Udgivet 8. Juli, 2021. Kategori: efteruddannelse, nøgleord: A-kasse, Efteruddannelse

Opkvalificering og sporskifte

I denne artikel beskrives muligheder for opkvalificering og efteruddannelse, som kan understøtte et sporskifte i arbejdslivet i bred forstand. Vi ser nedenfor på hvad det offentlige VEU-system kan tilbyde. I en anden artikel gennemgås privat voksen- og efteruddannelse. Vi omtaler muligheder både for beskæftigede og ledige.

Det offentlige VEU-system

Voksen-og efteruddannelsessystemet (VEU) kan understøtte en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, så efterspørgslen på arbejdsmarkedet imødekommes. VEU skal også sikre, at alle borgere har de basale færdigheder til at tage del i samfundslivet såsom at kunne læse og skrive. Endelig kan VEU-systemet understøtte at personer omskoles eller efteruddannes, så de får mulighed for at skifte erhverv og branche.

Det offentlige udbud af VEU omfatter uddannelse på alle niveauer og inden for en række forskellige fagområder. Der skelnes overordnet mellem tre typer af VEU:

  • Almen VEU
  • Erhvervsrettet VEU
  • Videregående VEU

  

En nærmere beskrivelse af de tre typer af VEU

Almen VEU

Almen VEU omfatter uddannelse på grundskoleniveau (Almen Voksenuddannelse, Forberedende Voksenundervisning) eller gymnasialt niveau (hf-enkeltfag) samt dansk for voksne udlændinge og ordblindeundervisning.

Formålet med almen VEU er at forbedre deltagernes grundlæggende kompetencer, så deltagerne er i stand til at deltage i samfundet, (videre)uddanne sig og indgå på arbejdsmarkedet. Målet er således ikke kun at styrke de direkte arbejdsmarkedsrettede kompetencer, men bl.a. også at sikre, at alle voksne er i stand til at læse, skrive og regne. Målgruppen for almen VEU er voksne, der ikke har opnået de grundlæggende kompetencer, der er nødvendige i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Erhvervsrettet VEU

Erhvervsrettet VEU svarer til niveauet til og med erhvervsuddannelser i det ordinære uddannelsessystem. Målet er at styrke deltagernes beskæftigelsesmuligheder. Erhvervsrettet VEU omfatter et bredt spektrum af fagområder, og udbuddet spænder fra korte kurser af en dags varighed til længere forløb på op mod 6 uger. Hertil kommer erhvervsuddannelse for voksne.

Arbejdsmarkedsuddannelser(AMU)
AMU er korte, erhvervsrettede kurser, der er målrettet ufaglærte og faglærte, der har bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Via AMU kan ufaglærte og faglærte opnå de kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Undervisningen kan både være teoretisk og praktisk, kan foregå digitalt og kan tilrettelægges på faste hold eller som åbent værksted.

Der er pt. ca. 3.100 AMU-kurser og der er kurser inden for de fleste brancher. AMU kan tages enkeltvis eller stykkes sammen i pakker, der svarer til bestemte jobfunktioner. Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle giver merit til erhvervsuddannelserne og kan dermed være byggesten i et vertikalt uddannelsesmæssigt sporskifte (fra ufaglært til faglært).

Erhvervsuddannelser for voksne (EUV)
Formålet med EUV er at få en erhvervsuddannelse og blive faglært. Målgruppen er voksne over 25 år, der har gennemført 9. eller 10. klasse. EUV er et uddannelsesforløb specielt tilrettelagt voksne i det ordinære erhvervsuddannelsessystem. Uddannelsen er på fuldtid, men længden kan variere meget. Hele uddannelsen varer typisk 3-4 år men relevant joberfaring og evt. anden uddannelse kan afkorte uddannelsen. Uddannelsen indledes altid med en realkompetenceafklaring.

