Blog

Nyuddannet
A-kasse

Danske unge med videregående uddannelse må vente længere på job end i nabolandene

Af Studie team

Nøgleord Videregående uddannelse, Beskæftigelsen, Studerende

OECD udarbejder hvert år statistik og analyser på uddannelsesområdet for alle OECD-landene og udgiver resultaterne i publikationen ”Education at a Glance”. Der ses bl.a. på uddannelsesniveau, herunder andel af befolkningen med en videregående uddannelse samt beskæftigelsen blandt personer med en videregående uddannelse.

Hvilke uddannelser er populære i OECD‑landene?

I de fleste OECD‑lande er det især inden for studieretningerne virksomhedsledelse (CA A-kasse), administration eller jura (Akademikernes A-kasse), at man skal finde de fleste voksne universitetsuddannede. I OECD‑landene har i gennemsnit 23 % af alle 25‑64‑årige med en videregående uddannelse en kandidatgrad i en af de tre studieretninger, hvilket skal holdes op mod 5 % inden for naturvidenskab, statistik og matematik, 4 % inden for informations‑ og kommunikationsteknologi, og 17 % inden for ingeniørvidenskab, fremstillings‑ og byggevirksomhed.

Imidlertid er der er en stigende interesse for områderne videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM), især for højere uddannelsesniveauer, idet næsten dobbelt så mange studerende i 2015 afsluttede deres studier inden for disse områder med en ph.d.‑grad, set i forhold til bachelor‑niveauet. Disse områder foretrækkes ligeledes blandt internationale studerende på de videregående uddannelser, hvor den højeste andel, nemlig næsten en tredjedel af de studerende i OECD‑landene, uddannede sig inden for et videnskabsrelateret område.

STEM‑relaterede områder er også begunstigede af højere beskæftigelse, hvilket afspejler behovene i et stadigt mere innovationsdrevet samfund: Kandidater inden for informations‑ og kommunikationsteknologier (IKT) kan forvente en beskæftigelsesgrad, der er 7 procentpoint højere end kandidater inden for kunst og humaniora (MA A-kasse), eller samfundsvidenskab, journalistik og information (AJKS A-kasse). Imidlertid er beskæftigelsesgraden inden for de videnskabsrelaterede områder ujævnt fordelt: Kandidater i naturvidenskab, matematik og statistik synes at have samme beskæftigelsesgrad som kandidater inden for kunst og humaniora – begge områder med en lavere beskæftigelsesgrad end ingeniører eller IKT‑specialister.

Dimitterer du snart?

Læs artikel om A-kasse og se vores guide

Uddannelsesniveau

Generelt er uddannelsesniveauet stigende i OECD-landene, og typisk har en højere andel af de yngre (25-34-årige) en videregående uddannelse end f.eks. de 55-64-årige.

Betragtes andelen af hele den voksne befolkning (25-64 år) med en videregående uddannelse, var andelen på 38 pct. i Danmark, hvilket er over OECD-gennemsnittet på 37 pct., jf. figur 1.

Figur 1: Andel af befolkningen (25-64-årige) med en videregående uddannelse, pct., 2016
Danmark ligger tæt på OECD-gennemsnittet, når det gælder hvor stor andel af den samlede voksne befolkning der har en videregående uddannelse

OECD fokuserer ofte på de 25-34 årige, og her er andelen med en videregående uddannelse 46 pct. i Danmark, hvilket placerer Danmark over OECD-gennemsnittet (43 pct.), men under f.eks. Norge (49 pct.) og Sverige (47 pct.), jf. figur 2.

Figur 2: Andel af befolkningen (25-34-årige) med en videregående uddannelse, pct., 2016
Når det angår andel af de unge med en videregående uddannelse, ligger Danmark placeret over gennemsnit for OECD

Husk A-kasse som studerende

Gratis for studerende. Se vores guide

Beskæftigelse

Danmark er i den lave ende i OECD, når det gælder om at få unge med en videregående uddannelse i job. 83 procent af de danske unge i alderen 25-34 år med en videregående uddannelse er i arbejde, jfr. Figur 3. Danmark ligger således på en 20. plads ud af 33 lande i OECD, når man måler på, hvor gode landene er til at få veluddannede unge i arbejde.

Det land, hvor flest unge med en videregående uddannelse er i arbejde, er Island. Her er 92 procent af de 25-34 årige i arbejde. 2. og 3.-pladsen indtages af Nederlandene og Luxembourg.

Også i Sverige, Norge, Storbritannien, Canada og USA er flere uddannede unge i arbejde end i Danmark.

Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for personer (25-34 år) med en videregående uddannelse, pct., 2016
Danmark halter efter vores nordiske naboer, når det kommer til at få unge med en videregående uddannelse i job
Kilde: OECD-publikation 'Education at a Glance 2017'.

Relateret indhold om A-kasse:
Dagpengesats for nyuddannede - læs om dimittendreglen.