Vejledning om rådighed, kap. 10

I bekendtgørelse nr. 1590 af 12. december 2023 er der fastsat regler om rådighed.

Formålet med rådighedsreglerne er at sikre at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Oversigt over kapitler fra loven

Inddelingen i vejledningen følger kapitlerne i bekendtgørelsen

• Kapitel 1-2 (Generelle rådighedsbetingelser): Bopæl og ophold (§4-5), Tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret (§6), Kendskab til daglig post (§7), der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde (§8), man må ikke forbeholde sin arbejdskraft for visse tidspunkter (§8)
• Kapitel 2 (Generelle rådighedsbetingelser, fortsat): Transporttid (§9), pligt til selv at booke jobsamtaler enten i a-kassen, i jobcenteret eller hos anden aktør (§10-11), CV-oplysninger (§13), Jobsøgning (§14), konsekvenser af ikke at stå til rådighed (§16-19)
• Kapitel 3 (Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer): Sygdom (§21), "mindre intensiv indsats" (§22), uddannelse (§23-25), orlov (§26), borgerligt ombud mv. (§27) og kapitel 4 (Supplerende dagpenge og frigørelsesattest)
• Kapitel 5 (Forbehold af arbejdskraft), kapitel 6 (Manglende rådighed efter et afslag eller ophør) og kapitel 7 (Deltagelse i uddannelse)
• Kapitel 8 (Medlemmets oplysningspligt) og kapitel 9 (Rådighedsvurdering, herunder krav til jobsøgning)
• Kapitel 10: Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

Kapitel 10

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav

Til § 43, stk. 2, 3 og 7

Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer månedsvist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 300 hhv. 150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder.

Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer 14-dages eller ugevist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 276 hhv. 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger.

Opgørelsen af løntimer sker efter principperne i §§ 14-15 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Opgørelsen af 3-måneders- hhv. 12-ugersperioden sker efter principperne i kapitel 4 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Til § 43, stk. 4

Hvis medlemmet både har fået indberettet løntimer månedsvist og 14-dages- eller ugevist, er det den seneste lønindberetning, der er indberettet til indkomstregisteret, der er styrende for, hvilket løntimekrav, medlemmet skal opfylde.

Det betyder, at hvis den seneste indberetning for et fuldtidsforsikret medlem er en månedsindberetning, opgøres kravet om antallet af løntimer på grundlag af timekravet for månedsindberetninger (300 timer), uanset der for en del af perioden også er foretaget uge- eller 14-dages-indberetninger.

Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen.

Til § 43, stk. 5

Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt, der i et indkomstår udgør mindst 254.328 kr. (2023) for fuldtidsforsikrede og mindst 169.548 kr. (2023) for deltidsforsikrede, og medlemmet ikke i det pågældende år har modtaget dagpenge.

Indkomståret er det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen. Hvis der medregnes overskud af selvstændig virksomhed til opfyldelse af indkomstkravet, er indkomståret det år, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører.

Opgørelsen af indtægten sker efter principperne i §§ 6, 7, stk. 1-3, og 8-10 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan anvendes. Indtægt i det indkomstår, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan bruges til at generhverve dagpengeretten, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder at medlemmet ikke har modtaget dagpenge i indkomståret.

Eksempel:

Medlemmet har på grund af selvstændig virksomhed et regnskabsår, der går fra den 1. april til den 31. marts året efter. I forbindelse med et arbejdsophør den 30. juni 2023 bliver der truffet afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed. Medlemmet kan bruge hele indkomsten fra regnskabsåret 1. april 2023 til 31. marts 2024 til opfyldelse af indkomstkravet. Medlemmet kan dog tidligst få dagpenge fra det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for indkomståret foreligger.

Til § 43, stk. 6 og 8

Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, kan medregnes i opgørelsen af, om løntimekravet er opfyldt. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet sin ret til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt.

Eksempel:

Medlemmet har et deltidsarbejde på 25 timer om ugen. Den 9. maj 2023 mister medlemmet retten til dagpenge på grund af en rådighedsvurdering. Han går umiddelbart herefter op på fuld tid i en 2-måneders periode hos samme arbejdsgiver. Den 31. maj indberetter hans arbejdsgiver 124 løntimer for perioden 1.-31. maj. Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden, dvs. med 4 timer pr. dag fra den 9. maj 2023.

Der vil som hovedregel kun være behov for en forholdsmæssig medregning, hvis medlemmet ikke har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer inden for en 3-måneders eller 12-ugers periode på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre, om arbejdskravet er opfyldt, fordi medlemmet melder sig helt eller delvist ledig.

Der skal ikke ske forholdsmæssig medregning af løntimer, hvis det på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret klart kan konstateres, hvornår et ansættelsesforhold er startet efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, eller hvornår et ansættelsesforhold er ophørt i løbet af en indberetningsperiode.

Eksempel:

Medlemmet har mistet retten til dagpenge fra den 9. maj 2023. Den 1. juni får hun et deltidsarbejde på 28 timer om ugen hos en arbejdsgiver, som indberetter løn månedsvist. Den 10. juli indberetter arbejdsgiveren 120 løntimer for perioden 1.-30. juni, den 9. august 120 timer for perioden 1.-31. juli og den 10. september 120 timer for perioden 1.-31. august. Den 10. september har medlemmet fået indberettet 360 løntimer, og løntimekravet er hermed opfyldt. Da hun imidlertid er delvist ledig og gerne vil have supplerende dagpenge, medregnes de løntimer, der er indberettet for august, forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (120/31), dvs. med 3,87 timer pr. dag fra den 1. august. Da hun mangler 60 timer i at opfylde løntimekravet, har hun ret til supplerende dagpenge fra den 17. august (60/3,87=15,5 dage).

Medlemmet kan kun få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

Til § 44

Det er en forudsætning for at overveje at give dispensation, at medlemmet opfylder de almindelige rådighedsbetingelser.

Der skal lægges vægt på tilknytningen til arbejdsmarkedet, inden medlemmet gik på efterløn eller fik et efterlønsbevis. Der vil især kunne gives tilladelse, hvis arbejdet har svaret til beskæftigelse i fuldt sædvanligt omfang.

Hvis medlemmet efter tilladelsen får et efterlønsbevis, skal der ved tidspunktet for overgangen til efterløn ske en rådighedsvurdering, jf. vejledningen til § 39, stk. 1, H.

Kapitel 11

Ikrafttræden mv.

Til § 46

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9628 af 19. august 2021 om rådighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 15. december 2023

Kirsten Brix Pedersen

/ Jan Strøbæk