig virksomhed, kan du i stedet få beregnet dagpengesats på baggrund af et gennemsnit af de to år med den højeste indtægt inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden.
Indtægt fra selvstændig virksomhed medregnes til beregningsgrundlaget med 1/12 pr. måned i indkomståret. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indkomsten dog omregnes til måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker.
- A-kasse oversigt (forside) →
- Dagpengesatser →
Beregningsgrundlag dagpengesats
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om dagpenge
Seneste nyheder om A-kasse
Svært for højtuddannede nyledige at komme hurtigt i job eller uddannelse
Den seneste måling af andel af nyledige der er i job eller uddannelse fra en A-kasse efter 3 og 6 mdr., viser at A-kasserne målrettet højtuddannede (Akademikernes A-kasse, MA A-kasse, CA A-kasse og AJKS) er blandt dem der klarer sig dårligst, når det drejer sig om at hjælpe deres nyledige medlemmer tilbage til arbejdsmarkedet. Se resultaterne her.
Seniorer har lav ledighed men har samtidig svært ved at finde nyt job
Analyser fra Dansk Arbejdsgiverforening og VIVE viser at seniorer på 60+ ikke har højere ledighed end andre grupper på arbejdsmarkedet. Derimod har gruppen af 58-65 årige svært ved at få nyt job hvis de først er blevet ledige. Læs mere.
Europa-Kommissionen har vedtaget pakken om fair arbejdskraftmobilitet
Pakken om fair arbejdskraftmobilitet skal sikre klare sociale rettigheder for alle i hele EU, uanset hvor man vælger at bo og arbejde. Læs artikel.
Billigere kontingent og gratis lønsikring i Dansk Metal
Fra 1. december 2026 nedsættes kontingent i Dansk Metal fagforening med 100 kr. pr. måned.
Endvidere indføres gratis kollektiv lønsikring som en del af medlemskabet fra 1. januar 2027. læs mere
Stigning i ledigheden på 500 fuldtidspersoner i august 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i august 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 300 fuldtidspersoner fra juli til august 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 200 fuldtidspersoner.