Q&A om A-kasse › Fora › Dagpenge › deltidsansat og midlertidig arbejde
- Dette emne har 3 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 3 uger siden af support.
-
ForfatterIndlæg
-
18. februar 2026 kl. 7:53 #837Anne PedersenDeltager
Hej
Jeg er fuldtidsforsikret, og har en deltidsarbejde. Jeg får pt. supplerende dagpenge. Jeg har mulighed for at få ekstra timer i en periode ( samme firma), så jeg midlertidig får så mange timer, at jeg ikke skal have dagpenge i ca. en 1 mdr.
Skal jeg afmelde mig mig som ledig på Jobnet og hvad sker der, når jeg tilmelder mig igen? Hvis jeg kan det?
Er der en karensperiode?18. februar 2026 kl. 8:12 #838supportKeymasterHej,
Det er altid op til medlemmet selv, om man vil forbruge af sine supplerende dagpenge. Har du fået arbejde af et sådant omfang, at du ikke kan eller ikke ønsker at modtage supplerende dagpenge, skal du afmelde dig som ledig.
Er du fortsat på deltid og ønsker at fortsætte på supplerende dagpenge efter din måned med mere tid, kan du forblive som meldt ledig på jobnet.dk og blot notere på dit dagpengekort, at du ikke ønsker supplerende dagpenge for perioden.
Der er ikke nogen karensperiode efterfølgende.
Som fuldtidsforsikret kan du forlænge din ret til supplerende dagpenge med 4 uger for hver måned, hvor du har fået indberettet mere end 146 løntimer i SKATs eIndkomst.
Du kan læse mere om supplerende dagpenge i vores artikel herom. https://www.a-kasser.dk/supplerende-dagpenge/.
Vi anbefaler at du får bekræftet oplysningerne hos din egen A-kasse.
Med venlig hilsen
A-kasser.dk18. februar 2026 kl. 8:25 #839Anne PedersenDeltagerJeg skal så være aktiv jobsøgende i perioden. Hvis jeg vælger at framelde mig som ledig i den måned (og dermed ikke skal være aktiv jobsøgende), kan jeg så tilmelde mig som ledig igen og få supplerende dagpenge?
18. februar 2026 kl. 9:35 #840supportKeymasterHej,
du kan godt framelde dig som ledig på jobnet.dk, og arbejde flere timer i en periode og derefter melde dig ledig igen.
Du vil fortsat være indplaceret i en 2-årig dagpengeperiode, og har ret til op til 30 uger med supplerende dagpenge indenfor de 2 år.
Så du kan vende tilbage til dine supplerende dagpenge, såfremt du fortsat opfylder betingelserne (bl.a. frigørelsesattest).
Igen vil jeg anbefale at du får oplysningerne bekræftet hos din egen A-kasse.
Med venlig hilsen
A-kasser.dk
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.