Artikler

Dagpenge
A-kasse

Muligheder for dimittender efter 1. maj 2023

Udgivet , opdateret . Kategori: dimittend, nøgleord: A-kasse, Dagpengesats, Nyuddannet

Den 1. maj 2023 blev dagpengene for dimittender uden børn forringet. Vi ser på om du kan gøre noget for at undgå den lavere dagpengesats.

Som vi har omtalt i vores blog indlæg "Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023" er en del af ændringerne at nyuddannede uden børn får mindre i dagpenge (dimittendsatsen er nedsat) ligesom dagpengeperioden for dimittender er sat ned fra 2 til 1 år.

Mens den lavere dagpengesats rammer alle dimittender uden børn - også dem der allerede modtager dagpenge den 1. maj 2023 - så vil den kortere dagpengeperiode kun gælde dem der indplaceres i dagpengesystemet fra 1. maj 2023.

Den såkaldte "dimittendsats" har siden 1. maj 2023 være afhængig af:

  • om du har børn eller ej. Er du forsørger sker der ingen forringelse af dagpengesatsen. Du vil som forsørger få kr. 16.694 pr. måned som fuldtidsforsikret.
  • om du er under eller over 30 år. Er du over 30 år vil du få 12.645 kr. pr. måned (efter de første 3 måneders ledighed). Er du under 30 år vil du få 10.011 kr. pr. måned (efter de første 3 måneders ledighed)
  • I de første 3 måneders ledighed (481 timer) får såvel dimittender over og under 30 år uden børn, kr. 14.557 pr. måned.

Muligheder for at undgå forringelserne

Den forkortede dagpengeperiode kan du undgå, hvis du har mulighed for at få dagpengeret efter andre regler end dem der gælder for dimittender. Her er "sammenlægningsreglen" en mulighed (se mere neden for).

Med hensyn til dimittendsatsen, så kan du undgå den, hvis du har mulighed for at få beregnet en almindelig dagpengesats (efter beregningsmetoden der gælder for lønmodtagere).

Der er to muligheder for at få beregnet en almindelig dagpengesats - nemlig efter "sammenlægningsreglen" og muligheden for som dimittend at få genberegnet satsen efter 6 måneder.

I begge tilfælde vil A-kassen beregne din dagpengesats på baggrund af lønindtægt. For at de kan det skal du have lønindtægt fra et ansættelsesforhold som afsluttes efter din uddannelse.

Sammenlægningsreglen

For at bruge sammenlægningsreglen skal du:

  • Have været medlem af en a-kasse uafbrudt – senest 12 måneder før din uddannelse sluttede.
  • Have haft lønarbejde efter du har afsluttet din uddannelse.
  • Ikke have fået udbetalt dagpenge på baggrund af din uddannelse.

Når du bruger sammenlægningsreglen vil A-kassen se på om du opfylder de almindelige betingelser for dagpengeret. Det vil sige 1 års medlemskab af A-kasse samt opfyldelse af indkomstkravet. Samtidig vil du få en 2-årig dagpengeperiode, i stedet for en 1-årig efter dimittendreglen.

Indkomstkravet
Indkomstkravet siger at du skal have haft en indkomst på mindst 263.232 kr. (i 2024) inden for de sidste 3 år.

Nyuddannede kan opfylde indkomstkravet ved at sammenlægge indberettet indkomst med den del af din uddannelse, som ligger forud for lønarbejdet. "Den del som ligger forud for" er i flere afgørelser fortolket således at (hele) uddannelsen ligger forud for lønarbejdet, hvis blot den sidste arbejdsdag hos en arbejdsgiver ligger efter afslutning af uddannelsen.

En måneds uddannelse kan indgå med kr. 21.936 kr. i beregningen af om indkomstkravet er opfyldt.

De 21.936 kr. er samtidig det beløb du maksimalt kan medregne af din lønindkomst for en måned. Har du således haft en måned med en lønindkomst på f.eks. 30.000, kan du altså kun medregne de kr. 21.936 til opfyldelse af indkomstkravet.