Der er i dag 101 erhvervsuddannelser, der omfatter meget forskellige uddannelser fra murer, social-og sundhedsassistent, landbrugsuddannelse, kontoruddannelse, gastronom til gartner og mange flere. Hovedparten af erhvervsuddannelserne giver adgang til erhvervsakademiuddannelserne og kan give adgang til de øvrige videregående uddannelser.

Videregående VEU

Videregående VEU(VVEU) omfatter blandt andet enkeltfag fra de ordinære videregående fuldtidsuddannelser tilrettelagt på deltid og længere sammenhængende forløb, fx hele akademi-, diplom- og masteruddannelser, som afsluttes på samme niveau som hhv. erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Disse uddannelser udbydes som enkeltstående kompetencegivende moduler og er oftest tilrettelagt på deltid. De kan tages enten alene eller som en del af en hel uddannelse. Til akademi-og diplomuddannelserne kan adgang opnås på baggrund af en realkompetencevurdering(RKV) af den enkeltes viden, færdigheder og kompetencer.

Formålet med VVEU er at styrke de arbejdsmarkedsrettede kompetencer på et videregående niveau og den enkeltes forudsætning for at opnå eller bevare varig beskæftigelse. Målgruppen er personer, der har en adgangsgivende uddannelse og som oftest to til fem års relevant erhvervserfaring. Akademiuddannelserne henvender sig i høj grad til faglærte, der ønsker at bygge oven på deres kompetencer fra erhvervsuddannelsen, mens de er i beskæftigelse.

Støttemuligheder til VEU

Der findes forskellige støttemuligheder for beskæftigedesdeltagelse i VEU. Støttemulighederne afhænger af uddannelsestypen samt kursistens uddannelsesbaggrund. Læs mere om støttemuligheder.

Herudover kan ledige få adgang til de samme kurser, der tilbyder i VEU-systemet, gennem beskæftigelsessystemets forskellige ordninger, der beskrives i denne artikel.

Artikler om A-kasse og dagpenge

Enklere og lettere regler for ledige fra 01.01.2020

29-12-2019:
Fra 1. januar 2020 fjernes nogle proceskrav og regler som af nogle ledige kunne opleves meget rigide og unødvendige.

Ledige der kan dokumentere, at de har fået arbejde bliver således fra 1. januar 2020 fritaget for alle aktiviteter - inkl. møder - og skal heller ikke længere søge job og joblogge i op til seks uger, før de starter på arbejde. Det samme gælder hvis man går på barsel eller på efterløn.
Ledige har heller ikke længere pligt til at logge på Jobnet.dk mindst én gang om ugen for at chekke jobopslag (man skal dog stadig udfylde joblog med jobansøgninger).

Fremover bliver kravet om aktivering ens for alle uanset alder. Før gjaldt specielle regler om aktivering hvis man var under 30 år eller over 50 år.
Fra 1. januar 2020 vil der vil være ét krav om aktivering efter senest 6 måneder ledighed.
...Læs mere

Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte

23-07-2019:
AE har undersøgt, hvor stor en andel af nyuddannede faglærte der går i gang med en videregående uddannelse. Hver femte faglærte, der blev uddannet i 2011, påbegyndte en videregående uddannelse inden for 5 år.

Nogle faglærte har dog en større tendens til at læse videre end andre. Det er især dem med en erhvervsuddannelse inden for grafisk teknik og medier, kontor, handel og forretningsservice samt inden for strøm og elektronik, som vælger at tage en videregående uddannelse efter afslutning af deres erhvervsuddannelse. Næsten hver tredje med en af disse uddannelser læser videre inden for 5 år.

De områder hvor det er populært at videreuddanne sig inden for er især Erhvervsøkonomi, administration og jura samt Social, sundhed og Service.
...Læs mere

A-kasse medlems-
udvikling

Der foreligger nu opgørelse af antal medlemmer pr. 1. januar 2019 for alle danske A-kasser. Samlet set er 4.305 flere danskere blevet medlem af en A-kasse i løbet af 2018.

Sammenlignet med 1. januar 2018, er det DANA A-kasse der har mistet klart flest medlemmer, idet hele 9% (eller 1.858) af medlemmer har forladt A-kassen der kun er for selvstændige. ASE oplever også fortsat tilbagegang, idet de har mistet 2,8% af medlemmerne i 2018.

