Medlemsfordele

Billigste
A-kasse

Krav til A-kasse for udvekslingsstuderende

Q&A om A-kasse Fora Dimittend Krav til A-kasse for udvekslingsstuderende

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #832
    Xenia Quaas
    Deltager

    Hej, jeg er studerende, der har været på udveksling og nu skriver speciale ved Københavns Universitet, men jeg er faktisk indskrevet ved et tysk universitet. Er jeg berettiget til at modtage A-kasse, når jeg bliver i Danmark efter min eksamen? Tak for hjælpen!

    #834
    support
    Keymaster

    Hej,

    der er nogle klare krav der skal være opfyldt før man kan få dagpenge fra en A-kasse som nyuddannet. Dem kan du se her:
    https://www.a-kasser.dk/dimittendreglen/

    Et af kravene er at man har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart forud for uddannelsens påbegyndelse og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Du skriver ikke hvor du boede da du startede uddannelsen. Boede du i Tyskland da du startede uddannelsen kan du ikke få dagpenge fra din A-kasse.

    Det gør ikke noget i hvilket land uddannelsen er taget/ hvilket universitet man er indskrevet ved, blot man opfylder bopælskravet.

    Derudover er der også for nyuddannede et sprogkrav, men det virker til at du kan dansk så det krav er nok ikke et problem for dig.

    Med venlig hilsen
    A-kasser.dk

    #835
    Xenia Quaas
    Deltager

    Hej,
    tak fordi du svarede så hurtigt. Jeg boede i Danmark i starten af min uddannelse og nu igen i slutningen af den, men i mellemtiden boede jeg et andet sted.
    Hvad skal jeg gøre for at bevise, at jeg opfylder sprogkravet?
    Mvh
    Xenia Quaas

    #836
    support
    Keymaster

    Hej,

    jeg er lidt i tvivl om i hvilket land du er statsborger og hvor du har gået i grundskole.

    Men sprogkravet kan opfyldes ved at have gennemført et dansk grundskoleforløb (6. klassetrin i folkeskolen).

    Har man ikke haft grundskole i Danmark kan man opfylde sprogkravet på to måder:

    1. bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med karakteren på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

    2. Kan man ikke opfylde sprogkravet kan man alligevel få ret til dagpenge som dimittend, hvis man opfylder et tilknytningskrav.
    For at opfylde tilknytningskravet skal et fuldtidsforsikret medlem have fået indberettet sammenlagt mindst 600 løntimer til indkomstregisteret.

    Læs mere om sprogkravet her:
    https://www.a-kasser.dk/dimittendreglen/sprogkravet/

    Med venlig hilsen
    A-kasser.dk

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Opret ny bruger

Register new user