Kontingent

Medlem
A-kasse

Corona-epidemien har medført forringede vilkår på lønsikring

Udgivet . Af Medlemsteam. Nøgleord Lønsikring.

A-kasser.dk har lavet en gennemgang af 19 forskellige A-kasser's supplerende lønsikring, altså den ekstra forsikring du kan købe når du er medlem af en A-kasse, og som dækker udover dagpengene afhængig af hvor stor dækning du har købt.

Højere pris og dårligere vilkår hos nogle A-kasser

Prisen for at tegne lønsikring er blevet forhøjet her i 2020 i følgende A-kasser: A&Til A-kasse, Krifa, Det Faglige Hus, MA A-kasse, CA A-kasse, Frie og Lederne.

Kvalificeringsperioden, altså den periode du skal have betalt til forsikringen inden du kan gøre brug af den er blevet hævet i nogle A-kasser. Det gælder i A&Til A-kasse, Det Faglige Hus, Ma A-kasse (fra 6 til 9 mdr), og i FRIE fra 6 til 12 mdr.

Endvidere kan der være andre ændringer. De fleste A-kasser har opdateret deres vilkår for lønsikring. Du anbefales nøje at læse vilkårene igennem hvis du ovevejer at tegne en lønsikring som supplement til dit normale A-kasse medlemskab.

De traditionelle FH (tidligere LO-) forbund har ikke ændret deres lønsikring
For dem gælder det at de fleste tilbyder lønsikring gennem ALKA. I vores undersøgelse indgår Dansk Elforbund, 3F, NNF, Dansk Metal og Teknisk Landsforbund.
Disse A-kasser har alle samme vilkår og priser på deres lønsikring som inden corona-krisen.

Dækker lønsikring i tilfælde af at du bliver uarbejdsdygtig p.g.a. corona?

I vores sammenligning af supplerende lønsikring kan du finde links til forsikringsvilkår for alle A-kasser's lønsikring. Selvom de fleste dækker ved midlertidig uarbejdsdygtighed, f.eks. p.g.a. sygdom, så er der dog i vilkårene ofte nævnt undtagelser til dækning ved sygdom, og f.eks. dækker A&Til A-kasse's lønsikring ikke "Epidemier, der er taget under offentlig behandling" og ASE's lønsikring dækker ikke for sygdom, som skyldes "smitte".