Artikler

Dagpenge
A-kasse

Regeringen foreslår ændring af dagpengeregler

Udgivet . Kategori: dagpenge, nøgleord: Dagpenge, Dagpengereform

En reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet blev præsenteret af regeringen den 7. september 2021. Blandt forslagene er dels en ændring af dagpengereglerne for dimittender, dels en forhøjelse af dagpengesatsen for øvrige ledige der har været medlem af A-kasse i mindst 4 år, og har en vis tilknytning til arbejdmarkedet.

Opdatering marts 2022:

I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem ikke støtter gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeområdet, som er omfattet af den foreslåede reformpakke, uden også at justere på anvendelsen af provenuet, udskydes alle aftalens tiltag på dagpengeområdet med ét år fra 1. oktober 2022 til 1. oktober 2023, dvs. til efter næste folketingsvalg. Se den nye tidsplan for gennemførelse af reformpakke.

Vi vil i det følgende se nærmere på forslagene om ændring af dagpengereglerne.

  • En højere dagpengesats (kr. 24.500) i de første 3 måneder med ledighed. Krav til periode med A-kasse medlemskab og arbejde. Læs mere her.
  • En lavere dimittendsats til ikke-forsørgere. Der foreslås forskellige satser afhængig af om du er over eller under 30 år. Bemærk at der ikke sker ændring i dimittendsatsen for forsørgere.
    Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til et år.
    Samtidig foreslås det dog at gøre A-kasse kontingentet billigere for dimittender, i det den statslige del af A-kasse kontingentet halveres for modtagere af dimittend-dagpenge.
    Læs mere om ændringer for dimittender.
  • Udlændinges adgang til dimittend-dagpenge begrænses. Læs mere her.
  • Investeringer i uddannelse. Bl.a. forslås at uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge til ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse gøres permanent.