Tilbagebetaling af dagpenge og evt. sanktion

Vi ser nærmere på tilfælde hvor et A-kasse medlem har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, for at få en ydelse, eller i øvrigt har indset eller burde have indset, at der ikke var ret til ydelsen. I begge tilfælde skal medlemmet tilbagebetale beløbet der er modtaget med urette.

Tilbagebetaling

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra A-kassen, herunder ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet A-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Når en A-kasse træffer afgørelse om, at et medlem skal tilbagebetale ydelser udbetalt med urette efter § 86 i loven, skal A-kassen altid tage stilling til, om medlemmet samtidig skal have en sanktion efter § 87 i loven for at have modtaget ydelser med urette. Sanktionen vil i givet fald være karantæne med dagpenge i en periode. Længden af karantænen afhænger af om der er tale om svig eller uagtsomhed.

A-kassen kan kun undlade at pålægge et medlem en sanktion for tilbagebetalingen når bestemte betingelser er opfyldt (se nedenfor).

Hvornår skal A-kassen pålægge sanktion?

Er betingelserne for at undlade sanktion ikke opfyldt, skal A-kassen vurdere, hvorvidt der skal sanktioneres for svig eller uagtsomhed.

Svig

Det fremgår af lovens § 87, stk. 1, at hvis et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for A-kassen, skal A-kassen pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin A-kasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette.

For at der kan være tale om svig, skal det være en forsætlig handling.

Der er tale om en forsætlig handling, når et medlem ved, eller anser det for overvejende sandsynligt, at de urigtige oplysninger, medlemmet har givet til A-kassen, eller de oplysninger, som medlemmet har undladt at give til A-kassen, kan medføre, at medlemmet får en ydelse fra A-kassen med urette.

Uagtsomhed

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse (uagtsomhed) over for A-kassen, kan A-kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer, jf. § 87, stk. 2, i loven.

Der er tale om et uagtsomt forhold, når et medlems handling eller undladelse ikke er sket bevidst, men forholdet kun kan bebrejdes pågældende, fordi han eller hun burde have indset, at handlingen eller undladelsen kunne føre til, at der blev udbetalt ydelser med urette.

Der vil typisk være tale om, at forseelsen skyldes unøjagtighed, skødesløshed eller lignende fra medlemmets side.

Et medlem skal have en sanktion for uagtsomhed, hvis medlemmet:

• Bør vide, at han/hun skal oplyse A-kassen om et forhold, der har betydning for retten til ydelser.
• Klart sløser eller sjusker med at udfylde ledighedserklæring m.v.
• Bør vide, at en ydelse er udbetalt helt eller delvist med urette, men ikke oplyser det til A-kassen.

Hvornår kan A-kassen undlade at pålægge sanktion?

A-kassen kan kun undlade at pålægge et medlem en sanktion for tilbagebetalingen i følgende situationer:

Forbehold

Medlemmet skal ikke pålægges en sanktion, hvis det fejludbetalte beløb er udbetalt med forbehold for, at medlemmet havde ret til ydelserne, jf. § 65 a, stk. 5, i loven. Betingelsen for, at et forbehold er gyldigt er, at medlemmet modtager ydelser. Det vil sige, at medlemmet skal have fået udbetalt ydelser fra A-kassen forud for, at A-kassen tager et forbehold. Forbeholdet gælder kun for de ydelser, der er udbetalt efter, at forbeholdet er meddelt medlemmet.

Efter lovens § 65 a, stk. 4 og 5, skal A-kassen foretage en høring af medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at A-kassen er i besiddelse af, eller at A-kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i A-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. A-kassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning.

Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen, skal A-kassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. A-kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne jf. § 86 i loven.

Eksempel 1 – ugyldigt forbehold

Medlemmet havde ret til dagpenge fra den 11. august. Medlemmet udeblev fra en CV-samtale i A-kassen den 23. august. A-kassen tog et forbehold den 24. august og traf den 11. oktober afgørelse om tilbagebetaling for perioden 23. – 27. august. A-kassen pålagde ikke medlemmet en sanktion pga. forbeholdet.

A-kassen kunne ikke tage et gyldigt forbehold den 24. august, fordi medlemmet endnu ikke havde modtaget ydelser fra A-kassen. A-kassens forbehold var derfor ugyldigt.

Eksempel 2 - for sent forbehold

Medlemmet oplyste den 29. november om arbejde på nedsat tid. A-kassen udbetalte den 30. november dagpenge for november måned. A-kassen sendte den 13. december høring om arbejdet på nedsat tid og tog et forbehold. A-kassen traf den 30. december afgørelse om tilbagebetaling for perioden 15. – 30. november pga. for sent indsendt frigørelsesattest. A-kassen pålagde ikke medlemmet en sanktion ifm. tilbagebetalingen.

Fejludbetalingen for november var ikke omfattet af forbeholdet, da dagpengene for november var udbetalt, før A-kassen tog forbeholdet. A-kassen kunne derfor ikke undlade at sanktionere med begrundelse i forbeholdet.

Formildende omstændigheder

Medlemmet kan i ganske særlige tilfælde fritages for sanktion, hvis der foreligger formildende omstændigheder.

Det fremgår af afsnittet "Til § 1" i vejledning nr. 9684 af 29. juni 2016 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse under afsnittet ”Uagtsomt forhold”, at der skal være tale om objektivt konstaterbare forhold. Der kan derfor normalt ikke tages hensyn til personlige og sociale forhold.

En fritagelse for sanktion kan komme på tale, når medlemmet aktivt har medvirket til forholdets afklaring og vedkendt sig tilbagebetalingen. Der vil typisk være tale om tilfælde, hvor beløbet er af mindre omfang, og hvor medlemmet af egen drift har reageret, så snart fejludbetalingen kunne konstateres.

Eksempel 3 – formildende omstændigheder

Medlemmet sygemeldte sig den 1. august og raskmeldte sig igen den 22. august. Medlemmet indsendte den 25. august dagpengekortet for august måned og oplyste om sygeperioden herpå. A-kassen udbetalte dagpenge i overensstemmelse med oplysningerne. Medlemmet sygemeldte sig igen den 1. september med samme sygdom. Sygedagpengekontoret annullerede den 5. september den tidligere raskmelding og traf afgørelse om sygedagpenge fra første sygemelding. Medlemmet orienterede samme dag A-kassen om udbetalingen af sygedagpenge.

Medlemmet skulle ikke pålægges en sanktion for fejludbetalingen, fordi der forelå formildende omstændigheder.

Beløbsgrænse

Når et medlem ved uagtsomhed har fået udbetalt et beløb, der højst udgør 2 gange dagpengenes højeste beløb for en dag for fuldtidsforsikrede på høringstidspunktet, skal medlemmet ikke have en effektiv karantæne, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 987 af 29. juni 2016 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.