Du er her: A-kasser (.dk) Support Spm. & svar
Kategori: studerende

 0
 0

Kan jeg få supplerende dagpenge fra A-kasse inden start på videregående uddannelse?

dagpengeret studerende supplerende-dagpenge

Spørgsmål fra en af vores brugere om A-kasse

Hej, Jeg er ved at læse matematik, kemi og fysik op hvilket svarer til en gymnasiel uddannelse. Jeg er færdig til juni 2019. Til september starter jeg på en videregående uddannelse. I juli og august er jeg ikke berettiget til su. Jeg arbejder på et lager, i disse måneder, hvor jeg skal arbejde ca 100 timer pr. måned. Vil jeg i disse to måneder være berettiget til supplerende dagpenge? Jeg er medlem af en a kasse.

Svar fra A-kasser.dk:

Hej,

til at starte med kan jeg sige at du ikke kan få dimittend-dagpenge, da enkeltfag/gymnasie ikke giver ret til dagpenge som dimittend. Du kan se hvilke uddannelser, der giver ret til dagpenge. Så hvis du skal have mulighed for at få (supplerende) dagpenge, skal du for det første opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. De vigtigste er at du have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og desuden skal du indenfor de sidste 3 år totalt have tjent mindst 233.376 kr. (i 2019) før skat. Sidstnævnte kaldes indkomstkravet.

Dernæst skal du opfylde yderligere betingelser, hvis du ønsker supplerende dagpenge. Se betingelserne for supplerende dagpenge. Udover som nævt at du skal have ret til dagpenge, så skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du skal være til rådighed på samme måde, som hvis du var fuldt ledig. Det betyder blandt andet, at du skal komme til de samtaler A-kassen og jobcentret indkalder dig til, og du skal søge fuldtidsjob.
  • Du skal være tilmeldt som ledig på Jobnet.dk
  • Du skal have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver, hvis du har et opsigelsesvarsel. På frigørelsesattesten skriver din arbejdsgiver under på, at man er villig til at se bort fra opsigelsesvarslet, således at du kan sige op uden varsel, hvis du får andet arbejde på flere timer eller fuld tid. Husk at indsende frigørelsesattest til din A-kasse, senest 5 uger efter første arbejdsdag.

Så som du kan se er der en del betingelser du skal opfylde. Det faktum at du er optaget på og starter en videregående uddannelse til september, er dog ikke nogen hindring for at du kan få dagpenge.

Med venlig hilsen Anders Weber, www.a-kasser.dk