Dagpenge under hjemsendelse

Din arbejdsgiver kan have ret til at hjemsende dig uden løn, når arbejdet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme er indstillet, fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel mv.

Hvis hjemsendelse ikke er reguleret af overenskomst eller er kutyme for fagområdet, kan der indføres bestemmelser om det i medarbejdernes ansættelseskontrakter.
Hvis aftale om hjemsendelse er med i ansættelseskontrakten, skal det fremgå om hjemsendelsen skal ske uden løn.

Hjemsendte medarbejdere, der hjemsendes i henhold til force majeure, overenskomst eller med henvisning til ansættelseskontrakt, betragtes ikke som selvforskyldt ledige. Medarbejderen vil derfor ikke få karantæne i A-kassen.

Ellers gælder at arbejdsgivere der hjemsender ansatte skal overholde det almindelige opsigelsesvarsel.
Det er vigtigt at du ikke accepterer en hjemsendelse uden overholdelse af det almindelige opsigelsesvarsel, hvis ikke arbejdsgiveren har ret hertil i henhold til ovennævnte situationer. Accepterer du for kort opsigelsesvarsel, kan det give dig 3 ugers karantæne med dagpenge, på grund af "selvforskyldt ledighed".

Det fremgår af § 57, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 199 af 11/03/2020, at der kun må udbetales dagpenge til et medlem, der er ledigt. Det fremgår endvidere af § 62, stk. 1, i loven, at der kun må udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at pågældende kan og vil overtage arbejde med dags varsel.

Adgangen til at hjemsende de ansatte på grund af vejrlig eller materialemangel er reguleret i de faglige overenskomster.
Fremgår det af din kontrakt, at du kan hjemsendes pga. vejrlig, så skal det ske med henvisning til en konkret overenskomst, ellers kan du ikke få dagpenge. Det gælder også, selvom du ikke er ansat efter en overenskomst.

Desuden gælder altid at du skal opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. Det betyder bl.a. at du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og opfylde et indkomstkrav.

I forbindelse med hjemsendelser sondres der mellem hjemsendelser, hvor den ansatte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når arbejdet genoptages, og hjemsendelser, hvor den ansatte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når arbejdet genoptages.

Pligten til at vende tilbage til arbejdsgiveren skal udtrykkeligt fremgå af overenskomsten på området eller aftaler i forlængelse af overenskomsten for at være retligt forpligtende over for den hjemsendte og dermed en hindring for, at pågældende kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet uden en frigørelsesattest.

Det forhold, at en overenskomst ikke udtrykkeligt fastslår, at den hjemsendte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, kan således ikke tages som udtryk for, at pågældende er forpligtet til at vende tilbage til arbejdsgiveren.

1) Den ansatte har ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren efter hjemsendelsens ophør

I nogle overenskomster er det fastsat, at arbejdsgiveren uden overholdelse af det normale opsigelsesvarsel og med lønfrigørende virkning kan hjemsende en ansat, og at den hjemsendte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når begrundelsen for hjemsendelsen er væk.

I disse tilfælde anses den hjemsendte som frigjort fra ansættelsesforholdet og vil derfor være berettiget til dagpenge efter de almindelige regler.

Udbetaling af dagpenge forudsætter dog, at den hjemsendte står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at pågældende ikke har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

Der henvises til §§ 29, 30 og 42, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 1172 af 25/11/2019 om rådighed.

Der skal betales G-dage efter reglerne herom, jf. bekendtgørelse nr. 400 af 26/04/2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage).

2) Den ansatte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren efter hjemsendelsens ophør

I nogle overenskomster er det fastsat, at arbejdsgiveren uden overholdelse af det normale opsigelsesvarsel og med lønfrigørende virkning kan hjemsende en ansat, men den hjemsendte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når begrundelsen for hjemsendelsen er væk.

Den hjemsendte anses ikke for at være frigjort fra ansættelsesforholdet i disse tilfælde. Det vil derfor kræve en opsigelse fra den ansattes side, hvis pågældende ikke ønsker at vende tilbage til arbejdsgiveren.

Den hjemsendte vil derfor kun være berettiget til dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at den hjemsendte opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest eller fremgå af ansættelseskontrakten, jf. § 28, stk. 2, i Bekendtgørelse nr. 1172 af 25/11/2019 om rådighed. Frigørelsesattesten skal være a-kassen i hænde senest 5 uger efter hjemsendelsens første dag.

Udbetaling af dagpenge forudsætter også, at den hjemsendte i øvrigt står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at den pågældende ikke har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

Der henvises til §§ 29, 30 og 42, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 1172 af 25/11/2019 om rådighed.

Der skal betales G-dage efter reglerne herom.

Hjemsendte er omfattet af "mindre intensiv indsats"

Kan du dokumentere, at du er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, er du fritaget fra pligt til at være aktivt jobsøgende, møde til samtaler i Jobcenter og A-kasse og deltage i tilbud, jfr. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §106 og Rådighedsbekendtgørelsen §22.
Dokumentationen for, at en person er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel kan fremgå af et brev, en e-mail, sms m.v. eller en hjemsendelsesattest. Er der tale om, at arbejdsgiveren telefonisk oplyser over for jobcenteret, at personen er hjemsendt, skal dette - samt andre relevante oplysninger - noteres.
Det er jobcenteret der beslutter, om en person skal være omfattet af en mindre intensiv indsats.

Hjemsendte er ikke omfattet af 30 ugers begrænsning for supplerende dagpenge

Får du supplerende dagpenge mens du er hjemsendt, gælder den normale 30-ugers periode (hvor man maksimalt kan få supplerende dagpenge) ikke, jfr. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, §38, stk. 6, nr. 1.

Kilde: Det Faglige Hus og ASE.

Hovedemner om dagpenge

Beregning af dagpengesats Din dagpengesats beregnes på baggrund af de "bedste 12 måneder" inden for de sidste 24 måneder. Du kan dog højest få den maksimale dagpengesats.
2-årig dagpengeperiode En ledig kan få dagpenge i 2 år (3.848 timer). De 3.848 timer skal være forbrugt inden for en 3-årig periode, som kaldes referenceperioden.
Forlæng dagpengeperiode med arbejde Ledige har mulighed for at anvende beskæftigelsestimer i løbet af dagpengeperioden til en forlængelse af dagpengeperioden.
Forbrug af dagpengeretten er timebaseret Man bruger kun af sine dagpenge, for de timer, hvor man faktisk har modtaget dagpenge.
Krav for at kunne få dagpenge Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 246.924 inden for de sidste 3 år. Læs mere...
§
Selvforskyldt ledighed Opsiger man et arbejde uden en gyldig grund, eller bliver man afskediget af en grund, der væsentligst skyldes en selv, vil man få 3 ugers karantæne med dagpenge. Læs mere...

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
Gratis A-kasse for lærlinge og elever

Flere lærlinge og elever kan få gratis A-kasse i 2022 og 2023..
læs mere

Ændring af dagpengeregler måske på vej

Regeringen foreslår ændring af dagpengeregler..
læs mere

Husk at melde dig ind i A-kasse senest 1 år før du er færdig..
læs mere

Flere detaljer