Hej,
dette spørgsmål er reguleret af Bekendtgørelse om rådighed, §35, og vi skriver nærmere om reglen i vores artikel for dimittender, som du finder her:
https://www.a-kasser.dk/dimittendreglen/
For at kunne få dagpenge skal du for det første kunne står til rådighed (du må altså ikke holde ferie), og du må heller ikke modtage løn eller SU i ledighedsperioden. Derudover skal du betale fuld kontingent til A-kassen (altså ikke gratis studiemedlemskab, hvis du har det).
Jeg går ud fra at du kan opfylde disse betingelser.
Den sidste betingelse er at dit uddannelsesforløb ikke må kunne anses som et “samlet uddannelsesforløb”. Med det du skriver tror jeg ikke at din A-kasse vil vurdere det som et “samlet uddannelsesforløb”. Derfor bør du kunne få dagpenge i juli og august.
Men vi anbefaler selvfølgelig at du også forhører dig hos din A-kasse.
Med venlig hilsen
A-kasser.dk