Initiativerne i Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft indgået den 6. oktober 2021 af Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL, er gennemført dels i form af tildeling af midler til forskellige projekter dels ved lovændring.

Med trepartsaftalen sættes der ind på fire centrale områder:

• Bedre match mellem ledige og virksomheder.
• Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job.
• Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job.
• Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Projekter

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fordelt 36 mio. kr. til projekter, der skal afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Styrelsen har givet svar på ansøgningerne til to nye puljer med fokus på hhv. jobformidling i kommuner og a-kasser og jobrettede aktiviteter til kommende dimittender. Der har været stor interesse for begge puljer, og STAR har i ansøgningsperioden modtaget i alt 79 ansøgninger for et samlet beløb på 95 mio. kr.

Pulje til styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser

Puljen har til formål at styrke fokus på god jobformidling og at understøtte jobcentre og a-kassers arbejde med at håndtere jobordrer. STAR har tildelt midler til 29 projekter for omkring 28,3 mio. kr.

Der er tildelt midler til kommuner, a-kasser og flere samarbejdsprojekter, som alle vil arbejde med et øget fokus på jobordrer og på at bringe konkrete jobs i spil under samtaler samt på at skabe en god dialog med virksomheder. Derudover retter projekterne sig mod områder og/eller brancher på arbejdsmarkedet, hvor der er regional mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer.

Målgruppe
Ledige (alle målgrupper) og virksomheder.

Formålet med puljen
Formålet med puljen er at styrke fokus på god jobformidling og at understøtte jobcentre og a-kassers arbejde med at håndtere jobordrer med henblik på, at der sker en stigning i antallet af jobordrer, at der formidles relevante kandidater, og at ingen ledige borgere går fra en samtale, uden at de har fået at vide, hvor der er ledige job.

For jobcentrene og a-kasserne indebærer det, at der i samtalerne med de ledige sættes yderligere fokus på den enkeltes jobsøgning og motivation og på at bringe flere konkrete job i spil under samtalerne.

Pulje til jobrettede aktiviteter for kommende dimittender

Puljen har fokus på, at dimittender får et større jobfokus på sidste del af uddannelsen, og dermed kommer enten direkte i job eller hurtigere i job efter endt uddannelse. STAR har tildelt midler til seks projekter for knap 7,7 mio. kr.

Puljen havde krav om, at der skulle søges i samarbejde med mindst en uddannelsesinstitution. En del af projekterne, der har fået tildelt midler, har imidlertid et bredt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner og på tværs af a-kasser, kommuner og faglige organisationer. Projekterne rammer både velfærdsuddannelser og uddannelser med en relativt høj dimittendledighed.

Målgruppe
Målgruppen for puljen er dimittender på sidste del af uddannelsen inden for følgende områder:

• Uddannelsesretninger, hvor der er en høj og vedvarende ledighed blandt nyuddannede (f.eks. designfag og humaniora) og,
• Velfærdsuddannelser, hvor en stor andel af dimittender trods høj efterspørgsel på deres færdigheder er ledige i en periode efter studiet (f.eks. socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, pædagog, bioanalytiker, læge, folkeskolelærer og tandlæge).

Puljen har således fokus på uddannelser med en relativ høj dimittendledighed samt brancher og sektorer med mangel på arbejdskraft.

Dimittender defineres som personer, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge med dimittendsats.

Formålet med puljen
Formålet med puljen er, at målgruppen får et større jobfokus på sidste del af deres uddannelse og dermed opnår større tilskyndelse til og bedre forudsæt-ninger for at komme enten direkte i job eller hurtigere i job efter endt uddannelse.

Formålet med at øge de studerendes jobfokus på et tidligere tidspunkt er således at gøre overgangen fra uddannelse til beskæftigelse så let og hurtig som muligt herunder at:

• Øge de studerendes viden om aktuelle beskæftigelsesmuligheder.
• Udbrede kendskabet til effektive jobsøgningsstrategier.
• Understøtte evnen til at italesætte egne kompetencer og deres værdi i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Lovændring

Tre af initiativerne fra trepartsaftalen krævede vedtagelse ved lov, for at kunne gennemføres. Lovforslagene, der udmønter trepartsaftalen, blev vedtaget i Folketinget den 22. marts 2022.

Initiativ med jobrettet indsats for unge

Det ene lovforslag udmønter et landsdækkende initiativ, hvor uddannelseshjælpsmodtagere, på baggrund af en konkret vurdering og den enkeltes eget ønske, undtages fra uddannelsespålægget og får en jobrettet indsats. Initativet løber fra den 1. april 2022 til den 31. december 2023.

Formålet med initiativet er at få flere unge i job på den korte bane og skabe styrket viden om arbejdet med en jobrettet indsats for unge.

Alle landets jobcentre kan deltage, og der er ingen projektspecifikke krav til, hvordan indsatsen skal tilrettelægges. Den joberettede indsats tilrettelægges lokalt med fokus på, hvad der på bedst vis hjælper den unge videre i ordinær beskæftigelse eller ordinære timer.

Se den vedtagne lov af 22. marts 2022.

Ny sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job

Med det andet lovforslag indføres der en ny sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job i en hel kalendermåned. Sanktionen for manglende jobsøgning er midlertidig og bliver gældende fra den 1. april 2022 til den 31. december 2023.

Formålet med ændringen af rådighedsreglerne er at sikre, at ledige søger og tager de jobs, der er. Med de nye regler vil dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. blive indkaldt til en samtale og få en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned.

Hvis pågældende ikke, senest den dag, hvor samtalen finder sted, har registreret et passende antal søgte stillinger i Jobloggen på jobnet.dk, vil det som udgangspunkt koste 3 ugers dagpenge. Der vil således blive givet en sanktion for det, der i a-kasseloven kaldes "selvforskyldt ledighed".

Se den vedtagne lov af 22. marts 2022.

Ændring af forskelsbehandlingsloven

Med det tredje lovforslag træder en ændring af forskelsbehandlingsloven i kraft, hvor det indføres, at en arbejdsgiver ikke må anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading og indtastning m.v. af jobansøgning. Dette gælder fra 1. juli 2022.

Se den vedtagne lov af 22. marts 2022.

Antallet af langtidsledige falder

Langtidsledigheden steg kraftigt under corona-krisen, frem til april 2021. Siden april og frem til og med august, er antallet af langtidsledige dog faldet med næsten 8.000 fuldtidspersoner. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser

Som en del af regeringens reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, foreslår regeringen ændring af dagpengesatsen. Nyuddannede uden børn skal have mindre mens andre ledige skal have kr. 5.000 mere om måneden i de første 3 måneder med ledighed. Læs mere...

Udfasning af digitale samtaler og møder

Udfasning af digitale samtaler og møder - Ny bekendtgørelsen medfører, at fra den 1. august 2021 skal alle samtaler og møder i jobcentre, kommuner og a-kasser igen holdes i overensstemmelse med de almindelige regler, dvs. som hovedregel med personligt fremmøde. Læs mere...