Det er vigtigt at du først afslutter ansættelsesforholdet efter du har dimitteret. Det er i princippet nok at du blot har haft én løntime efter du blev færdig med uddannelsen og endnu ikke har fået dagpenge.

Endvidere gælder, når du bruger sammenlægningsreglen, at det kun er arbejde og uddannelse i perioder hvor du har været medlem af A-kasse, der kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.

Beregning af dagpengesats
Såfremt du opfylder indkomstkravet (ved at sammenlægge løn med uddannelse), og dermed får dagpengeret, skal din A-kasse beregne din dagpengesats (altså hvor meget du kan få i dagpenge). Her skal du være opmærksom at kun lønindtægt kan indgå i beregningen. Her tæller uddannelsen altså ikke med som indtægt.

A-kassen skal beregne din sats på baggrund af et gennemsnit af de 12 bedste måneder med indtægt fra beskæftigelse du har haft, mens du har været medlem af en a-kasse indenfor de seneste 24 måneder. Har du arbejdet i færre end 12 måneder, fx 7 måneder, regnes dagpengesatsen på baggrund af de 7 måneder.

OBS! Fordi A-kassen skal beregne din dagpengesats på baggrund af et gennemsnit er det vigtigt at du prøver at planlægge din arbejdsindkomst, især hvis du har studiejob under uddannelsen. Har du haft måneder med studiejob hvor du har tjent f.eks. kr. 10.000, så vil du hurtigt få et gennemsnit der er lavt og dermed få beregnet en dagpengesats der formentlig ikke er bedre end dimittendsatsen.

Det er således bedre at have få måneder med høj indkomst end mange måneder med lav indkomst.

Planlægning af sammenlægningsregel hvis du ikke har studiejob og ikke er studiemedlem af A-kasse (endnu)
Du kan i princippet godt melde dig ind i A-kasse i løbet af studiet. Hvis du ikke har indkomst fra studiejob, kan det ikke få negativ betydning for en senere beregning af din dagpengesats.
Men du kan dog vente med at melde dig ind i A-kasse til der er 1 år tilbage af din uddannelse.

Lige efter uddannelsen skal du prøve at finde et job, gerne til mindst kr. 24.600 og i mindst 1 måned. Efter den måned er gået kan du bede om dagpenge i A-kassen og henvise til at de skal bruge sammenlægningsreglen. Du vil få den højeste dagpengesats kr. 20.359, og få dagpenge i 2 år.

Du skal være opmærksom på at det bedste for dig vil være at den ene måneds beskæftigelse er aftalt som en tidsbegrænset ansættelse i kun 1 måned, eller at du bliver fyret efter 1 måned. Hvis du selv opsiger dit job vil du få 3 ugers karantæne med dagpenge, på grund af selvforskyldt ledighed.

Kan du ikke finde et kortvarigt job efter uddannelsen, kan du i stedet indmelde dig som dimittend i A-kassen og få dagpenge efter dimittendreglen (HUSK dog her 14 dages fristen).

Planlægning af sammenlægningsregel hvis du har studiejob og ikke er studiemedlem af A-kasse (endnu)
Hvis du har studiejob og ikke tjener så meget, kan du overveje at droppe studiejobbet i de sidste 12 måneder af din uddannelse. Du skal endvidere vente med at melde dig ind i A-kasse til der er 1 år tilbage af din uddannelse. Hvis du efter uddannelsen skulle være heldig at finde et job til f.eks. kr. 24.600, som du kun behøver at have i 1 måned, så kan du ved at bruge sammenlægningsreglen få den højeste dagpengesats kr. 20.359 i 2 år. A-kassen skal beregne din dagpengesats på basis af den ene måned med 24.600 kr., da de kun må bruge indkomst fra perioder hvor du har været medlem af A-kasse.