Ser vi på nogle af vinderne kan man konstatere, at "Det Faglige Hus" blot fortsætter den store medlemsfremgang de har oplevet i efterhånden flere år nu. Det Faglige Hus A-kasse har således fået 8,5% (eller næsten 10.000) nye medlemmer i 2018.
Af de øvrige tværfaglige A-kasser, er det gået bedst for FTFa og MA A-kasse, som begge har fået en mindre fremgang i medlemstal.
...Læs mere

Hvad betyder Brexit for A-kasse?

Den 31. januar 2020 træder Storbritanien ud af EU.
Som et led i udtrædelsesaftalen, er der indført en overgangsordning der vil gælde fra udtrædelsestidspunktet til den 31. december 2020 med mulighed for forlængelse af et eller to års varighed.
Overgangsordningen betyder at EU-reglerne, bl.a. om arbejdsløshedsforsikring, stadig vil gælde i overgangsperioden.

Det er specielt for to grupper at det er vigtigt at kende konsekvensen af Brexit. Det gælder for rettigheder til ydelser i Danmark for herboende briter, og rettigheder for danskere bosat i Storbritannien, der vender hjem til Danmark i overgangsperioden.
...Læs mere

Ny ferielov fra 1.9.2020

Loven indebærer, at der fra september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Loven vil betyde, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse – i modsætning til i dag, hvor der kan gå op til 16 måneder, fra den enkelte optjener sin ferie, til den kan afholdes.

Frem mod 2020 vil du optjene ferie på en ny måde.

Den nye ferielov træder først i kraft fra den 1. september 2020, men der er indført en ”overgangsordning”, som skal sikre, at overgangen mellem den nuværende og nye ferieordning sker så smidigt som muligt.
...Læs mere

Nyt for selvstændige

18-12-2018:
Dagpengesystemet for selvstændige er med virkning fra 01.10.2018 blevet ændret så det i langt højere grad nu minder om de regler der gælder for lønmodtagere.

Samtidig er der blevet meget bedre vilkår for freelancere og andre der måske har virksomhed som bibeskæftigelse.
Man kan nu optjene ret til dagpenge på baggrund af al indkomst, det vil sige både med indkomst fra lønmodtagerjob, overskud fra selvstændig virksomhed og f.eks. honorarer fra foredragsvirksomhed.

Lettere at starte virksomhed, når du er på dagpenge De nye regler gør det også muligt at modtage supplerende dagpenge, når du opstarter eller driver en virksomhed som bibeskæftigelse.
Det er ikke et krav, at dit arbejde i virksomheden skal kunne udføres uden for normal arbejdstid. Dog skal du stadig stå til fuld rådighed for arbejdsmarkedet og søge job.
...Læs mere

Mere om A-kasse og dagpenge

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Forenkling af reglerne om rådighed og sanktioner

Forenkling af reglerne om regulering og tilbagebetaling

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg

Udfasning af digitale samtaler og møder

Udgivet den 6. Juli, 2021 af A-kasser.dk

Udfasning af digitale samtaler og møder - Ny bekendtgørelsen medfører, at fra den 1. august 2021 skal alle samtaler og møder i jobcentre, kommuner og a-kasser igen holdes i overensstemmelse med de almindelige regler, dvs. som hovedregel med personligt fremmøde. Læs mere...

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Udgivet den 10. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Corona-krisen har betydet dobbelt så mange langtidsledige

Udgivet den 2. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Der er kommet næsten dobbelt så mange langtidsledige fra november 2019 til november 2020. Det skyldes især at beskæftigelsesindsatsen på Jobcentrene har været suspenderet p.g.a. corona-epidemien Læs mere...

Forlængelse af aftale om arbejdsfordeling

Udgivet den 4. Januar, 2021 af A-kasser.dk

Midlertidig arbejdsfordeling forlænges til at gælde for hele 2021 Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?