Du skal være opmærksom på at det bedste for dig vil være at den ene måneds beskæftigelse er aftalt som en tidsbegrænset ansættelse i kun 1 måned, eller at du bliver fyret efter 1 måned. Hvis du selv opsiger dit job vil du få 3 ugers karantæne med dagpenge, på grund af selvforskyldt ledighed.

Skulle du ikke være heldig at finde et kortvarigt job efter uddannelsen, kan du i stedet bruge dimittendreglen (HUSK dog her 14 dages fristen).

Planlægning af sammenlægningsregel hvis du er studiemedlem af A-kasse og har studiejob
Du skal være opmærksom på at når A-kassen beregner din dagpengesats (efter sammenlægningsreglen) skal de gå 24 måneder tilbage og bruge de bedste 12 måneder med indkomst. De må dog kun bruge måneder hvor du har været medlem af A-kasse.
Men har du været studiemedlem af A-kasse og haft lav indkomst fra et studiejob i løbet af de sidste 2 år af din uddannelse, kan det altså få negativ betydning for den dagpengesats du kan få beregnet.

Hvor lidt/meget du skal have tjent før det ikke kan betale sig for dig at bruge sammenlægningsreglen er svært at sige, da der er flere ting ved sammenlægningsreglen som giver fordele i forhold til dimittendreglen, herunder at du får dagpenge i 2 år (i stedet for i kun 1 år), og at din sats ikke nedsættes efter 3 måneder, som den gør efter dimittendreglen.

HUSK! Uanset hvordan du planlægger så skal dit seneste job være afsluttet efter uddannelsen. Så hvis dit studiejob slutter i forbindelse med afslutning af uddannelsen, og du ikke har job derefter kan du altså ikke bruge sammenlægningsreglen.

Eksempel

En studerende/kommende dimittend har været medlem af a-kasse i mindst 12 måneder før uddannelsen afsluttes.
Han gør ikke dimittendrettigheder gældende.
Han har ikke haft nogen former for job under uddannelsen, men efter uddannelsen har han 1 måneds beskæftigelse der giver kr. 24.600 i løn før skat.
Han beder om dagpenge i sin A-kasse og siger at han vil bruge sammenlægningsreglen.
Indkomstkravet er opfyldt ved at sammenlægge 12 mdr. uddannelse (12x21.936) med 1 måneds indkomst på 24.600.

Hvordan vil denne persons dagpengesats blive beregnet?

Først fratrækkes 8% AM-bidrag fra de 24.600 - det efterlader kr. 22.632. Heraf kan man maksimalt modtage 90 % i dagpenge - og så lander man på den maksimale månedssats som i 2024 er kr. 20.359 pr. måned.

Vedkommende vil få denne sats (kr. 20.359) i to år.

Du kan få din A-kasse til at beregne satsen for dig, inden du vælger om du vil gøre brug af sammenlægningsreglen.
Se mere om hvordan A-kassen beregner din sats i denne artikel.

Vær opmærksom på, at den beregnede sats efter sammenlægningsreglen er låst i hele den toårige dagpengeperiode. Så hvis din beregnede dagpengesats ikke bliver så høj, kan du overveje om du i stedet skulle bruge muligheden for som dimittend at få genberegnet satsen efter 6 måneder (se næste afsnit).

Genberegning af dagpengesats efter 6 måneder

Hvis du vælger at gøre brug af dine dimittendrettigheder kan du få beregnet en individuel og måske bedre dagpengesats, hvis:

  • du har fået udbetalt løn i mindst 3 måneder efter, du afsluttede uddannelsen, og
  • der er gået mindst 6 måneder, siden du afsluttede uddannelsen.

Du behøver ikke have været ledig, blot berettiget til at få dagpenge i de 6 måneder.

Du skal være opmærksom på at A-kassen beregner din nye sats på baggrund af alle månederne med indtægt (dog maksimalt 12 måneder) der ligger efter dimittering. Har du f.eks. haft små deltidsjobs eller fortsat i et studiejob kan det derfor have negativ betydning for din nye dagpengesats - se denne artikel.